Bæredygtig tøjvask - grøn teknologi og gode vaner 🌱

Kreativ jul (3) – Naturlig adventsdekoration.

Så blev det endelig sådan rigtig jul – glædelig 1. advent og glædelig 1. december.

Jeg lavede min adventskrans i går, og det endte ud med at se yderst vintage agtig, og jeg synes faktisk den blev mega fin! Det kan være lidt svært, at gøre det helt efter, fordi jeg faktisk har brugt tørret selvpluk fra sommeren. Men du kan altså stadigvæk finde prydgræsser derude og alle efterårets smukke blade, der er landet i skovbunden.

Noget af det fineste, mest julede og vintage’lookede’ er tørrede appelsiner, så først skal du skære appelsinskiver og tørre dem i ovnen i en times tid ved ca. 150 grader.

 

Vi har valgt rosa lys, fordi det passer til den afdæmpede farve på kransen, og fordi de bistår vintage stilen rigtig godt! Lysene her, er købt i Søstrene Grene. Adventsstagen er fra Ferm Living, og jeg synes den er lige smuk, år efter år!

 

Når du skal lave adventskransen (eller hvilken krans det nu er), så skal du lave små buketter og binde på én ad gangen. Så bevæger du dig baglæns, så du hele tiden påfylder nye buketter ovenpå stilkene på forrige buket. Lav forskellige buketter hver gang, så du får et varieret look. Sådan binder du altså hele vejen rundt. Jeg har brugt diverse prydgræsser, vild gulerod mm, og så tilføjer de tørrede appelsiner den fineste farve til kransen. Selvom det kan virke meget pompøst, så giver det altså virkelig noget, med de store puffede prydgræsser. Nu ved du, at du næste år skal ud og samle dig din egen selv-pluks buket med naturens smukkeste græsser, og lade dem pynte i en vase hele sommeren og efteråret – og så kan du bruge dem til julekranse til vinter.

Søde Stine, der står bag Flower Energy By Seeger laver online kurser, hvor du kan lære at binde kranse step-by-step, og få inspiration til at sammensætte blomster; hun har også et adventskransekursus lige nu.

Selvom glimmer ikke er synderligt bæredygtigt, så er det altså noget jeg prioriterer at bruge de få gange om året, hvor det gør noget for stemningen – det er svært at udelukke det fra krea projekter, når man har to små prinsessepiger. Vi bruger det altså til halloween pynt og julepynt. Hvis du har en lim-pen, kan du tegne mønstre (eventuelt bladets egne) og pynte med glimmer.

Det blev virkelig en fin krans, stort set kun lavet ud af, hvad jeg har kunne gå ud og finde i naturen..

Jeg er sikker på du kan gå en tur ud i det grønne og finde ene masse naturlige, smukke sager til en vintage-julekrans. Rigtig god fornøjelse ♥

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Bæredygtig tøjvask - grøn teknologi og gode vaner 🌱