Snart kommer lillebror - forberedelser og flytteplaner?

Bristede fødselsdrømme..

Jeg drømmer om en hjemmefødsel i badekar i stuen, med min familie omkring mig.. Cyndi Lauper i højttaleren.. og chokolade. Min egen dyne, vores egne lugte.

Tilbage i uge 20, braste alle mine ideer om en drømmefødsel fuldstændig – for altid. Da Noelle i uge 38 ikke opførte sig som hun plejede inde i min mave, kørte vi nemlig på hospitalet om aftenen ved 22-tiden, hvor lægerne kunne se, at hendes puls varierede faretruende og hendes iltforsyning var utilstrækkelig. Så da klokken var omkring 23:50 trak lægen en stol hen foran os sig og sagde, at lige om lidt skulle vi møde vores datter, for hun skulle ud. Nu.

I næste øjeblik kom der to sygeplejersker og klædte mig af og knap 40 minutter senere, 00:28 var hun kommet til verden.

Der var selvfølgelig ikke andre muligheder. Men jeg vidste ikke, at dét kejsersnit ødelagde alle mine fødselsdrømme for altid.

Jeg blev gravid igen allerede 6 måneder senere og fik egentlig at vide, at jeg ikke måtte føde selv, fordi arret var så ungt endnu. De siger der skal gå gerne 24 måneder fra kejsersnit til fødsel og minimum 18 måneder. Jeg havde alligevel en god samtale med en læge der sagde, at hvis jeg gerne ville, så syntes han, at jeg skulle have lov, fordi arret trods alt endte med 15 måneders heling inden fødsel, og han syntes ikke de tre måneder skulle skille os ad. Jeg lå med målerudstyr på fra start til slut, så de kunne holde øje med Naomis puls og på den måde også mit ar.

Hver gang jeg i mine veer prøvede at finde en god stilling, røg mavebæltet af og jeg blev beordret tilbage på sengen i fosterstilling. Jeg havde i bund og grund en god fødsel, for jeg fik lov at føde min datter selv, og gribe fat om hendes skuldre og hive hende det sidste stykke ud af mit eget skød og op på mit bryst. Det absolut største jeg nogensinde har oplevet! Men jeg husker tydeligt følelsen af at være ‘spærret inde’, fordi jeg ikke kunne udfolde mig frit og gøre hvad der føltes rigtigt i mine smerter, men bare blev bedt om at forblive i fosterstilling på hospitalssengen, så udstyret ikke røg af mig. Det har jeg ikke lyst til igen.

Nu troede jeg så, at jeg både havde 5 års heling af mit ar + en vellykket fødsel i bogen og, at dét ville være afgørende for denne fødsel. Men til en fødselssamtale efter MD scanning, blev jeg altså klogere. Mit kejsersnit følger mig uanset, hvad der er sket efterfølgende.

Hvad jeg aldrig fik at vide, da jeg valgte at føde sidst, var, at hvis arret brister, fokuserer kroppen på moren og lukker forsyningen ned til baby og så er det akut kejsersnit igen. Det kan blive svært, hvis man er hjemme i stuen og den risiko er jeg ikke villig til at tage. Av. Det gjorde ondt at sige farvel til de forestillinger.

Men hvad så med et fødekar på min fødestue? Lillebror skal holdes øje med på samme måde som Naomi blev og det betyder, at jeg igen skal have måleudstyr på fra start til slut, og det kan man ikke i et badekar..

Det betyder, at jeg igen er nødt til at indfinde mig med dét der fungerer for udstyret – og ikke så meget med, hvad der fungerer for mig.

Lige dér brast min verden. Tænk, at det skide kejsersnit, som jeg aldrig ønskede mig, skulle ødelægge mine drømme om en fødsel.. Jeg var vred på min krop igen, nøjagtig som jeg var efter kejsersnittet.

Jeg er jo et helt almindeligt menneske og lige dér kunne jeg ikke undertrykke mine følelser med ‘men det vigtigste er jo, at Noelle kom ud og havde det godt’. Og det vigtigste er jo også, at lillebror kommer ud og har det godt.

Det ved jeg godt. Men graviditet og fødsel er så sårbart og der følger så mange tanker, forventninger, ønsker og drømme med. Det gør ondt at give slip på den fødsel man altid har ønsket sig. Ikke bare denne gang, men for altid.

Nu er der gået nogle måneder siden beskeden, og jeg er begyndt at affinde mig og udvikle nye drømme på de præmisser der er mulige.

Nu står der et udespa i min have og måske kan jeg lige nå 5 minutters dyp, inden det er afsted til hospitalet, hvis jeg denne gang går naturligt igang. Bare en enkelt lille ve på egen matrikel, måske i varmt vand, inden vi siger på gensyn til vores to små yndlingsdamer.

Måske.. Alting er uvidst, og det er noget jeg hader og elsker – at blive udfordret på mit behov for kontrol samtidig med at slippe den og bare lade tingene ske, fordi jeg alligevel ikke kan gøre til eller fra.

For et par dage siden fik jeg en besked fra en kvinde, der blot ville fortælle mig at hun havde født hjemme i badekar i rolige omgivelser og, at det var den bedste beslutning nogensinde, så det ville hun anbefale mig, hvis det var en mulighed. Jeg har heldigvis lige brugt knap tre måneder på at sluge den kamel, at det ikke er en mulighed, så nu under jeg bare alle jer, der har muligheden, det, og alle jer, der allerede har fået lov at opleve det.

Jeg selv har prøvet at lave min egen ‘fødselsplan’ (for den er der bare ikke rigtig noget af, når man netop har haft et kejsersnit – så bestemmer man ikke rigtig en skid selv) i form af at vælge min egen jordmoder og tale med hende om mine tanker og ønsker på den nærliggende legeplads eller over en kaffe i køkkenet. Noelle gik nemlig i børnhave med en pige, som hun stadigvæk leger rigtig godt med og hvis’ mor jeg taler rigtig godt med. Som tilfældigvis er jordemoder på Hvidovre hospital..

Hun har indvilliget i at hjælpe lillebror til verden, selv hvis hun ikke er på arbejde den dag, hvilket er så prisværdigt. Jeg håber det kan gøre en forskel for min oplevelse, at vi kender hinanden og har talt om mine ønsker, så hun på en eller anden måde kan prøve at hjælpe mig henimod dét jeg ønsker mig, med en blanding af sin professionelle viden og sit kendskab til mig.

Det er højst sandsynligt min sidste fødsel og jeg ønsker mig sådan en god oplevelse. Og endelig, endelig, glæder jeg mig igen ♡

Har du stået i samme situation som mig og alligevel haft en såkaldt ‘drømmefødsel’?

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Snart kommer lillebror - forberedelser og flytteplaner?