Skal du have løn for dit arbejde?

Jeg arbejder i en branche, hvor jeg konstant skal forsvare, at jeg skal have løn for mit arbejde.

Prøv lige at forestille dig det. Hvis du skulle forklare og forsvare, at du skal have løn for det du producerer og yder for en virksomhed der ikke er din egen.

Det er ikke nyt. Det er faktisk set mange gange før. Det er et kendt fænomen i kokkebranchen at man udnytter unge mennesker der både ‘ansættes’ på prøve uden løn, for at bevise deres værd, og arbejder umenneskeligt lange dage og aftener uden at få løn for det, netop af samme årsag; at bevise hvad de er værd. Måske kommer det dem til gode. Måske når de langt og får skabt sig et navn indenfor denne verden. Måske ikke. Bad luck.

Det er vist også lidt det samme i musikbranchen. Hvor kan synge, spille, underholde igen og igen i håbet om at blive opdaget af de rigtige mennesker og på et tidspunkt få løn for sine bestræbelser.

Og tro mig, jeg har også været hele den periode igennem. Min platform fylder 9 år i år, og den har bestemt ikke været en indtægtskilde så længe. Jeg brugte i hvert fald 6 år på at bygge SusLiving op, før platformen for alvor blev noget værd. Så uendeligt mange timer har jeg lagt i mit brand, brugt på at skabe og dele indhold til inspiration for andre. Det er bestemt ikke sådan, at hvert eneste post er skabt til ære for andre. Lever man på denne måde, så er det jo fordi man elsker at dele, og noget indhold er måske mere skabt i en hurtig deletrang end i et planlagt forsøg på at dokumentere en proces, der kan hjælpe andre med at gøre kunsten efter. Men sidstnævnte er bestemt også tilfældet. Det er jo et arbejde for at gøre ens platform interessant og værdifuld.

Problemet er bare, at selv efter de mange timers ulønnede arbejde, for at skabe et brand. Selv når platformen har opnået en troværdighed og en rækkevidde der kan skabe enorm gavn for en virksomhed at få lov at bruge som kanal – selv dér skal man argumentere for at man skal have løn for sit arbejde.

Jeg får så ofte beskeder i min indbakke fra folk der ønsker sig eksponering på min platform, men som ikke kan eller vil betale. Det er især start-ups, som jeg har fuld forståelse for ikke står med et kæmpe marketingsbudget. Og jeg er i høj grad også villig til at hjælpe små virksomheder med hjertet på det rette sted på vej, men jeg kan simpelthen ikke betale mine regninger med et godt hjerte.

‘Ja undskyld Ørsted, jeg kan desværre ikke betale min varmeregning, men det ville være så hjertevarmt, hvis I ville sende varme hjem i mine radiatorer alligevel’.

‘Denne her grillkylling, ville bare gøre en kæmpe forskel for mig og min mæthed, hvis jeg kunne tage den med hjem uden at betale, tak’…

En virksomhed uden budget til marketing kan jo heller ikke få reklame gratis nogle andre steder. Så hvorfor er det fuldstændigt normalt at antage, at influenter laver reklame uden betaling herfor? Betaling i produkter siger du?

Jo men altså, når der er betalt skat af de varer man modtager, så har det jo reelt betydet en økonomisk udskrivning. Jeg kan godt se, at hvis det var et produkt man selv var ved at købe og ville bruge sine penge på, så har man jo sparet omkring 50 % på den vare, når man så kun skal betale skat af varens værdi og ikke for selve varen. Men hvis jeg takkede ja til alle de virksomheder der vil tilbyde mig produkter jeg ikke stod og manglede, så ville jeg DRUKNE i ting og STIFTE GÆLD samtidig. Altså! Det.hænger.bare.ikke.sammen. Desværre. Så må man prøve at skrabe et symbolsk beløb sammen, som i det mindste ikke gør et samarbejde til en økonomisk udskrivning for den der skal lave reklame for produktet.

Men der er lige så mange store virksomheder der simpelthen ikke VIL betale. Kæmpe store virksomheder, der er så populære, at de kan slippe afsted med aldrig nogensinde at betale en krone for reklame på kæmpe store influenters platforme. Og når de kan få det, hvorfor i alverden skulle de så betale nogle som helst? Ja, så kommer udredningen fra mig. Jeg har skrevet den så mange gange før:

Jeg lever af min platform, der er min virksomhed, jeg betaler moms og skat og, hvor end jeg gerne ville, så kan jeg desværre ikke betale mine regninger med produkter..

Faktisk er det det allerførste jeg skal sikre mig, når en virksomhed kontakter mig:

Jeg skal blot sikre mig, at der er tale om et betalt partnerskab, inden vi går videre til detaljer? Jeg betaler jo regninger ud fra min arbejdstid her på min platform, så derfor er jeg nødt til at få løn for samarbejdet.

Altså forestil jer det lige! Det lyder endnu mere fucked up når jeg skriver det ned her, end jeg nogensinde har tænkt over!?

Jeg har sågar oplevet en virksomhed som direkte skrev til mig, at de aldrig kunne drømme om at betale deres influenter, for så ville det jo ikke være et oprigtigt samarbejde. Altså Fresh Land mente, at så ville influenserne jo pludselig være blevet betalt for at fortælle, at de godt kunne lide deres helt super tip top friske frugter. ØH NEJ?!

Hvis I vælger jeres samarbejder med omhu, så er det forhåbentligt kun influenter der oprigtigt kan lide deres produkt, og gerne fra hjertet vil anbefale dem – og så BETALER I for det indhold der bliver skabt til deres platforme til at reklamere for jeres produkter. IKKE FOR HOLDNINGEN. Og selv, hvis I betalte for holdningen, måtte I stadigvæk hoste op for den arbejdstid der blev brugt på at producere reklame. The. End.

Det er simpelthen den mest absurde måde at hæve sig over, at skulle betale penge for den vare man får. Ved at kalde det uærligt, hvis der indgår løn i samarbejdet.

Men det er hverdagskost! Og jo kortere du har været i gamet, jo sværere er det at sige nej tak til at samarbejde på den måde. Fordi man tror det er en nødvendig del af at arbejde sig op, at lade sig behandle som om man ikke er noget værd. Det skaber bare en ond spiral, for så længe der er influenter der gerne vil arbejde gratis, så kan det netop være svært at overbevise virksomhederne om, at de skal betale de influenter der er afhængige af en indkomst fra det arbejde de leverer til virksomhederne.

Jeg bliver så trist over den kultur der er i den branche jeg arbejder i. Især fordi det også gør sig gældende for virksomheder som jeg virkelig har haft stor respekt for. Virksomheder, der arbejder med bæredygtighed, at skabe produkter ved at genanvende. Produkter jeg gladeligt har betalt for og brugt igennem mange år og kan stå inde for og derfor har set som ideelle at skabe fuldstændigt troværdige samarbejder omkring. Men den bæredygtige politik, den stopper bare ved tale om mennesker. ‘Vi betaler ikke influenter, men vi vil gerne sende dig’. Ja, men det er ikke bæredygtigt for mig. For min økonomi. Det er ikke bæredygtigt at arbejde gratis. Det er noget vi prøver at eliminere i andre henseender, GOTS certificering er et eksempel på, at vi prøver at arbejde os henimod bæredygtighed på flere planer – både hvad angår mennesker og materialer. Og så sidder der alligevel kæmpestore virksomheder og brøster sig med sin bæredygtige profil – men de vil ikke betale for de mennesker der arbejder for dem. I hvert fald ikke med penge, men hvis du mangler en kimono, så sig til…

Der er heldigvis rigtig mange virksomheder der har fået øjnene op for den kæmpe værdi det har at bruge influenter til at repræsentere deres brand, med en troværdighed de aldrig nogensinde selv vil formå at opnå, og jeg har så mange kunder som heldigvis slet ikke stiller spørgsmålstegn ved om der skal betales, som respekterer mit værd. Selv små virksomheder, der har sparet dét sammen de kunne til en onlinekampagne, som godt ved de ligger under prisen, men i det mindste anerkender, at alles tid er noget værd. Så når min sure opsang er slut, så vil jeg bare også gerne sige tak til alle mine dejlige samarbejdspartnere, som går op i anstændighed i dette erhverv.

Sus ♥