Igennem halvandet år har jeg indsamlet vintagestel med guldkanter og blomster. Ikke et bestemt stel, men en samling af mange forskellige. Det er mit eget lille oprør mod engangsservice, og siden vi holder af at holde fester, gav det super god mening at indsamle et stel til de mange anledninger og give det gamle stel nyt liv.

Det er ikke perfekt. Noget har skår.  Noget er håndmalet af kreative sjæle i en anden tid imens andet er utroligt dyrt, kongeligt porcelæn stel. Alt sammen har det levet et langt liv og samlet minder. Hvis du vil være med til at tilføje stellet endnu flere minder, så kan du leje stellet til din næste fest. Det gør ingen forskel om det er til en påskefrokost med dine venner eller et bryllup.

Sammen med mit service kan du også låne diverse artikler til at afholde en smuk fest i boheme stil. Æblekasser, drinksdispensere, sylteglas til drinks, zinkbalje og meget andet.

Herunder er en video af stellet samt et bryllup, hvor det er i brug, til din inspiration.

 

 

 

Prisen for at leje service og pynt til en større fest, ligger ca. imellem 2500 kroner og 4000 kroner afhængigt af, hvor mange personer du skal bruge stel til og hvor meget ‘pynt’ du skal have med. Hvis det er en pris du kan forholde dig til, er du velkommen til at sende en mail for et konkret tilbud, med info om, hvad du helt konkret har brug for at leje (og hvornår) til susliving@outlook.dk

 

Samlingen indeholder til ca 50/60 personer:

Service:

Frokost/desserttallekerner

Flade middagstallerkener

Dybe middagstallerkener

Kagetallerkener

Serveringsfade, skåle og terriner.

Kaffekopper + underkopper

Bestik:

Teskeer

Gafler

Knive

Skeer

Krystalglas:

Champagneglas

Hvidvinsglas

Rødvinsglas

Vandglas

 

Glas:

Farvede vandglas fra Anna Von Lipa i forskellige farver.

Sylteglas

 

Stofservietter i rosa/brun farve

Antikke messinglysestager (20 stk)

Drinksdispensere (3 stk)

Æblekasser (3 stk)

Zinkbalje (1 stk)

Gyldne vaser på messingstativ (7 stk)

Gennemsigtige glasvaser i forskellige størrelser (5 stk)

Vandflasker (vinflasker i forskellige former, med og uden rustikke mærkater)

Keramikkarafler (3 stk)

Krystalkarafler til spiritus (3 stk)