Genbrugsgaver – et grønt opgør med byttehandlerne

..Så forleden dag spurgte jeg ind til jeres holdning til genbrugsgaver og jeg har samlet jeres kommentarer sammen som inspiration til dette indlæg.

Jeg er personligt nået til et sted i mit liv, hvor jeg er træt af at gøre tingene som jeg plejer, blot fordi jeg plejer at gøre det sådan. Og det er også underligt at fortsætte med det man plejer, når man ikke trives med det…

Jeg har i mange år hadet, at julen har været en lang indhentning af bestillingslister (“hvad ønsker du dig til jul” – “jeg ved det ikke, jeg finder lige på nogle ønsker”) og derefter en lang indhentning af de bestilte gaver.. Jeg hader at aftale beløb, for at blive enige om, at vi ikke snyder hinanden for to kroner, for I ved nok – julegaver skal jo være en fair byttehandel..

Men hvis julegaver blot er en fair byttehandel, hvorfor beholder vi så ikke de 300 kroner selv og går ud og køber det vi selv ønsker os? Noget vi måske oprigtigt ønsker os og ikke lige skulle finde på, for at levere en ønskeliste….? Den eneste overraskelse er jo nærmest at se, HVEM der har købt de forskellige bestilte varer.

Jeg forstår det faktisk slet ikke. Og i mange år, synes jeg alle omkring mig har været enige, så hvorfor er det egentlig vi fortsætter?

Og vigtigt også: hvorfor er det vi fortsætter med en forbrugsfest som vi alle er dødtrætte af spillereglerne omkring, når de hver dag råber alarm fra klimaforskerne i nyhederne?

Sidste år tog jeg en snak med mine allernærmeste, altså mine søskende. Jeg spurgte dem om de ville gå helt bagover, hvis jeg købte genbrugsjulegaver til dem, måske endda ting de ikke havde ønsket sig. Så ville det blive en klimavenlig gave, og én jeg havde udvalgt specielt til modtageren. De var fuldstændig cool med det, og ud fra vores samtaler vurderede jeg simpelthen, at der ikke var noget galt med genbrugsgaver. Vi talte nemlig om, at gaver ikke handler om at stille nogen tilfredse, men om at prøve at gøre nogen glade, og nogen gange misser man, og andre gange gør man ikke.

Det er ligesom når vi tager på ferie og tager souvenir gaver med hjem til hinanden. Det er for at gøre hinanden glade – det er ikke opfyldning af nogens ønsker – det er et sats – og det er en dejlig tanke! Så hvorfor er det så anderledes med jul og fødselsdage?

Jeg talte lidt med en antropolog, Sarah Veggerby, som har skrevet speciale om at give gaver, og hun skrev, at vi lægger noget af os selv i de gaver vi giver, og ønsker at modtageren skal tænke ‘ej, hun/han kender mig virkelig godt’, så det bliver sådan en slags ‘jeg ser dig’-ting. Altså, gaverne bruges til at styrke forholdet imellem os. Og hvis det er tilfældet, så er det jo også logisk, at der ikke er nogen der trives i blot at krydse af på folks bestillingslister.. Samtidig siger hun også, at når vi ikke holder sig til ønskesedlerne, så kan man ramme ved siden af, som omvendt kan skabe en misforståelse og følelse af ‘kender personen mig da slet ikke?’

Men altså.. Livet er farligt, ikke sandt? 😉 Og man kan ikke ramme rigtigt hver gang. Til mit polterabend blev jeg hevet med i et lydstudio, hvor jeg skulle indspille en sang foran alle –  gravid med mega kvalme, og jeg synger ALDRIG foran andre. Jeg tænkte præcis – kender de mig slet ikke??? Men jeg elsker dem stadigvæk 🙂

Jeg er selv af den overbevisning, at gaver måske handler mere om en handling end selve gaven, og derfor besluttede jeg helt personligt, at jeg ikke ville afstemme med hele min familie om det var ok, at jeg købte genbrug – for jeg kan simpelthen ikke VÆRE i det andet mere.

Det er bestemt ikke sådan, at jeg ikke vil kigge på ønskelister, eller købe dét der står på. Jeg har selv ønskelister, som jeg opdaterer løbende i året. Jeg vil bare ikke være bundet af dem.. For hvis vi. er tvunget til at købe dét der er på ønskelisterne, for at leve op til modtagernes forvetninger, så er det altså IKKE LÆNGERE ønskelister, men PRÆCIS bestillingslister.

Så sidste år var jeg på børneloppen og købe legetøj, som stod på ønskelisterne hos nogen af de små børn i familien. Jeg købte dét, der var ønsket til dem, men jeg kunne købe mere end dét, fordi det var genbrug og priserne var noget helt andet end fra ny. Så udover schleich dyr og my little pony, der ellers koster godt fra ny, købte jeg også gamle børnebøger og nye fine hårspænder med sløjfer. Det havde de ikke ønsket sig, men jeg vidste mine piger ville blive så glade for sådan en gave, så jeg købte det FORDI JEG HAVDE LYST.

Desværre faldt mine julegaver ikke i god jord; modtagerne blev så vrede over, at der var købt genbrugslegetøj til deres børn, at de simpelthen nægtede at sige tak for julegaven, og hele dette år har tydeligt båret præg af indestængt vrede over mine julegaver af blandet genbrug og nyt.

Jeg talte med min far om det, fordi den del af familien er på hans side, og jeg havde brug for at vide, hvor han stod i det. Jeg sagde, at jeg i bagklogskabens lys måske skulle have spurgt om det var ok. Men han sagde til mig, at man ikke skal spørge om lov til at give gaver. Han sagde, at det at ‘kridte banen op’ omkring gaver ikke hører nogen steder hjemme, fordi gaver er noget man giver med hjertet, og ikke med få lov. Og jeg synes han har ret.

Alligevel vil jeg nok give som råd, at hvis du vil give genbrugsgaver og er i tvivl om, hvorvidt du kan stå ved din ret til at give gaver på din egen måde, så skal du måske forventningsafstemme først. Der var nemlig rigtig mange der skrev til mig, at de var bange for, hvordan modtageren ville reagere. Og hvis man virkelig er bange, så synes jeg man skal tage en snak om det. Husk de gode argumenter, så du måske kan så et frø hos dem du taler med, fremfor at snakken bare bliver lukket med et ‘nej’. OG så skal. du SELVFØLGELIG starte med dig selv – ønsk dig genbrug,  skriv måske på din ønskeliste, at du hjertens gerne vil modtage de ting du har ønsket dig, som second hand.

I min familie handlede det om, at genbrugsgaver var en degradering og, at man var sur over at have købt nyt til mine børn, imens jeg havde købt genbrug. Altså den klassiske byttehandelskrise, hvor den ene part synes den ene gave var mindre værd end den anden. I mine øjne er genbrugsgaver ikke en degradering, og dét at føle dét, synes jeg er et tydeligt symptom på vores forbrugssamfund. Eller måske et symptom på generationer af dårligt selvværd, hvor man opgiver sin egen værdi i, hvor mange penge andre bruger på én.. Hvad ved jeg……

Jeg synes genbrug er ideelt til at opfylde ønsker på gavelister på en rigtig fin måde, hvor man tager hensyn til vores miljø, og måske kan opfylde ønsker man ellers ikke kunne. Da min mor fyldte 50 ønskede hun sig et fad fra Georg Jensen, som jeg fandt på den blå avis til under halvdelen af, hvad den koster i forretningerne. Så jeg fik mulighed for at opfylde et ønske jeg ellers ikke kunne have opfyldt. Og hvis man vil gå den ‘sikre vej’ med genbrugsgaver, så synes jeg helt sikkert det gode alternativ er at kigge på ønskelister og forsøge at finde det brugt, men selvfølgelig i pæn stand.

Men jeg har ikke kun lyst til at opfylde ønskelister.. Jeg støder tit på ting, hvor jeg tænker, dén dér, den er liiiiige ham eller hende.. Sidste år fandt jeg det smukkeste ler-bagefad med et smukt håndmalet mønster, som jeg gav min lillesøster i gave. Og en smuk vintage fransk pelshue. Du kan se tingene i indlægget her.

Min farmor fik en samling af smukke messingstager, fordi hun havde kommenteret på min egen samling. I de gaver, lagde jeg ‘jeg hørte dig/jeg ser hvem du er’, og følelsen af at ramme plet er simpelthen så rar! Og den følelse er for mig dét værd, at man sgu nogengange også misser..

Så hvad gør man lige med dét? For det er sgu heller ikke fedt, at give en gave, som ikke kan bruges.

Mit råd er selvfølgelig at være varsom med gaver du selv finder på, til mennesker hvor du er usikker. Så følg hellere ønskelisterne og køb genbrug. Ikke fordi det er et opgør med bestillingslisterne, men fordi vi fandeme er nødt til at give genbrug sin ret som det mest klimaneutrale alternativ i en tid, hvor vi står overfor en global krise i klimaforandringerne!

Der er altså to aspekter i samme sag her, hvor det ene handler om miljø, at dét at købe genbrug skubber til reglerne om, at det skal være nyt – og kunne afleveres tilbage, og det andet handler om et opgør med den åndssvage byttehandel.

Miljøhensynet fører bare netop til konflikter i byttehandlen, hvis modtageren synes at genbrug er en degradering, hvor det er en unfair byttehandel.

Og deraf kommer mine tanker om hvorvidt julegaver overhovedet skal være en byttehandel – og jeg kom frem til, at det skal de sgu ikke. Hvor i alverden kom det fra?

Den eneste ulempe jeg kan se ved at give genbrugsgaver er, at hvis gaverne er udvalgt ud fra en ønskeliste, og alle købte genbrug – så ville modtageren stå med flere af den samme ting og ikke kunne returnere noget af det. Og hvis gaven ikke kan bruges, så er vi lige vidt.

Det er her Ønskeskyen og Addwish virkelig kommer til sin ret. Et sted, hvor man kan lave ønskelister, hvor gavegivere kan reservere tingene på listen.

For det første er det permanente lister hvor du hele året kan taste ind, når du kommer i tanker om noget du mangler eller ønsker dig. Hvis man først bruger den ordentligt, så skal man ikke ‘finde på’ op til jul.. og så kan giveren altså krydse af, så andre kan se, at dén ting skal de ikke købe. Hvis man brugte det, så ville det være den perfekte løsning!

Derudover så kan man altså godt i genbrugsforretningerne spørge om tingene kan byttes. De kan muligvis ikke returneres, men jeg handlede i to genbrugsshops sidste år, hvor de sagde ‘den kan de sagtens bytte, hvis det bliver nødvendigt’.

Heldigvis faldt alle mine genbrugsgaver i god jord, så det blev det ikke. For der skete nemlig også noget andet – jeg blev mere kreativ og på en anden måde sendt ud i at tænke over, hvad modtageren kunne blive glad for. Jeg købte julegaver på en ny måde.

I stedet for at jeg tog i Fields og krydsede af på listen, så tog jeg i genbrugsforretninger, ikke for ar købe gaver til en specifik person, men for at kigge – og SÅ faldt jeg over ting, hvor jeg tænkte, dén ting, den passer sgu lige til…

Så en mulig ulempe ved at købe genbrug og ikke kigge på ønskelister, er tidsforbruget, som der også var én der skrev til mig. Men jeg synes det er dejligt at bruge ekstra tid på at finde det helt rigtige, hvor det bliver meget mere hyggeligt at købe julegaver end den måde jeg ellers har gjort det på.

Jeg har et ret sjovt scenarie, som jeg vil stille op for dig:

Min svigermor elsker Royal Copenhagen. Hun ønsker sig en krukke derfra. Krukken har jeg haft de sidste 5 år, og jeg har overvejet at sælge den på den blå avis, fordi jeg sgu også trænger til lidt udskiftning af og til. Er vi dér, hvor jeg skal sælge min krukke på DBA, imens jeg skal gå ud og købe en ny magen til, og give til min svigermor? Er den mindre værd, hvis den er mit gamle guld, end hvis jeg køber den ny, med et byttemærke?

Hvordan er det logisk, at jeg skal sælge selv samme ting, som jeg køber ny til hende, fordi det er nærigt eller tarveligt at give mine egne gamle, brugte ting i gave?

Det giver jo slet ikke mening, men det er VIRKELIG noget vi først skal til at have øjnene op for, for det er så langt fra den måde der er blevet gaver på i vores forbrugssamfund.

Nogen skrev til mig, at de var bange for at blive opfattet som nærige, og min holdning er som sagt, at genbrug ikke er en degradering, og at ting ikke kun har en værdi i form af deres pris.

Altså hvad fanden er det så værd at gå en tur i skoven? Det er jo gratis….

Er gamle børnebøger med smukke illustrationer ikke noget værd, hvis de koster 10 kroner pr. stk?

Jeg gav min venindes søn en kæmpe samling flexi-et eller andet med biler, til 100 kroner, som havde en nypris på over 1000 kroner. Er det nærigt af mig at jeg ikke købte mere?… Hvorfor skulle det være det? Det ville da bare være at fylde unødvendigt på, når han fik en ordentlig samling legetøj han ønskede sig, og som han var ellevild med. Jeg synes det er helt forkert, hvis gaver kun er gode nok, hvis de har et bestemt beløb, og ikke bare fordi børnene elsker at lege med det, eller man selv elsker at have det stående i sit hjem/gå med det/whatever..

Var min mors Georg Jensen fad mindre værd fordi det var købt på DBA?

Er krukken til svigermor nul kroner værd, fordi jeg har taget den fra min egen hylde og givet den til hende?

NEJ! Det er en misforståelse af værdi. Værdi er nemlig så meget mere end en monetær enhed. Det er en følelse af velvære, som noget skaber i os. Og vi er sgu på forkert kurs, hvis ting kun kan give os en følelse af velvære, når vi lige har tjekket hvad prisen er først……………….

Hvis du alligevel er utryg ved det, så lav en kombi, indtil du har fået sat gang i de nye vaner. Jeg købte eksempelvis både lidt vintage og en ny mascara til min lillesøster sidste år. Til mine forældre, havde jeg selv syet sengetøj – og jeg vil gerne understrege, at hjemmelavede gaver har samme vilkår i mine øjne, som genbrugsgaver.

…OOOg hvis jeg må udfordre endnu mere, så er en gave heller ikke værdiløs fordi den rammer forbi modtagerens ønsker. En gave er noget værd, for sin handling og tanken bag..

Her til sidst, så var der en der skrev til mig, at hun køber genbrug til sig selv og sine børn hele året, og at det omvendt for hende, ville være en skuffelse, hvis man ikke kunne købe nyt, blot på juleaften. Og det forstår jeg hundrede procent. Jeg tror bare, at kollektive events som eksempelvis juleaften, hvor vi allesammen har en form for fælles dagsorden og interagerer meget mere med hinanden end vi gør i dagligdagen, er præcis dér, hvor vi kan påvirke hinanden allermest. Jeg kan købe en masse genbrug i hverdagen, og jeg kan også fortælle folk omkring mig, at jeg gør. De kan måske blive inspireret, men det er først, når jeg i sådan et gaveræs beder dem tage stilling til genbrug, at jeg kan påvirke på en meget dybere måde. Vi er så traditionsbundne, så dét at prøve at gøre lidt op med traditioner, er virkelig noget der kan skabe dialog og rykke til noget, fordi vi allesammen skal tænke en ekstra gang, når det drejer sig om vores trygge traditioner. Jeg håber det giver mening – jeg prøver bare at sige, at hvis vi rykkede til julegave-givning, så tror jeg vi kunne ændre hele vores måde at handle på i hverdagen, og omvendt, at det har mindre effekt, at ændre lidt i hverdagen, men stadigvæk holde fast i forbrugssamfundet i vores traditionstider.

Det er dér, hvor vi holder allermest fast, at ændringer kan være altafgørende for hvordan vi handler på alle andre tidspunkter.

Jeg glæder mig så meget til at høre jeres tanker og håber I fandt mit indlæg inspirerende/at det hav anledning til at tænke over nogle ting.

Rigtigt glædelig 13. december,

Sus ♥