Miljø-ABC: Biodiversitet – Alt liv hænger sammen.

Så blev det tid til at tale lidt om biodiversitet. Vi hører det tit, ligesom global opvarmning. Nu har vi fået styr på dét begreb, og nu skal vi også have styr på dette!

Lad os starte lidt fra bunden og arbejde os opad, for det er lidt sjovere at få en forståelse for vores natur inden vi beskæftiger os med begrebet biodiversitet.

Først og fremmest, kunne det være lidt sjovt at se på ordet økologi – hvad betyder det egentlig?

Ordet stammer fra det græske ’oikos’ – det betyder husholdning. Ordet gør sig gældende i både økonomi og økologi; Det græske oikos er tilføjet det græske ’nomos’ som betyder praksis og økonomi handler dermed om, hvordan vi handler i vores husstand. Økologi er tilføjet det græske ’logos’, som betyder forståelse og dermed er økologi et udtryk for at lære om og forstå samspillet mellem elementerne i en husstand – organismer og deres miljø i ØKOsystemer, som dermed ses som små husholdninger i naturen.

Økologi er altså meget mere end en ren produktionsmetode, men studiet af vores miljø. I forbindelse med vores natur/miljø, taler man meget om bio. Bio kommer af det græske ord ’Bios’, der betyder liv – dermed handler alt bio(logi) om levende organismer.

Biodiversitet betyder dermed forskellighed af arter. Og biodiversitet studeres indenfor økologien.

Biosfære – Et naturligt system, der omfavner hele molevitten. Havet, havbunden, landjorden og atmosfæren. Et system, der udveksler energi og kulstof hele tiden. Det er helt normalt, at naturen frigiver kulstof (co2 er en binding af kulstof og ilt molekyler) – dét der er unormalt er, at mennesker har grebet ind i den naturlig cyklus og nu udleder langt hurtigere til atmosfæren, end det naturligt optages tilbage ned i undergrunden. Derved ophober det sig i atmosfæren – og skaber problemer, når mennesket sætter systemet helt ud af balance.

Biosfærer består af biotiske og abiotiske elementer. Bio betyder som sagt levende og dermed er alle de biotiske komponenter af biosfæren sådan noget som planter og dyr.

Vand, sol og eksempelvis sten og mineraler/næringsstoffer er ikke levende og dermed abiotiske komponeneter.

Hele den biotiske del udgør en fødekæde, hvor alting starter med plantemateriale. Små og store dyr spiser planter. Nogle store dyr spiser også planter, andre store dyr, spiser de små dyr, der lever af planter. Plantematerialet er en livskilde for os alle – alligevel formår vores planet at forblive grøn. Det er en kilde til vores næring, der formår at føde hele verden og alligevel forblive selv. Men den kilde har brug for de rette eksistensforhold, en balance mellem sol, temperaturer og vandtilførsel. En balance vi er ved at ødelægge.

Fødekæden har en helt særlig betydning for verden som den ser ud. Plantespisere regulerer plantebestanden. Det er lidt dét der foregår når man bruger kvæg og får til at græsse. Så holder man et areal ved lige og sikrer, at det ikke udvikler sig til skov eller buskads. Dyr højere oppe i fødekæden regulerer bestanden af mindre dyr. Små kødspisere regulerer eksempelvis bestanden af insekter imens løven regulerer bestanden af zebraer på savannen. Men regulerer mennesket så også bestanden af køer og grise? Nej – for dem har vi taget ind i produktion og på den måde sat bestanden i skak.

Fødekæden regulerer bestande hele vejen ned igennem og har skabt en balance. Når vi piller ved et lillebitte led, så ændrer vi derfor på hele systemet.

Når jeg har talt med folk omkring økologi, og hvordan det er umuligt kun at have økologisk husdyrbrug, fordi vi bliver nødt til at inddrage natur til at have kvæg på, hvis de alle sammen skal lukkes ud af staldene, så er jeg ofte blevet rettet med, at dyrene jo bare kan gå i naturen som den er. Eksempelvis kunne de gå rundt i skoven, fremfor at man fældede skov, for at give plads til dem. Sammenhængen mellem skovrydning og husdyrbrug har ikke kunne ses. Men det er bare ikke så enkelt. Vores økosystemer er forfinede systemer, sat i balance igennem mange års udvikling.

Her er et billede, der eksempelvis viser udvikling af et skovområde. Det tager flere hundrede år at skabe dét her fine økosystem, som vi ser som en værdifuld ressource – det tager et øjeblik at ødelægge det.

Hvis man satte køer ind i skoven, så ville de ændre på næringsstofbalancen. En ændring i næringsstofbalancen ville ændre på plantetyperne. En ændring af plantetyperne ville ændre forholdene for de dyr, der bor i skoven i forvejen. ALTING er i samspil. Det er derfor det er så kompliceret. Løsningerne er ikke så enkelte som de ser ud.

Herunder er et billede af natur, der er fuldstændig forandret af græssende køer – og den ændrede natur har konsekvenser for alle de dyr, der levede i et bunddække, der ikke længere eksisterer.

Det næste billede herover viser så, hvordan mennesket har ændret på verdens økosystemer – Hvis vi ser på ‘wildlands’, altså områder, der har fået lov til at blive fuldstændig som de er, så læg mærke til farverne og se, hvor meget de fylder ude i barrerne til højre. I Europa er vi vel nede på 10 %. På verdensniveau er vi på 25 %…. Det betyder at vi i Europa har fifler med 90 % af vores natur og på verdensplan har modificeret 75 procent af naturen.

Hvis man på grund af ændringer i et økosystem, pludselig fjerner livsgrundlaget for én type dyr eller plante, så vil man i samme moment have ændret det for en anden type. Det kunne være at et skadedyr pludselig mistede sin jæger, og dermed ville have fuld mulighed for at udvide sin egen bestand. Det kunne være en invasiv plante, der pludselig får frit lejde, fordi leddet over i fødekæden forsvinder. Vores økosystemer er på én og samme tid så skrøbelige og super resiliente. Det betyder, at de har en god evne til at stabilisere sig efter et chok. Men deres resiliens er under pres af menneskelige aktiviteter.

Hver gang vi udrydder arter med vores adfærd, så påvirker vi hele økosystemer. De finder aldrig tilbage til samme balance – måske finder de en ny, med den nye bestand af arter, men aldrig den samme. Når økosystemerne ændres, så ændrer vi vores eget livsgrundlag, fordi vores liv bygger på naturressourcer. Og hver gang øger vi risikoen for vores egen udslettelse.

Det er nemlig sådan at biodiversitet (forskellighed af arter) har en anden super vigtig funktion, udover at bevare økosystemerne som de er.

Man taler både om økosystems- ingeniører, som er organismer, der har en direkte indflydelse på de ressourcer, der er tilgængelige for andre arter i økosystemeet, simpelthen ved, at de ændrer på den fysiske status i miljøet. De har altså så stor indflydelse på ’indretningen’ af økosystemet, at de kan siges at være skaberne af habitatet (levestedet). Det er bestemt ikke alle arter, der har så stort effekt på habitater, og det er også årsagen til, at vi tit vil finde os selv i en sætning a’la – og hvad så hvis der forsvinder en eller anden lille bille? Én type egern ud af adskillige typer egern? En type flagermus? Vi bekymrer os meget mere om dét, der er meget iøjnefaldende for os, og det er det når dyr er så meget forbundet med eller ’koblet til’ et habitat, at vi ikke kan forestille os dét habitat uden det pågældende dyr. Men de færreste ved, at artsforskellighed ikke (kun) handler om bekvemmelighed ved at vide, at en hvid tiger, panda eller orangutang eksisterer.

Mennesket er i princippet også bare et dyr, en del af en fødekæde i naturen. Vi er en del af de samme økosystemer som alle andre levende organismer, om end vi dominerer. Og højere diversitet (artsforskellighed), leder til en større stabilitet i økosystemer. Det betyder, at når systemet udsættes for chok, så påvirkes det mindre, ved større diversitet. Det er videnskabeligt bevist at monokulturer – samlinger af én art, har lavere chance for at overleve. Når der er stor diversitet af gener, så vil der være færre, der påvirkes af eksemepelvis sygdomsangreb. Jo større artsforskellighed, jo mindre er sandsynligheden for at sygdom rammer én selv, fordi sygdomme er ’specialiseret’.

Hvis man forestillede sig, at en bille gik til angreb på bøgetræer og et insektangreb kunne ødelægge kæmpe skovområder – så ville det godt nok være ærgerligt hvis global opvarmning havde ødelagt vækstbetingelserne for egetræ, elmetræ, birketræ, whatever, og vi kun havde plantet bøgetræer, fordi det var det eneste træ, der nu havde optimale vækstbetingelser. Med ét ville vi have mistet hele vores ressource af træ. Vi ville altså være mere robuste overfor angrebet, hvis der var større forskellighed af arter. Og hvis vi nu ser os selv som et bøgetræ blandt andre træsorter i samlingen af pattedyr. Så forstår du nok, at din egen overlevelse trues mere og mere for HVER ENESTE GANG en art går tabt. Og det kan aldrig gøres om. En uddød art kan ikke bare tilbagekaldes. Når det er sket, er det sket. Og hvis ikke vi forhindrer, at det fortsætter, så vil vi stå med håret i postkassen og hverken kukke gøre til eller fra.

Hvorfor er det så, at arterne går tabt? Fordi vi ødelægger habitater… Når vi rydder skov. Når vi lavet infrastruktur; når vi lægger en vej igennem et naturområde og fuldstændigt ændrer livsbetingelser for arterne i naturområdet. Når vi påvirker naturen og ændrer dens næringsstofbalance – når vi pludselig dyrker den. Når vi sætter nye arter ud på/i den, end dem, der forefindes i forvejen. Når vi bruger kemiske midler, der slår ihjel. Når farlige materialer som plastik ender i naturen. På grund af global opvarmning – fordi nye temperaturer ændrer på naturen, og dermed ændrer på levesteder. Vi ødelægger nærmest habitater med alt vi foretager os. Vi har sat hele verdens liv under pres med vores livsstil.

Allerede tilbage i 1988 oprettedes en gruppe af United Nations Environment Programme (som også er dem, der indkalder til COP møderne omkring klimaforandringer – Parisaftaler, you know), der skulle undersøge et behov for en international konvention omkring biologisk diversitet.

Den konvention oprettedes I 1992, og i 1993 havde 168 lande skrevet under på dokumentet, der blandt andet havde som målsætning at bevare biodiversitet og anvende komponenter af den biologiske diversitet på en bæredygtig måde. (Hvad bæredygtig så helt præcist, tager vi op i et kommende indlæg)

I EU oprettede man i 1992 et habitatdirektiv, som havde samme formål: at beskytte og bevare naturtyper, habitater og arter, der er særlige eller truede i EU.

I 2011 lavede EU en biodiversitetsstrategi om at vi i 2020 skulle have gjort op med tabet af arter og degradering af økosystemer, og med en vision om, at i 2050 skulle EU’s biodiversitet og økosystemer være beskyttede i kraft af deres egen værdi og vigtighed for menneskets velbefindende, i den hensigt at undgå katastrofale (FOR OS) ændringer i vores natur.

Du kan læse mere om den politiske del/indsats overfor tab af biodiversitet her:

https://mst.dk/natur-vand/natur/international-naturbeskyttelse/eu-direktiver/naturbeskyttelsesdirektiver/

Alligevel udryddes dyrearter lige nu 100 gange hurtigere, end de ville have gjort, hvis ikke mennesket påvirkede naturen på den måde vi gør. Bestanden af vilde dyr er mere end HALVERET siden 1970 (imens menneskets bestand er fordoblet). Ifølge forskere, har der før været sådan en udryddelse af arter. Ifølge forskere er det sket fem gange før – og den femte gang skulle være da dinosaurerne blev udslettet fra jorden… Derfor omtaler man vores nuværende tab af arter som en sjette masseudryddelse.

Som det ses af figuren hererunder: Hver røde figur dækker over 100 arter indenfor den type dyr, der er truede.

Og til venstre ses det. hvordan udryddelsesraten er vokset henover årene, (background er scenariet man holder op imod, som svarer til at raten havde været den samme igennem alle årene)

Du kan læse mere om det i artiklen her og mange andre steder, hvis du søger på det.

Og når jeg nu lige har brugt de sidste mange ord på at fortælle, hvad det betyder hver gang ét lille led i naturen ændres, så giver det nok mening, at vi også her er ved at fucke alting fuldstændig op. Af og til bliver jeg bange. Jeg ligger i min seng om aftenen og tænker på, hvordan verden ser ud om 50 år. Om vi er her. Ikke fordi jeg er overtroisk eller har sådan et dommedagsscenarier i hovedet. Men fordi min viden omkring vores natur – vores livsgrundlag, og hvordan vi ødelægger den/det, vokser. Fordi jeg hele tiden forstår mere og mere, hvordan vi hiver tæppet væk under os selv. Og imens vi ikke vil tage den økonomiske byrde af at ændre vores produktions- og forbrugssystem, så har vi glemt den økonomiske byrde af at lade være. Det er billigere for skovfogeden at miste 1/4 del af sin bestand end hele bestanden.

Men jeg tror inderst inde på, at vi er ved at vågne fra en kollektiv søvn og indse, hvad vi må gøre – og gøre det. Og jeg tror på, at på trods af store skader sket, så kan vi godt afværge en katastrofe. Man må ikke blive handlingslammet af frygt, og det er heller ikke min hensigt med mine indlæg at gøre folk bange. Min hensigt er at fortælle, at alt hvad vi gør har en betydning. Negativt lige pt, og dermed positivt, når vi vælger at gøre det anderledes. Og det er dét der skal til.

 

Tak fordi du læste med endnu engang.

Sus ♥