Miljø-ABC: Klimaforandringer og etik (7)

 

Dét her indlæg skulle være blevet udgivet i juli.. Men jeg må nok erkende, at jeg har haft fuldstændig skriveblokade i denne her kategori. Det kræver simpelthen så meget tid og energi at skrive mine miljøindlæg, og derfor er det også meget demotiverende, når man føler, at ingen læser dem. Hvis jeg deler et indlæg om parforholdskrise, så eksploderer min blog, og hvis jeg skriver om CO2, så er der dødvande. Jeg ved godt selv, hvad jeg synes er mest spændende, og jeg forstår jo godt, at det handler om min faglige interessere, som jeg ikke kan trække ned over hovedet på andre. Jeg havde bare sådan håbet at jeg kunne fange interessen hos alle dem, der har en basisviden – og tilføre noget mere for dem, og samtidig vække en interesse hos dem, der ellers ikke har orket at sætte sig ind i vores miljøkrise.

Måske er det hele bare for teknisk.. Under alle omstændigheder, så er det hård kost at brænde for noget og lægge så mange kræfter i, og føle, at det er ligegyldigt. Alligevel har jeg besluttet mig for at skrive min Miljø-ABC færdig. Måske med tiden, når vi allesammen har fået plantet et minimum af miljøbevidsthed, at vi alle har lyst til at tage skridtet videre og forstå hvorfor verden så ikke ser anderledes ud end den gør. Måske om nogle år, at min serie blive mere aktuel eller relevant. Fingers crossed!

I dette indlæg vil jeg gerne præsentere jer for diskonteringsraten; den har nemlig en kæmpe betydning for vores nationale (og internationale) miljøindsats. It all comes down to money.. Det er skræmmende og kvalmende, men sandt. Diskontering er mit speciale indenfor miljøøkonomien, og derfor har jeg også glædet mig til at dele det indlæg med jer, men det er også teknisk, så hold godt fast.

Lad os først lige forstå renten. Når vi sætter vores penge i banken, stiger værdien af dem år for år, med en bestemt rentesats. Det betyder også at vores penge er mere værd i fremtiden end de er i dag – fordi vi kan sætte dem i en bank, hvor de vil stige i værdi. Det samme gør sig lidt gældende omvendt; 100 kroner om 10 år, er ikke 100 kroner værd idag, men måske 90 kroner. Fordi 90 kroner i dag, måske er 100 kroner værd om ti år, grundet renten.

Det betyder, at når vi skal vurdere miljøprojekter som har lange, lange levetider, med positive værdier i fremtiden, så er de værdier mindre værd i dag.

Lad os tage et eksempel:

Vi har en skov, og vi vil gerne bygge en motorvej igennem skoven. Man laver en såkaldt cost-benefit analyse, hvor man vurderer alle udgifter/indtægter ved at lave motorvej/lade skoven stå.

Positive værdier ved at bygge motorvejen kunne være sparet tidsforbrug ved kørsel for alle brugerne af motorvejen, måske en mindre udledning af co2, hvis det reducerer antal kørte kilometer med en en ‘genveje’. Negative værdier/udgifter er, at skoven ikke længere vil kunne optage co2 og ikke længere udgøre en vigtig del af rensning af grundvandet. Det er også omvendt de positive værdier ved at lade skoven stå. Det kunne også være skovbrug, og generere en indkomst ved salg af træ. Og så er der selvfølgelig også udgiften ved at bygge motorvejen – alle økonomiske poster skal opgøres.

Mit job som miljøøkonom er så at prissætte ovenstående værdier, som ikke har en monetær værdi. Det lyder jo helt sikkert værdifuldt i dine øre – men hvad er det værd? Vi er nødt til at transformere dem til monetære værdier, så vi kan sammenligne udgifter og indtægter, både ‘indtægter’ i form af en konstant miljøgevinst og salg af træ. Men en motorvej har en lang levetid og en skov ligesåvel. Så vi har altså værdier der ligger laaaaangt ude i fremtiden, hundrede år fra nu – og de værdier skal sættes overfor anlægsudgifter såvel som negative værdier ved begge tilstande, både nu og langt ude i fremtiden. Men fordi fremtidige monetære værdier er mindre værd i dag, så er vi nødt til at have en omvendt mekanisme end den rente vi kender; én der kan fortælle os hvor meget en fremtidig indtægt og udgift er værd i dag – den mekanisme hedder diskonteringsraten.

Ligesom værdien af dine investerede 100 kroner om 10 år afhænger af, om du får en rente på 1, 3 eller 5 procent, så afhænger den nutidige værdi af en pengeudgift eller indtægt om 100 år også RIGTIG meget af hvilken diskonteringsrente man bruger. Og ligeså omvendt; hvis vi bruger en million kroner på et projet i dag, så vil dét projekt ikke være en million kroner værd om 20 år, fordi vi om 20 år skulle være et rigere folkefærd, og jo rigere vi bliver, jo mindre værd bliver 100 kroner og dermed en million kroner, for os. Giver det mening? Jo flere gulerødder vi har, jo mindre prangende bliver en ekstra gulerod. Så derfor kan dét at investere en gulerod i dag, virke som et kæmpe stort ‘offer’, som ikke bliver værdsat i fremtiden, når vi har mange flere gulerødder. Problemet er bare, at det her er pengesnak, som man trækker ned over naturressourcer. Og det er dét der er problemet for hele vores verden.

For hver eneste gang vi skal vurdere et miljøprojekt, så sætter vi os kigger på om den udgift vi skal smide nu, er ‘det værd’ i fremtiden. Pengemæssigt. Altså som i – har vi mange flere penge i fremtiden og kan udføre samme projekt men med en lavere udgift?

Der er bare et problem. Vi lever ikke evigt – så når vi skyder udgiften til fremtiden, så sender vi den faktisk videre til en ny generation. Og endnu vigtigere! Er det for sent at gøre det i fremtiden? Det tager cost-benefit analyser ikke særligt meget hensyn til, hvis ikke en miljøøkonom har været inde over og medtage værdien af alle de ting der ellers ikke har en reel monetær værdi.

Der er altså en masse problemstillinger i diskonteringen. Først og fremmest, så kan vi diskutere om vi kan vurdere om nutidige udgifter er ‘det værd’, hvis konsekvensen af manglende handling er, at vores naturressourcer udtømmes og vores eksistensgrundlag ødelægges af forurening.

Dernæst, er der et kæmpe etisk aspekt i det.

Hvordan fastsættes diskonteringsrenten? Hvis vi diskonterer med 6 %, så er den sammenlagte værdi over hele den årrække man regner med, af vores investering, meget, meget lavere end hvis vi diskonterer med 2 %. Alt afhængigt af om vi diskonterer med 6 eller 2 procent, vil vores cost-benefit analyse med garanti give helt forskellige udfald; skal vi gennemføre projektet/investeringen eller ej?

Hvad skal diskonteringsrenten så være? Før var den baseret på diskontering i pengemarkedet. I dag bruger vi dog en ‘social diskonteringrente’, der udover at tag højde for forventet økonomisk vækst, tager højde for menneskets natur – den er også baseret på vores tidspræference..

Vil du helst have 100 krone i dag, elle 150 kroner om et år?…..

Mennesket har tidspræferencer i den utålmodige ende, og derfor vil vi hellere have og bruge vores penge nu, end i fremtiden. Det kan også sættes op i denne lidt grovere ende: Vil du helst have at et hvilket som helst barn dør i dag eller et hvilket som helst andet barn dør om 50 år, hvis du kun kan vælge imellem de to tilfælde? Du kan ikke forholde dig til konsekvenserne af dit valg, når det ligger så langt ud i fremtiden. Den tid den sorg. Sådan er vi bygget. Og den tidspræference gør at vi tænker mere på os selv end på de fremtidige generationer – og derfor diskonterer vi med en høj rente, fordi vi hellere vil lade den rige, fremtidige generation stå for oprydningen end vi vil påføre os selv den byrde. Det er sådan det er…

 

(kilde: https://www.clivebates.com/how-much-do-we-really-care-about-the-future-sterns-critics-assessed/)

Derfor er et en voldsomt etisk diskussion. Hvis vi ærligt og redeligt syntes at den fremtidige generation var lige så meget værd som os, så ville vi ikke slet ikke diskontere, eller diskontere med en meget lav rente – som modellen viser ovenover, så er værdien af et mistet liv 100 % i dag, hvis vi diskonterer med 0 %, og værdien er nærmest ingenting, hvis vi diskonterer med 5 % – her skal du se diskonteringen som et udtryk for hvordan du vælger mellem tidsperioder, og høj diskontering betyder altså, at du helt klart ikke tillægger fremtidige events nogen værdi, positiv som negativ.

Så vores valg af diskontering er altså et valg mellem os selv og vores børnebørn….

Du kan læse meget mere om hvordan diskontering er et etisk spørgsmål her, en super interessant artikel, som desværre ikke kan åbnes uden studieadgang, men der er masser af gengivelser/referater på linket!

Indtil for et par år siden diskonterede Danmark med 6 %. Det blev for omkring 6 år siden sat ned til 5 % og for et par år siden sat ned til 4 %.

Til sammnenligning diskonterer Frankrig med 2 %……!

Så nu begynder det måske at give mening for dig, at vi står og hiver os selv i hovedet over, at der ikke skete mere. Fordi det hele handler om økonomi, og grøn omstilling betragtes som investeringer såvel som andre investeringer; hvis ikke det giver et plus på bundlinjen, så bliver investeringen ikke foretaget.

Heldigvis er vi i Danmark begyndt at diskontere med en aftagende værdi, således at jo længere levetid projektet har, jo lavere diskonteres det over tid – fordi den fjerne fremtid er usikker, og derfor er vi begyndt at gamble mindre med den. Men det er stadigvæk en proces, hvor økonomerne skal forstå forskerne. Vores basis for diskontering er nemlig, at fremtiden er rigere; det er baseret på, at vores verdensøkonomi er steget med 2 procent årligt. Men hvis vores miljø bliver af så ringe kvalitet og vores naturressourcer udtømmes, hvordan kan vi så antage at vi fortsat vækster økonomisk?

Kunne man ikke faktisk forestille sig, at vi pludselig ikke kan vækste mere, fordi klimaforandringerne begrænser vores produktion?….. Forskerne siger, at vi har 11 år til at vende skuden, og imens sidder vi og vurdererer, at det er synd for os, den fattigere generation i forhold til den fremtidige generation, at vi skal bruge alle vores penge på miljøet – i stedet for at tage ansvar.

Og man får lyst til at skyde skylden på regeringen og kalde dem for idioter. Men tidspræferencen hviler ikke på dem, men på os allesammen. Det ere blot økonomer der har beskrevet det og anvender det til at regne med. Men det er baseret på alle os der står i supermarkedet og ikke vil betale mere for de ting der forurener, eller ændre vores vaner, fordi vi hellere synes at andre skal gøre det end os selv. Derfor er det så vigtigt, at vi ikke blot ændrer vaner men også indstilling – og der er rent faktisk en metode til at finansiere alle de grønne tiltag. Den skriver jeg om i næste indlæg af min miljø-ABC.

Jeg håber du har læst med så langt, og er blevet klogere. Dét her er min hjertesag, og jeg skriver speciale om diskontering; jeg skriver om hvordan usikkerhed påvirker investeringer og hvordan en usikker fremtid skal påvirke vores diskontering. For diskonteringraten er et element at rykke på, som ville gøre en kæmpe forskel, og jeg vil så gerne rykke dér, hvor det gør en kæmpe forskel.

Sus ♥