Om madbudget og dagligvareindkøb i kategorier.

11 dage til jul, 11 bud på fine julegaver 2021

REKLAME

Da flere af de nævnte iværksættere er nuværende eller forhenværende samarbejdspartnere, er mit opslag reklame. Det skyldes naturligvis, at jeg er stolt af mine (gamle) samarbejder og oprigtigt gerne vil anbefale dem, selvom der ikke er betaling bag. Ikke desto mindre skal de markeres som reklame.

 

Der er 11 dage til juleaften. Gisp! Måske er du sådan en type der for lææængst havde alle gaverne købt, lavet og klaret – måske er du sådan en type der først skal til at begynde nu. Jeg er sådan en mellemting, det starter i god tid med de gaver jeg føler mig sikker på, og så liiige pludselig får jeg ret travlt med resten.

Hvis du har nogen i dit liv som ikke rigtig mangler noget, nogle der er svære at købe julegaver til, eller bare mangler lidt inspiration inden du går i gang med julegaveræset, så har jeg samlet 11 bud her, som alle tager udgangspunkt i at købe bæredygtige julegaver og støtte danske iværksættere.

  • 1. Invester i træer

Her i julen har jeg haft et samarbejde med fine Ecotree, der planter træer i Danmark såvel som andre steder i Europa, Frankrig deriblandt. Træerne får lov at vokse indtil de har nået deres maksimale optag af CO2, hvorefter det sælges som bæredygtigt tømmer – og den indtægt kommer tilbage til investoren. Eftersom det ligger langt ude i fremtiden, vil den indtægt måske komme dine efterkommere til gode. Jeg foreslår det især som et alternativ til den klassiske blomst man bringer med som værtsgave. Jeg synes det er et fint symbol på det kulturelle skifte vi skal igennem, når det kommer til gaver. Hvor det hele skrues ned på et helt andet niveau end vi har været vant til i den såkaldte forbrugsfest. Hvis du har lyst til at give et træ i julen, så kan du spare fem procent med koden ‘SusLiving5’. Det er ikke meget, men det er hvad der kan gives 🎄 Du kan se mere om Eco Tree her.

 

  • 2. Et andet bud på en god værtsgave er dansk vin fra Grands vin. På dejlige Fyn produceres der solbærvin og stikkelsbærvin, som et ægte bevis på, at det kan lade sig gøre at bruge det vi har – hvis vi tænker kreativt. Her støtter du en dansk iværksætter og drikker lokalt produceret vin, og jeg lover dig! Jeg bevægede mig ikke langt fra den bod Grands vin havde på Heartland festival for nogle år siden, og jeg undværer dem stadigvæk helst ikke i mit vinlager. Hvis du skal forkæle nogen med dansk vin får du hele 20% rabat med koden SUS20. Du kan bestille her. 🍷

  • 3. Madpakkerevolution med en Foodie! Det giver mening på så mange måder. Den lille rest fra aftensmaden kan pludselig betale sig at gemme til frokost, fordi den kan spises varm selvom man er på farten. Madpakken behøver ikke kun indeholde rugbrødsmadder. Til dig. Til dine børn. Altså jeg synes Food’ien er genial! Med koden SPORK får du i øvrigt sådan en ske/gaffel i én, i rustfrit stål med. Du finder den hos Simpelt.dk her.
  • 4.  ‘Vidunderlige vafler’ skrevet af Camilla Stemann, er en bog om vafler, men med fokus på madspild. Den åbner for en verden af vafler lavet af at hvad du kan finde i dit køleskab og sætter fokus på noget vi skal blive bedre til – at bruge hvad vi har og stoppe med at smide ud.

 

  • 5. Hudpleje fra ‘The Witchery’. Helt utroligt lækre olieprodukter med naturens magi i fokus. Alle produkterne er først og fremmest lavet af overskudsprodukter/frø fra fødevareindustrien. Det kunne eksempelvis være tomatkerner, der presses og bliver en del af din hudpleje. Produkterne indeholder simpelthen ikke andet end netop dét – ingredienser fra frugter, grøntsager og andre planter, så huden får alt det bedste fra naturen, og intet andet. Olieprodukter er især gode om vinteren, så huden ikke tørrer ud eksempelvis ved vask. Og så er det bare et super minimalistisk produkt, med fokus på naturens egenskaber og ikke en masse tilsætningsstoffer eller kunstigt producerede ingredienser.

 

  • 6. Bogen ‘SY’ af søde Thea. Bogen henvender sig jo nok til de mere kreativt anlagte men den tager syprojekter ned på et niveau hvor alle kan være med og inspirerer til upcycling og genbrug af eksempelvis gammelt stof, du kan forvandle til din nye kjole. Og her støtter du naturligvis også en dansk iværksætterkvinde.

Image-9

  • 7. Hjemmelavede sæber. For mig har sæber ligesom fået en slags ny revival. I gamle dage var håndsæben den dér grimme, intetsigende bar, der havde fået trykket en magnet ned i ryggen, så den kunne hænge på en ‘tap’ på de gamle, hæslige 70’er badeværelser. I dag er de blevet noget mere elegante og et fint opgør med plastik. Du kan både købe shampoo og balsam i form af sæbebarer, men en helt almindelig håndsæbe kan også noget. Jeg har senest købt nogle formet som en muslingskal fra Mellow Mind. Men du kan også selv lave sæber. Det behøver faktisk ikke være et stort projekt – du kan nemlig købe færdig sæbe, der bare smeltes og ‘støbes’ på ny i den form du ønsker.

    Det koster ca. 70 kroner for et halvt kilo smelteklar sæbe (og 50 kroner for æteriske olier – men dem behøver du ikke nødvendigvis!)

    Disse herunder kan laves i et madfad og skæres i skiver. Der er birkes i og havregryn på toppen, og jeg synes de ser mega wellness ud!

  • 8. Hjemmelavet julepynt. Hvis du skal give julegave til en ung, er julepynt faktisk en rigtig god idé. Rigtig mange flytter hjemmefra uden et gram julepynt og når julen så kommer, står de overfor en ret stor udgift, for julepynt er bestemt ikke billigt. Det er det i januar, når julen er slut, men hvem gider købe julekugler  dér? På min instagramkonto har jeg ret mange guides liggende på utroligt fint hjemmelavet julepynt i alverdens fine papirer, og deriblandt sider fra gamle boligmagasiner. Du finder blandt andet rosetter, 3d papirsjulekugler og 3d papirlys.

 

  • 9. Keramik er virkelig in, og et rigtig godt bud på at købe genbrugsgaver. Tjek dine nærmeste gembrugsforretninger ud og se om der ikke findes noget gammelt, charmerende keramik. Måske trænger noget til en opgradering – det kan du gøre med den fine ‘trash to terracotta metode’. Giv det et google!

 

  • 10. Man kan også give keramik i gave på en anden måde – nemlig igennem et keramiksæt fra Slow Studio. Det er ler der er klar til at forme, så modtageren kan skabe sit eget kunstværk. Med i prisen er en glasering og brænding af det færdige værk, som man kan sende til til Slow Studio. Jeg synes det er en virkelig fin og innovativ ‘oplevelsesgave’.

  • 11. Hvis du kender nogen der ønsker sig elektronik, så overvej genbrugselektronik. Det finder du hos Refurb.dk. De sælger brugt elektronik, der naturligvis er renset og repareret og klar til en ny ejer. Elektronik er en kæmpe, kæmpe forbrugssynder der ofte ender som farligt affald i u-lande. Jeg har skrevet mere om det i et gammelt samarbejdspost med Refurb.dk lige her.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Om madbudget og dagligvareindkøb i kategorier.