
Vi mennesker er jo sådan indrettet, at vi er i dét vi er i. Det betyder, at vi kan sørge over ting der kan føles små eller ligegyldige for andre, der står i noget andet, som dé sørger over. Eller når tingene pludselig ser endnu værre ud end før, kan ens grænser, forventinger og ønsker ændre sig. …Og på den måde ændrede mine (bristede) fødselsdrømme sig også markant, såvel som min barre for hvad der var ‘ok’. Jeg skrev jo for nylig et indlæg om bristede fødselsdrømme i form af endnu en overvåget, bæltefikserings fødsel, uden lov til at gøre de ting jeg gerne ville, som eksempelvis at komme i fødekar. Simpelthen fordi mit gamle kejsersnit-ar stadigvæk følger mig. Men...