Kan genbrug blive mere miljøvenligt?

Udvid dine grønne horisonter skridt for skridt 🌱

Annonce for Love Beauty & Planet

M Å  H A V E  L I L L A  B A D E V Æ R E L S E  J O!!!

..Jeg tror, at hvis vi skal lykkes med en grundlæggende ændring i vores vaner, så er vi nødt til at tage dem et skridt ad gangen. Det er bare ikke fedt at omlægge kostvaner totalt samtidig med, man skal gå tre gange i fitness om ugen og i øvrigt stoppe med at spise slik og ryge og… I ved, hvad jeg mener ikke? Det er uholdbart, når vi prøver at lave for mange ting om på én gang, for det er for voldsomt, og indgyder os til at søge tilbage til de velkendte mønstre. Jeg tror det samme gør sig gældende for vores bæredygtige vaner.

Jeg startede blandt andet med at købe genbrug og affaldssortere. Så renoverede vi vores hus med så mange genbrugsmaterialer som muligt. Senere ændrede jeg mine kostvaner og det er vitterligt ikke længe siden jeg sagde til mig selv,  at det dér med også at skulle lære en verden af plejeprodukter at kende, og vide hvad der er godt og skidt indenfor dén genre, det må blive senere! Selvom jeg havde så dårlig samvittighed over ikke at have sat mig ind i det..

Og lige pludselig, så var jeg der. Vi skal ikke gå og slå os selv i hovedet for alt det vi ikke kan være med på, og lade det tage motivationen til at gøre noget som helst. Det er også derfor det er så dårlig stil at påpege overfor andre hvad de ikke gør godt nok, for måske er de bare ikke nået dertil endnu, og vi starter nok alle forskellige steder.

   

Jeg har i september og oktober måned kørt en kampagne for Love Beauty and Planet, som er en hår- og hudplejeserie i 100 % genbrugsemballage og, hvor ingredienserne er valgt med omtanke. De er produceret/indsamlet på etisk og miljøforsvarlig vis, og er blandt andet certificeret vegansk. Det betyder, at det ikke indeholder ingredienser fra dyr og heller ikke er testet på dyr, altså såkaldt cruelty-free.

Men det er så hamrende nemt at sige, at man gør noget godt for miljøet som virksomhed. Derfor synes jeg også det er mega fint, at de har en hjemmeside, hvor der er afsat enormt meget space til at fortælle om ingredienserne, hvordan de samles sammen og i øvrigt kan du studere virksomhedens CO2 aftryk og læse om deres planer for gradvist at minimere det.

Gennemsigtighed er virkelig noget vi skal værdsætte i en tid, hvor alle vil kalde sig grønne!

Veganske produkter, og plejeprodukter i det hele taget, bliver tit klandret på baggrund af brug af palmeolie – derfor vil jeg også sige, at serien er RSPO certificeret, som betyder at palmeolien er samlet på etisk forsvarlig vis, både i forhold til natur og dyr.

Serien i sig selv, er jeg også mega glad for. Jeg har den blå serie med kokos og mimosa og mit hår dufter simpelthen så godt når det er blevet vasket! Jeg er helt besat af at sniffe til pigernes nyvaskede hår, der dufter mildt af blomster, og ikke synderligt at kokos. Så hvis du ikke er til de dér kokosprodukter, så skal det altså ikke afholde dig fra disse! Nu er jeg jo på ferie i USA lige nu, og faldt over den gule serie med kokos og ylang ylang og den dufter også HIMMELSK!!!

I oktober måned har Love Beauty and Planet fokus på #smallactsoflove, hvor de prøver at inspirere til at vi allesammen gør en smule mere for miljøet i vores hverdag.

Jeg har selv spurgt jer om råd til at gøre lidt ekstra og det er sjovt, hvordan jeg har fået indlysende råd, jeg ikke selv havde tænkt over. Som eksempelvis at skifte engangs-vådservietter ud med små håndklæder, eventuelt gamle håndklæder der er klippet i mindre stykker, eller at opsamle og bruge vandet fra skyl af grøntsager under madlavning, til at vande planter med.

Jeg øver mig i øjeblikket selv på at se dét at købe tøj på en anden måde. Jeg læste et sted, at tøj i gennemsnit kun bliver brugt 10 gange, og at man bør overveje når man køber noget nyt, om man kommer til at gå med det mere end 30 gange.

Jeg har altid beholdt mit tøj i rigtig mange år, og aldrig smidt det ud medmindre det var fuldstændig hullet og laset, og så har jeg argumenteret for, at den fine kjole måske kun bliver brugt få gange om året, men igennem de næste 10 år, nok skal blive brugt mange gange. Men hvis det er strategien, så giver man måske sig selv lov til at købe alt for meget, så man netop får brugt de enkelte dele meget mindre.

En af de vigtigste ting for mig at gøre, som måske virker for enkelt og lidt plat, er at gå ud i naturen. Når jeg går ud i det grønne forår, den farverige sommer, det gyldne efterår og i vinteren med frostne blade, så bliver jeg hele tiden mindet om hvor fint dét er, den natur vi tager for givet; og at vi skal passe på den!

 

Jeg er ikke af den overbevisning, at vi allesammen fra i morgen skal gøre alting helt anderledes (heller ikke, at det er muligt), men jeg synes det er så givende at kigge sig selv efter i sømmende og stille spørgsmålstegn – jo mere bevidst man bliver over ting man bare gør, desto bedre er grundlaget for at gøre det anderledes. Måske du igennem #smallactsoflove kan blive inspireret på nye områder, eller du kan selv bruge hashtagget til at inspirere andre.

Tak fordi du læste,

Sus ♥

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Kan genbrug blive mere miljøvenligt?