Åh, det har sgu taget tid at få sat mig ned og skrive dette indlæg! Jeg har så mange ord jeg altid gerne vil skrive og vitterligt en følelse af for få timer i døgnet. Jeg må blive bedre til at skrive 10 minutters indlæg og ikke altid de her lange, lange indlæg. Men dét her, det bliver nødt til at fylde, fordi det fylder meget i mig. Det er faktisk altoverskyggende og det har det været de sidste måneder nu – fordi det er blevet alvor. Da jeg mødte Daniel i 2012, talte vi allerede dengang om drømme om at flytte til udlandet. Jeg tror ikke vi havde kendt hinanden længe, før jeg sad til selskab hjemme hos svigermor...