Kreativ jul (3) - Naturlig adventsdekoration.

Kreativ jul (4) – Julekrans til døren 🎄

Glædelig 2. søndag i advent ✨

Jeg har endnu et ‘Kreativ Jul’ indlæg til dig, denne gang med en kæmpe julekrans til døren ♡

Det er første gang i mit liv, har jeg lavet en julekrans til vores hoveddør. Det er faktisk en ret speciel følelse – en af dem, hvor man tænker, ‘Hold kæft hvor er jeg voksen nu’ 😆

Det gør mig glad at gå ind ad døren, og nu har jeg fundet ud af, at step one for at komme i julehumør, er en julekrans på hoveddøren..

Jeg har lavet en kæmpe krans på en basis halmkrans. Jeg ville gerne, at den skulle være lidt bombastisk, og derfor har jeg pyntet med en kombination af (forskellige typer) gran og eukalyptus, og tilføjet granatæbler. De har sådan et rustikt, vintage look, som jeg elsker! Jeg har lavet en optagelse af tilblivelsen, hvor jeg fik hjælp af min lille yndlingshjælper ♥, som du kan se herunder.

Jeg laver altid buketter og sætter på en krans, og når jeg er hele vejen rundt, vurderer jeg, om der skal tilføjes. Det skal altså ikke være perfekt i første omgang – du kan altid tage en runde mere og fylde på, rette til og gøre den helt perfekt.

Jeg har brugt tyk blomstertråd, som er en ståltråd i ‘stave’. Den stak jeg først igennem granatæblet og dernæst ned i kransen. Jeg går altid op i farvetemaer og har valgt en bordeaux lyng og sløjfesnor af samme farve.. Husk naturpynt, der giver en fin kontrast til det grønne, og som bare hører sig til i juledekorationer!

Rigtig god fornøjelse med at kreere din egen ♥

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Kreativ jul (3) - Naturlig adventsdekoration.