Kreativ jul (2) - Hjemmelavet julepynt 🎄

Bæredygtig tøjvask – grøn teknologi og gode vaner 🌱

Annonce for LG Electronics

Jeg har indgået et ret anderledes samarbejde i forhold til hvad jeg plejer, nemlig med LG – og jeg glæder mig rent faktisk til at tale bæredygtighed på en lidt anderledes måde!

Vi har fået nye maskiner til tøjvask og imens vi ofte har fokus på bæredygtighed i form af ændrede vaner, så er der også rigtig mange ting i vores hverdag som vi kan have svært ved at rykke så meget på; jeg ved ikke med dig,  men det eneste der går hurtigere end tiden herhjemme, er opfyldningen af vores vasketøjskurv, og jeg har ofte dårlig samvittighed over, hvor meget strøm og vand vi bruger på tøjvask. Derfor gav det også mening for mig med et samarbejde med vaskemaskine/tørretumbler med grønne teknologier, og imens jeg gerne vil fortælle lidt om dét, vil jeg også gerne give nogle fifs til at blive grønnere på dette område.

LG Dual Inverter Heat Pump (S0RV708N1W9)

Vores nye vaskemaskine og tørretumbler fra LG har begge en høj energimærkning og har fokus på at passe bedre på tøjet. Tørretumbleren har en ny tørringsteknologi, Dual Inverter Heat Pump, der giver mulighed for at spare energi (eller tid, når du mere tidspresset)

Tørretumbleren har også fabric care, som betyder, at den passer på tøjets fibre og slider mindre på det. Tøjvask slider jo enormt på tøjet, så derfor er det super fint med fokus på at reducere dét slid; det tjener nemlig to formål – først og fremmest, så holder tøjet længere, og det reducerer jo behovet for nyt. Men hvis tøjet slides mindre, så kan vi i højere grad også recirkulere, altså sælge det videre eller give det videre. Noget af det vigtigste vi kan gøre for at reducere vores aftryk på naturen er at genbruge, og jeg går ret meget op i både at sælge vores gamle ting, især børnetøj, og købe brugt. Men det er bare ikke særligt fedt at købe brugt børnetøj der er helt stift og slidt.

Den funktion jeg er allermest glad for på tørretumbleren er uldfunktionen – vi bruger rigtig meget uld herhjemme, fordi det i sig selv er et bæredygtigt materiale. Det kræver mindre vask fordi det er selvrensende, og er utroligt holdbart. Jeg har altid hængt vores uldtøj til tørre, og jeg hader simpelthen når ærmerne bliver lange når det hænger til tørre, og når det faktisk bare bliver helt stift og ubehageligt at have på. Til min store glæde, trækker uldfunktionen det meste vand ud af uldtøjet, så det blot er fugtigt, når det hænges op; det betyder, at det ikke ryger ud af form når det hænger til tørre OG så forbliver det super blødt og lækkert! Funktionen kan rent faktisk blødgøre dit gamle, slidte uldtøj, så hvis du har noget uld, du synes er blevet trist, så kan det altså lige få en fresh up.. Måske har du allerede set min story på instagram, og set min gamle grå cardigan – den er 6/7 år gammel (jeg kager hele tiden rundt i det, fordi jeg ikke kan huske, hvor længe jeg har været sammen med min mand, der gav den i julegave vores første år – så den er altså 7 år gammel nu til jul, haha!) og dens lommer var så stive og firkantede, at de stak ud af siden på den når jeg havde den på; fibrene var helt lagt ned, så den var så trist og slidt at se på. Jeg har bare været så mega glad for den, at jeg ikke kan få mig selv til at smide den ud. Den bliver brugt hele året, til at at varme mig under vinterjakken i den kolde måneder, og som ‘jakke’ til sommeraftenerne. Den har fået en total revival i denne her tørretumbler, så nu kan jeg nyde den i endnu flere år 🙌🏼

Derudover, så har maskinen tørringssensor, så den måler fugtniveauet i tøjet og hele tiden vurderer hvor længe den skal tørre endnu – den tørrer altså ikke bare efter tid, men efter behov.

Udover at tørretumbleren har disse grønne teknologier, der reducerer slid og energiforbrug, så har den også selvrensende kondensator. Måske er du så heldig, at du ikke ved hvad det er – jeg blev bekendt med det på vores gamle tørretumbler der ikke kunne tørre tøjet ordentligt, hvis jeg vi rensede kondensatoren konstance!!! Derfor klappede min mand i hænderne over en en selvrensende kondensator, og udover, at man ikke skal bruge tid på at rense den, så sparer den igen energi, fordi tørringsevnen forbliver høj når kondensatoren er ren.

 

Men udover, at tøjvask kan blive mere bæredygtigt med energirigtige maskiner, der passer på tøjet, så kan du altså også godt ændre vaskevaner;

For det første, så kan du selvfølgelig tænke over, hvad du vasker med. Det kan være miljømærkede vaskemidler, måske sæbebær eller andet vaskemiddel der ikke kommer i plastikbeholder – mit allerbedste tip er at skifte skyllemidlet ud med laundry tonics – 5 dråber naturlig, æteriske olier er alt, hvad der skal til!

Vi har også virkelig prøvet at ændre vores vurdering af, hvornår tøj er beskidt. Skal jeans eksempelvis vaskes efter hvert brug? Jeg har indført en regel om at jeans skal tilbage i skabet i hvert fald to gange, så de bliver vasket hver tredje gang, medmindre jeg har spildt spaghetti med tomatsauce på. Uld vasker vi KUN når der er kommet tydelige pletter på, eller når det begynder at ‘lugte urent’. Jeg kan altså gå med en uldcardigan op til 10 gange før den bliver vasket.

Jeg har altid som en selvfølge vasket børnenes tøj efter hvert brug, fordi de også har været meget små og spildt meget på det, indtil nu.

Nu er jeg begyndt at kigge alt tøj igennem og vurdere om det kan komme tilbage i skabet, fremfor direkte i vasketøjskurven. Det kan jeg måske 1 ud af 3 gange.  Jeg tror egentlig ikke der er mindre arbejdstid i at kigge det igennem og lægge det tilbage i skabet, fremfor bare at vaske det og lægge det sammen og smide det i skabet; men det gør virkelig noget for mig, at vasketøjet ikke tårner sig op over kanten af kurven hver anden dag, og vi har fået så meget bugt med vasketøjet, at vi nu kan nøjes med at vaske tøj hver 10.-14. dag, hvor vi vasker omkring 4 hold tøj, fremfor at vi satte et hold over hver anden dag. Vi er altså gået fra ca. 15 vaske til omkring 10 vaske om måneden! Når man sætter sig små mål for at reducere, uanset om det er udledning eller vasketøj, så går der sport i det, og jeg synes virkelig det er fedt, for lad mig bare sige det som det er;  JEG HADER VASKETØJ…

Jeg håber du kunne bruge min fifs til noget, og når dine gamle maskiner er ved at stå af, så synes jeg virkelig du skal overveje disse maskiner fra LG – jeg har egentlig aldrig gået op i elektronik, men jeg går op i blødt og behageligt tøj og, at der bliver passet på mit yndlingskluns ♥

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Kreativ jul (2) - Hjemmelavet julepynt 🎄