Dit grønnere år 2019 – Politik og miljø.

Jeg VED godt, at politik på de sociale medier er sprængfarligt. Jeg VED godt, at det er noget der skiller vandene og nogen mennesker næsten ikke kan holde ud, at vi allesammen har forskellige holdninger; som ikke kan se, at man ikke (nødvendigvis) er et dårligere menneske af, at have forskellige politiske ståsteder.

Men nu tager jeg det alligevel op her.. Jeg synes nemlig ikke politisk overbevisning bør være noget man ikke kan eller tør stå ved på de sociale medier (medmindre man er politiker, som selvfølglig bruger de sociale medier netop til at fremme deres egen overbevisning), og fordi der netop nu er valg og fordi det har en kæmpe betydning for vores miljø.

Serien her kører jo sideløbende med min miljø-ABC, og jeg har blandt andet skrevet et indlæg om international klimapolitik og lidt om, hvad vi kan gøre individuelt, når man føler man slår hovedet imod en mur og der ikke bliver taget de rigtige/nødvendige beslutninger.

Først og fremmest kan jeg fortælle, at jeg ALDRIG nogensinde har været SÅ meget i tvivl om, hvor min stemme skal falde. Lige nu føles det for første gang, sådan for alvor vigtigt, hvor mit kryds sættes, både ved EU valget og Folketingsvalget.

Som jeg skrev i mit indlæg om international politik, så sidder der nogle udvalgte mennesker fra EU-landene til COP møderne og prøver at lave aftaler, der skal begrænse klimaforandringerne. Og de lykkes sgu ikke helt vildt godt, fordi alle er så optagede af, hvem der skal betale regningen og, at ingen har lyst til at punge ud.

Jeg skrev også, at vi ikke måtte miste modet, men måtte foretage os nogle ting på borgerniveau, som kan signalere, at vi ønsker en bedre miljø- og klimapolitik og, vi må stole på, at selvom vi er et lille land, så har vi altså slagkraft. (Læs indlægget her)

Dét, at EU trods alt går foran med miljøpolitikken, ER altså betydningsfuldt. Fordi mennesker kræver ledere, der viser vejen, uanset hvor små lederne synes at være (Husk Greta Thunberg). Indtil de har ledt folket sikkert i havn.

Og lige nu står vi faktisk i en situation, hvor vi kan påvirke vores miljø og klimapolitik. Vi er simpelthen så heldige, at vi kan gøre det to steder på én gang. Vi kan vælge, hvem der skal sidde med ved beslutningsbordet i EU.

Som jeg også skrev i mit forrige indlæg i min Miljø-ABC om forbrugskultur midt i klimaforandringerne, så er vi nemlig i et samspil med politikerne, hvor vi sagtens kan pålægge dem noget ansvar, fordi det er dem, der har magten og midlerne til at tage gode beslutninger på vegne af vores miljø. Samtidig så er det os, der vælger hvem der sidder ved magten.

Jeg har altid stemt til den blå side. (There, I said it).

Mit hjerte er super splittet i politik, fordi jeg har hældt til enhedslistens miljøpolitik, den sociale omsorg i rød blok, men samtidig også været mest enig med den økonomiske politik i blå blok. Jeg tror på det økonomiske argument, at jo flere penge folk får ud af deres sidsttjente krone, jo flere penge har de lyst til at tjene. Jeg tror på statspuljen bliver større, hvis vi øger motivationen for at arbejde, både for dem, der ikke er på arbejdsmarkedet og for dem, der faktisk er. Og når statspuljen øges, så er der flere penge til faktisk at tage hånd om de svageste i samfundet. Indtil nu, har dét vægtet tungest for mig.

Jeg har en veninde der siger, at på et tidspunkt løber man tør for andre menneskers penge. Jeg synes hun har ret. Og det gør mig ikke til et dårligt, usympatisk menneske.

Nogen ville sætte lighedstegn mellem den holdning og, at jeg ikke synes vi skal tage hånd om de svageste i samfundet.

Nogen vil mene, at jeg er hippieagtig når jeg føler mig enig med Enhedslisten og Alternativet, som især har vundet mit hjerte henover de sidste 6 måneder, og nogen vil mene, at jeg er økonomisk uansvarlig i mit mindset, når jeg mener, at vi skal bruge så mange penge på at bekæmpe klimaforandringerne.

Folk fra begge fløje kan pege fingre af mig, fordi jeg mener noget anderledes end dem, på bestemte områder. Men jeg er nu engang bare mig, med mine holdninger til forskellige områder, formet af mine personlige værdier og overbevisninger, som hverken er dårligere eller bedre end dine. Medmindre du hedder Paludan til efternavn…..

Pointen er, at denne gang er jeg ikke rød eller blå. Jeg er ikke længere drevet af andre politiske værdier end dem, der vedører vores natur. Så selvom jeg altid har istemt mig blå bloks økonomiske politik og ladet det veje tungest når jeg har sat mit kryds, så bliver jeg nu fristet af politikere, der kommer og siger, at miljø og klima ligger øverst på deres dagsorden. Uanset hvor de kommer fra.

Dét som vi har brug for, og noget af det vigtigste vi kan gøre for vores miljø lige pt., er nemlig at vælge nogen mennesker ind ved roret, som TØR TAGE de nødvendige beslutninger. Nogen der ikke ligger og raller i frygt for, at danskerne vil sige ‘gu vil jeg ej betale flere afgifter’, eller nogen der siger ‘jamen jeg synes dét her er vigtigere’. For der står nogen virkelig dygtige klimaforskere og siger, at vi løber tør for tid!

Hvad er vigtigere end dét? ALLE de problemstillinger du eventuelt bekymrer dig om, de bliver forstærket af global opvarmning. Hungersnød. Indvandring. Sundhedssektorens overbelastning. Global opvarmning er et fænomen der spiller på alle tangenter, og det er derfor det er så fandens skræmmende og topper listen på dagsordenen.

Hvis vi skal fortsætte med at kunne sige, at det er politikernes ansvar, at der bliver taget de rigtige beslutninger, fordi vi ikke hver især kan redde verden ved at skære ned på vores forbrug, så er vi nødt til at sige, at vi gjorde hvad vi kunne, for at få de rigtige mennesker ind og bestemme hvilke beslutninger der skal tages. Det ER altså modige beslutninger vi taler om her.

Det kunne eksempelvis være at indføre en pris på CO2, så vi allesammen kommer til at betale mere for varer der er forurenende – fordi det giver os et incitament til at lade være at købe dem. Vi vil i stedet købe de miljøvenlige varer, når de bliver relativt billigere.

Helt konkret hænger det sådan her sammen;

Carbon Fee and Dividend handler om at lægge en skat på CO2, således at varers priser afspejler deres miljøvenlighed. Det betyder, at hvis du handler miljøvenligt, så vil du højst sandsynligt ikke komme til at betale særligt meget i CO2 afgift.  Det vigtige ved det her forslag, altså dividende delen er, at alle afgifterne bliver samlet i en pulje og fordelt ligeligt tilbage til forbrugerne, og ikke bare smidt i statskassen.

Det betyder faktisk, at du får lige så meget tilbage som din nabo, uanset hvad. Så hvis du har handlet miljøvenligt og nærmest ikke betalt CO2 afgifter – så bliver du økonomisk belønnet. Men hvis du har handlet med et stort co2 aftryk, så får du færre penge tilbage end du har betalt i afgifter og dermed økonomisk straffet.

Citizens Climate Lobby er en europæiske sammenslutning af borgere, der prøver at påvirke den internationale klimapolitik, og lige om lidt offentliggør de et EU-forslag om netop en pris på CO2, som skal være støt stigende i fremtiden – så vi naturligvis lærer at navigere i miljøvenlige og ikke miljøvenlige produkter og vi får en gradvis udfasning af varer produceret med fossil energi. Den danske afdeling gør sit arbejde for forslaget i Danmark, OG….

(opdatering: HAR NETOP SØSAT forslaget 🙌🏼 Så nu får du faktisk endnu en chance for at gøre noget udenfor Danmarks grænser, her. )

De Radikale Venstre har sagt, at de aktivt støtter forslaget – det kan du se her. Det synes jeg er yderst attraktivt, såvel som deres Ida Auken..

Det er et SUPER godt forslag, som effektivt ville få os til at arbejde os væk fra forurenende produkter. For dét at straffe os på pengepungen ER simpelthen det mest effektive middel. Og hvis vi vælger de miljøvenlige produkter, så ved virksomhederne også ret hurtigt, hvad de skal gøre, for at sælge deres produkter til os. Det vil starte en nødvendig kædereaktion.

Der sidder så mange politikere, der ikke tør tage beslutinger som at gennemføre et sådan forslag, fordi de selvfølgelig sidder ved magten på baggrund af stemmer i befolkningen. Stemmer de er bange for at miste, hvis de kommer med modige forslag.

Jeg er også sikker på, at de fleste vil rynke på næsen af det, fordi forbrugeren i dem, måske råber lidt højere end borgeren. (Hvis du har svært ved at forstå dét, så anbefaler jeg, at du læser mit forrige blogindlæg om Forbrugskultur.

Men hvis vi skal kunne se os selv i øjnene og sige, at vi gjorde hvad vi kunne – OG forhåbentlig blive CO2 neutrale meget snart, påvirke resten af EU og vise resten af verden, at det er muligt, så er vi nødt til at tage ubekvemme beslutninger. Tænk på alternativet….

Præcis derfor synes jeg det er så relevant at tage folketingsvalget op her i ‘Dit grønnere år 2019’, fordi det vitterligt er et sted du kan gøre en forskel. Ved at stemme på mennesker der TØR og VIL.

Her på Amager har vi Rasmus Steenberger, der går til valg på mindre fly, mere tog og flere cykler og som i det hele taget har klimaet som mærkesag. Han er fra SF, og er en interessant kandidat i mine øjne.

Men som I kan se, har jeg allerede været en del partier igennem, og der er ikke så mange blå iblandt. Enhedslisten, Alternativet, SF (og Radikale Venstre). Det er simpelthen fordi rød og blå blok har stået meget som dem der hhv. bekymrede sig om og ikke bekymrede sig om miljøpolitik. Det har nærmest tilhørt den røde side at tale for naturen, og den blå side har sagt, ‘det har vi ikke råd til’ og skulle virke som de økonomiske ansvarlige. Jeg føler, at hvis jeg skal stemme på klimaet, så er jeg nødt til at gå i en helt anden retning end jeg ellers har gjort.

Men det er simpelthen på tide med et opgør. Miljø- og klimapolitik bør ikke hænge sammen med andre politiske standpunkter, det bør være noget vi allesammen kan mødes om og kæmpe sammen for. Jeg synes det er synd, at hvis man netop føler sig opbygget af de såkaldte blå værdier, så skal man kaste dem allesammen op i luften, og gå en anden vej, hvis man også gerne vil stemme for miljøet. Måske mange står med en følelse af at skulle give afkald på hvem de er, hvis de vil stemme i miljøets favør. At der er sådan en mur mellem klimapolitik og borgerlig politik.

Jeg er faktisk fuldstændig ligeglad nu, om jeg stemmer på en fra Enhedslisten, SF eller Konservative, hvis det er et menneske, der virker ambitiøst på vores natures vegne. Så kan man håbe, at de lever op til det, og det er selvfølgelig en helt anden side af sagen, men vi er sgu nødt til at prøve at gøre noget!

Mit vigtigste budskab til dig er at stemme på mennesker, der vil vores natur og som bekymrer sig om den fremtid vi stiller i sigte til de kommende generationer.

Mit vigtigste budskab til dig er, at du kan bestemme, hvem der sidder med ved beslutningsbordet ude i EU – så hvis du føler at vores lille land ikke kan gøre en forskel selv, SÅ TAG DEL I, hvem der skal sidde med ude i sammenslutningen af europæiske nationer. For dér kan der tages beslutninger, der ikke bare påvirker vores lille land men en stor del af verden. Beslutninger som vores danske regering skal leve op til uanset, hvem der sidder ved roret.

Mit vigtigste budskab til dig er, at lade borgeren få taletid og forbrugeren en tænkepause. Det her er en overgangsperiode. Når vi har fået omlagt vores industri til at køre på grøn energi; når vi har fået indført grønne vaner som det naturlige valg, så kan vi tage fat på alle de andre problemstillinger, som ellers bare handler om at slukke ildebrande hvis vi ikke først og fremmest fikser årsagen til ilden.

Mit vigtigste budskab til dig er, at dit grønnere år 2019 handler om at tage stilling til vores natur og klima, på den vigtigste måde du overhovedet kan – ved at sende de rigtige mennesker ind, hvor der kan tages de rigtige beslutninger.

Sus ♥