Et udlandseventyr?

Om madbudget og dagligvareindkøb i kategorier.

Dette er ikke en indkøbsliste til en madplan. Det er heller ikke en madplan med opskrifter til ugens retter. Det er en guide til en bestemt måde at handle ind på, hvor fokus på madspild og økonomi går hånd i hånd.

Den den kræver noget af dig. Måske bliver det for abstrakt – måske kan du bruge noget og ikke andet. Du er velkommen til at bruge det præcis som du har lyst 🙂

Jeg har bestilt mad til levering i morgen tirsdag. Jeg kan egentlig godt lide at gå ud og handle, men jeg kan også godt lide muligheden for at gøre det hjemmefra, så jeg ikke absolut skal – som nu hvor vi allesammen er syge.

Om kategorier:

Du kan se på min indkøbsliste fra nemlig.com, at jeg næsten kun har handlet ind i tilbudsfanen, og hvis du tænker, at du ikke åbenlyst kan finde nogle bestemte retter, så har du helt ret.

Hvis du skal justere på dit madbudget skal du nemlig til at tænke på en helt ny måde. Du skal lære at tænke i kategorier. Når jeg handler mad ind, så har jeg aldrig planlagt på forhånd, hvad vi skal have at spise. Til gengæld ved jeg hvad jeg har brug for i mit basiskøkken, som så kan blive til hvad som helst afhængigt af hvad der eksempelvis er på tilbud i den pågældende periode, men også afhængigt af hvilke råvarer der er i sæson.

Når jeg tænker på aftensmad tænker jeg ikke på en bestemt slags kød med en bestemt slags tilbehør. Jeg tænker heller ikke på en lasagne med en bestemt slags grøntsager. Jeg tænker på en tallerken der indeholder protein, kulhydrater og grøntsager. Eller mindre formelt; en tallerken der indeholder (i udgangspunktet) tre forskellige elementer, så der er lidt variation. Hvilken slags kød, køderstatning eller alternativ der er tale om, og hvilken slags tilbehør det kommer med, kunne jeg faktisk ikke være mere ligeglad med. Jeg går ikke så meget op i, at bestemte ting skal spises sammen eller ikke kan spises sammen. På den måde kan jeg lade mig dirigere af de varer der er i sæson og/eller på tilbud i mit supermarked, eller lige ved at overskride datomærkningen i mit køleskab og på den måde få det brugt. Fordi jeg aldrig har en plan om at vi skulle have noget bestemt at spise den pågældende dag, hvor det ikke ‘passer ind’.

Basiskøkken:

Jeg skal altid have hakkede tomater, soltørrede tomater og pasta i min skuffe, samt løg og madlavningsfløde i mit køleskab. Så ved jeg, at jeg altid kan lave min go-to italiensk inspirerede pastaret.

Men jeg har mere i mit basiskøkken:

ris, couscous, quinoa.

Hakkede tomater, kokosmælk, dåsemajs, kikærter og tortillas.

Grøntsager i mit køleskab, æg, madlavningsfløde og mozarellaost.

I min fryser vil jeg rigtig gerne have et fast lager af plantefars, falaffel og soya proteinstykker. Måske også en hakket kalv/flæsk.

På den måde kan jeg ALTID lave et eller andet mad, det er bare at vælge, hvad der skal sættes sammen. Derfor handler jeg også altid ind til mit basiskøkken, når tingene er på tilbud. Det handler ikke om, hvorvidt jeg har planlagt at bruge det. Jeg ved jeg kommer til det, og derfor skal det være i mit køkken. Så kan jeg lige så godt handle det ind imens det er på tilbud.

Denne gang var der tilbud på urtekram produkter, hvorfor jeg har handlet hele molevitten ind til skuffen: risottoris, ris, couscous, quinoa, linser osv.

På min indkøbsliste vil du aldrig nogensinde finde røde bøffer, oksemørbrad eller andre stege fra en ko. Det har vi valgt fra i vores kost af klimahensyn, og nu hvor vi ikke har spist oksekød på den måde i flere år, kan vores maver simpelthen ikke tåle det.

Når jeg spise oksekød ude bliver jeg simpelthen så skidt tilpas og det har virkelig givet stof til eftertanke, at min mave slet ikke kan tåle det nu, hvor jeg ikke længere spiser det.

Endnu et klimahensyn er at handle dansk, så det ikke er importeret. Derfor er det vigtigste for mig, et dansk flag – vigtigere end et økologisk Ø. Næst efter lokalitet, går jeg selvfølgelig efter økologi, men madspild har også høj prioriteret hos mig. Hvis noget er produceret, er det hovedløst at smide det ud – også selvom det ikke er økologisk. Derfor er jeg mindre kritisk omkring datovarer.

Du vil også se, at jeg har købt chips og godter – fordi jeg har forudset, at der ellers opstår et spontant behov lørdag aften, hvor Daniel så bliver sendt på tanken efter en pose chips som dér koster det samme som tre poser her 🙂

Min indkøbsliste:

 

 

På min indkøbsliste har jeg nu efterfølgende udset mig følgende retter (som jeg efterhånden også lurer imens jeg putter i min indkøbskurv, så jeg kan følge med og tælle antal dage imens jeg handler).

  • Jeg kan lave en ret med ovnstegte rødbeder med pesto og feta i en bowl med couscous og grønt.
  • Min go-to ret med pasta i tomatsauce med soltørrede tomater og plantefløde. Jeg kan endda lave kødboller af den hakkede fars jeg købte med. Men for 14 dage siden var der tilbud på kød-alternativer, hvor jeg fyldte fryseren op med bla. ‘kødboller’ af soyafars fra halsans kök, så dem kan jeg også bruge!
  • Jeg kan lave en quinoalasagne med gulerødder og spinat.
  • Jeg kan også lave kyllingfrikadeller med nemme kartofler i oven, sprød kål og bearnaisesauce.
  • Omelet eller tærte med spinat og tomater
  • Kogte kartofler vendt i pesto, tomatsalat, bønnefritter og måske et stykke fisk, som jeg må over og handle en af dagene. Eller frikadeller, hvis jeg ikke brugte farsen til kødboller i min pastaret.
  • Hjemmelavet tomatsuppe med flute.
  • Svamperisotto
  • Hjemmelavet chili sin carne med ris eller tortillas
  • Færdigret med vegetarisk stroganoff og ris
  • Færdigret med karrysauce til blanding af wok grøntsager (fra frost) samt friske broccoli.

Men selv efter ovenstående dage, vil jeg have linser, couscous og quinoa tilbage i min skuffe. Kombineret med de ting jeg har i min fryser, kan jeg sagtens lave endnu flere retter. På den måde skifter jeg lidt mellem at fylde ‘for meget’ op i det ene basisområde i den ene periode og det andet basisområde i næste periode, afhængigt af, hvordan tilbuddene ligger.

Selvom det kan lyde som om jeg gør en dyd ud af at jagte tilbud, så føles det slet ikke sådan. Det sker helt flydende for mig, når jeg har styr på, hvor der er fyldt op og, hvor der er tomt i mit køkken – for når jeg falder over tilbuddet tænker jeg ‘hov, her skal jeg lige have fyldt op’.

Når man handler ind og laver mad på denne måde står man også meget sjældent med en rest, man ikke kan bruge. Der er ikke noget med, at man har en porre tilbage fra gårsdagens porresuppe, som man ikke kan bruge. Så smider man den bare i sin risotto dagen efter, sin æggekage, sin lasagne, sine frikadeller, som alt sammen er muligt at lave når man har sit basiskøkken.

For en lasagne er der eksempelvis kun én afgørende ingrediens for mig: lasagneplader.

Derudover kan den laves på mornaysauce såvel som fløde. Med gulerødder, majs, fennikel, spinat, porre, løg, hakket oksekød, plantefars, quinoa – bøffelmozarella, ost i strimler eller måske en stor ost du selv kan rive på rivejern – HVAD du nu end har i køleskabet.

Så kan man altså altid bruge sine rester! Fordi mad er mad, og det vigtigste er bare, at det ikke ender i skraldespanden.

Jeg handler ind på denne måde ca. hver 14. dag for mellem 1200 og 1500 kroner. Det betyder, at jeg har 1000 kroner til også at løbe over i mit supermarked og tanke op på rugbrød, agurk og peberfrugt, og måske nogle vigtige dele til aftensmaden som eksempelvis fiskefars til de grøntsager og kulhydrater jeg har hjemme i skuffen af den ene eller anden art.

Når vi ikke handler oftere tvinger vi også os selv til at få brugt vores ting op og være kreative når vi finder på aftensmad. Og så er der ikke særligt mange impulskøb. Vi fyldte sidst køleskabet den 23/10 – i dag er det den 8/11!!!

Jeg ved ikke om ovenstående giver mening, men jeg håber du har fået dét ud af det, at du ikke behøver lade dig styre af retter, så du kan følge med hen hvor dit madbudget kan være mindst og dine råvarer kan blive brugt op.

Det kræver nok træning og måske er der også nogle der slet ikke er til det. Som holder fast i, at man kun spiser bestemte ting sammen. Vi er jo allesammen forskellige, men for os fungerer det her virkelig godt.

Lad mig endelig høre, hvordan det går løbende med at skifte retter ud med kategorier 😊

 

Sus ♥

15 kommentarer

  • Camilla

    Hvor er det bare en fed måde at tænke ‘mad’ på – ja, det kræver 100% tilvænning men jeg vil klart prøve at handle ind på den måde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Det kræver helt bestemt tilvænning, men det kan mærkes på økonomien at man bare plukker alle tilbuddene og fylder op i køleskabet og skabene fremfor at handle pletvis til bestemte retter, og når man først ‘får smag for det’, så handler man aldrig på den anden måde igen. Dejligt du kunne bruge indlægget.
      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Sikke dog nogle super gode og brugbare råd – dem vil jeg prøve af, for jeg hader også madspild og undgår det for alt i verden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Jeg håber det vil gøre en forskel for dit køkken og økonomi, dejligt du kunne bruge det 🙂
      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken

    Super inspiration. Har altid beundret folk der mestrer det. Jeg er selv i skarp træning og lock downs og masser af hjemmearbejde har fået mig godt igang med en variation af din tilgang. Det er så tilfredstillende at bruge ting op og improvisere ud fra det man har. Det skaber nye retter og min familie elsker det. Tusind tak for din altid gode inspiration 🙂 Majken

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det ville jeg bare så gerne.. vi bruger alt for mange penge 😬
    Hvordan gør i med Nolan? Har selv en dreng på ca. samme alder. Spiser han det samme? Jeg synes vi har fået meget mere madspild efter vi har fået et barn, fordi aftensmaden typisk kulminere med ulvetimen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Hej Ida.

      Ja, Nolan spiser det samme som os. Han har endnu ingen tænder, så han kan ikke spise meget hårde ting, men der er altid et eller andet han kan spise. En blød kartoffel, bagte rødbeder eller søde kartofler, blød broccoli eller bønner, pasta, mozarellaost eller andet blødt. Men han får altid det samme som os 🙂

      Hvis du henviser til at han er træt, så kan man bare sørge for at give dem eftermiddagsmad og vide, at de altså har fået noget at spise i løbet af dagen, og så acceptere at de er for trætte til at spise aftensmad. Ellers kan man prøve at spise en halv time tidligere, også selvom det er klokken 17.
      Så spiser vi selv lidt igen om aftenen når ungerne sover.

      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Åh ja, synes vi prøver at spise tidligt og forsøge at “spise af” inden aftensmad – men det lykkedes ikke altid 😅 synes ofte det hele ender på gulvet..
      men har prøvet dine tanker omkring at handle – vi bruger også nemlig – og indtil videre fungeret godt på de sidste to bestillinger 🤩

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Så er det dér man virkelig skal hive sig selv i nakkehårene og respektere at de ikke vil spise noget og stole på, at de spiser hvis de er sultne. Selvom alt i en skriger efter at se en tom tallerken og være forvisset om at aftensmaden ligger tungt i maven, så man kan satse på en god nattesøvn og energi til at de små kan vokse. Oh the struggle! Jeg håber det bliver en succes at handle ind på denne måde.
      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Jeg er så importeret over dette. Og kan klart se at der er tankegangen der skal pilles ved. Måske det er en nordjysk ting. Men puha synes det er svært det der med at det ikke er en “ret” både overfor manden og især børnene. Mine børn er 5-8. Og de ved bestemt godt hvad de kan lide og ikke kan lide.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Det kan godt være, at der regionalt er nogle tendenser/forskellig kultur der er mere eller mindre gammeldags, men det ligger også meget i generationerne og kræver noget at ændre.
      Min mor valgte at gå på slankekur da jeg var teenager, hvor alle de klassiske retter pludselig blev skiftet ud med vægtvogternes fedtfattige retter, auberginer og andre mystiske grøntsager. Jeg har derfor taget et madliv med mig hvor oliven, feta og aubergine er mine absolut yndlings og jeg elsker tapas-stilen hvor alle forskellige slags mad kan kombineres i små retter. Min mands forældre er lige lidt ældre og er vokset op med frikadeller og brun sovs, så han har helt sikkert skulle vænne sig til mit køkken. Men det er mig der laver mad og derfor mig der bestemmer hvad der bliver serveret. Når han laver mad bestemmer han. Og ungerne får lov at spise dét der står på bordet, medmindre jeg godt kan se det er helt urimeligt. Eksempelvis en stærkt krydret ret eller mad med meget karakterisk smag. Herhjemme smager man på maden før man siger nej tak, og heldigvis kan de lide det meste når de har smagt tilpas mange gange 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Så fint at læse! Jeg gør faktisk nærmest på samme måde. En ting jeg også ofte gør er at lave mad i store portioner og så fryse en del så vi har mad til en travl aften. Eller at “lave videre på retten” på dag 2, i dag fik vi fx pirogger lavet med fyld af en rest linse-bolo fra i går.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Det er en rigtig god idé, sådan gør vi også, især med salater. Altså resterne fra gårsdagens salat spædes op dagen efter, gerne med nye ingredienser. Nu fik jeg i øvrigt lyst til piroger 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Meget inspirerende indlæg!
    Min mor har altid været god til, at ‘hekse noget sammen’ af hvad end der var i køleskabet. Jeg får lavet mad og handlet, men helt efter opskrift – vil rigtig gerne øve mig i denne her tankegang 🙂 Godt indlæg – håber på flere i samme dur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Hej Christina.

      Tak for din hilsen! Jeg er glad for du kunne bruge indlægget. Man skal helt sikkert bare kaste sig ud i at bruge dét man har, det er jo sjældent der er noget der slet ikke går sammen. Der kommer flere indlæg 🙂
      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Et udlandseventyr?