Hverdagsliv #2 - en pyllermor, måske hjemmegående mor og en crazy uge

Nordisk urtehave i sydlandsk forklædning

Uh, foråret viser godt nok sit ansigt denne weekend, og ligesom så mange andre, så besluttede vi også at indvie havesæsonen. Selvom vi bor midt på Amager, så er vi jo så heldige at have den dejligste lille have og fristed fra bylivet, som vi har fået indrettet i sydlandsk stil.

Sammen med ungerne udvidede jeg urtehaven – i forvejen har vi en lille men lækker  samling bestående af rabarber, hindbær, skovjordbær, stikkelsbær og en kæmpe brombærbusk – men jeg ønskede mig en nordisk udvidelse, blandt andet med havtorn.

Vi har købt smukke terracotta krukker til at komplementere vores terrasse, der jo er italiensk/spansk inspireret i lyse/beige farver fremfor de klassiske grå eller røde farver.

Det her billede er fra vores dejlige ‘patio’ sidste år..

At lave urtehaven sammen med ungerne, giver mig en følelse af, at knytte dem en smule tættere på naturen. Dét der med at grave i jorden med egne hænder og forventningens glæde, når det hele begynder at spire og i bogstaveligste forstand bære frugt. Og vi hyggede os så meget med det!

Vi har plantet en del krydderurter, baseret på, hvad vi bruger i maden.

Purløg, salvie (god til salater), rød basilikum, brøndkarse, oregano, timian (jeg elsker friske krydderurter i tomatsauce) og rosmarin.

Jeg kan naturligvis rigtig godt lide alle de gængse urter og buske, som jordbær, hindbær, røde ribs osv., men jeg er også meget optaget af variation og ikke mindst farver i maden. Jeg bliver inspireret når tingene bliver gjort lidt anderledes, og derfor valgte vi også lidt udover det sædvanlige. Vi har som sagt valgt at plante en stor havtornbusk, og jeg glæder mig til se små syrlige bær i salater, i havtornsaft, til kager, sirup osv. Husk i øvrigt, hvis du også vil plante havtorn, at man både skal have en han og en hunplante. Eller en han og flere hunplanter. Hanplanten skal nemlig befrugte hunplantens frø, så der kommer bær. Vi plantede havtornen i en meget stor og høj krukke, fordi den har nogle drabelige torne, som jeg gerne ville have op i højde. Så skal jeg ikke frygte, at pigerne løber direkte ind i den/falder ind i den og stikker sig helt vildt på de lange torne. Det ser altså også godt ud med sådan en stor krukke, men det er jo også mig i en nøddeskal at være vild med noget af dét dér statement i alle henseender, så jeg er vild med, at den får lov at fylde noget og være en del af en form for indretning på terrassen.

Derudover har vi valgt hvide ribs, fremfor de klassiske røde. Vi ville egentlig have valgt champagne ribs, som har sådan en lys rosa/fersken farve, men den kunne vi desværre ikke få. Det gør altså en kæmpe forskel for mig, at ribsene har en anden farve, fordi min urtehave bliver lidt mere spændende. Men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg kunne undvære en helt klassisk jordbærplante 🍓

Vi har også handlet ind til at spire små tomater, og jeg har valgt de gule og grønne/stribede cherrytomater. Jeg har aldrig prøvet at dyrke tomater før eller spire grøntsagsplanter, så det glæder jeg mig helt vildt til at prøve. Jeg synes det er et fint alternativ til karsespiring, at lave med sine børn. De skal også stå og forspire i vinduerskarmen, så det bliver hyggeligt at følge med i, for børnene også.

 

   

Jeg var helt vild med solens stråler, der lavede en mosaik på muren igennem vores gamle og kæmpe store hyldeblomsttræ. Det er små ting, jeg synes føles lidt magiske ✨

  

 

Nu er det også snart ved at være tid til at indrette verandaen med pyntegræsser, citrus- og oliventræer og ikke mindst mønstrede puder i brændte farver. Jeg har længtes mod vår og sommer, og nu er vi endelig ved at være der 🖤

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Hverdagsliv #2 - en pyllermor, måske hjemmegående mor og en crazy uge