DIY stofservietter

Æstetisk vintage påske

Så nærmer påsken sig, og jeg har dækket et par forskellige borde, som jeg håber at kunne inspirere jer med. Det er påske i tre forskellige stilarter, og den første her, er en ekstra pyntet og æstetisk opdækning.

Jeg elsker gul og rosa op imod hinanden, så det er super fint med påskens gule farver og rosa servietter, blomster, stearinlys eller andet.

Her har jeg lagt dugen lidt tilfældigt som en fyldig bordløber, som markerer bordets pynt.

Det guldfarvede service er fra Plantorama, men mine tallerkener er fra Broste Copenhagen og mine rødfarvede glas er faktisk lavet af genbrugsglas og fra Madam Stoltz. Jeg synes kombinationen mellem de antikke messing kammerstager, vagtelæg og den løgplante, der hedder vibeæg bidrager til et vintage udseende, som jeg rigtig godt kan lide.

   

Tallerkener er pyntet med en lille kvist eucalyptus og hjemmelavede stofservietter, som jeg har lavet en guide til. Jeg har blot slået en knude på midten, for at få det fine look.

Jeg har i øvrigt pyntet bordet med de klassiske påskegrene ‘gæslinger’.

Hvis du ikke har nogle stofservietter, kan du også fint pynte tallerken ved at lægge bestikket ovenpå, og eventuelt lave små bordkort af æg. Den klassiske gule påskefarve kan du også sagtens vælge at tilføre med de klassiske påskeliljer – jeg har samlet nogle stykker i et stort rundt glas, jeg synes nemlig det er ret effektfuldt med en stor samling, udstillet i glas.

Jeg håber du blev inspireret til at dække et æstetisk påskebord 🖤✨

Rigtig god 1. April,

Sus ♡

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

DIY stofservietter