Dit grønnere år 2019 - mindre kød i kosten

Hverdagsliv #1 – fremtidsdrømme

Jeg har tænkt rigtig meget over, hvilken udformning min blog skal have nu, hvor den har fået nye klæder og et mere ambitiøst sigte. Jeg har egentlig altid følt, at jeg på Instagram har været åben og ærlig, og givet jer MIG. Jeg har også en helt klar følelse af, at mange af jer, der følger med hos mig, har en ret klar idé om hvem jeg er som person – mine værdier og min verden af følelser, og at, I føler, at I kender mig.

Jeg føler mig som sådan et lidt kombineret mennesker, med to modsatrettede sider. Hele mit liv har jeg punket mig selv i hovedet, for altid at tale for meget. Jeg har altid meget på hjerte og er ofte lidt for god til bare at lukke op af posen. Samtidig, så er dén side, der hjerteligt lukkes op for, altid fyldt med dybe tekster og ord og jeg viser mest hvem jeg er, når jeg har noget lidt tungt på hjerte.

..men hvad med de dér helt almindelige hverdagsting og situationer, og hvem jeg er i dét? Dér er der nemlig en anden side af mig som siger – hey! Det er privat. Og mit privatliv er tilsyneladende mere alt det her midt imellem det overfladiske og det virkelig dybe.

Jeg har som udgangspunkt gemt min familie ret meget væk på de sociale medier. Altså ikke, fordi jeg ikke tager billeder af mine børn og deler, omend det oftest er billeder af dem bagfra eller på en måde, hvor det ikke foregår lige op i ansigtet på dem, for det tog jeg en beslutning om, i min graviditet med Noelle. Det betyder ikke, at du aldrig ser et billede af mine pigers ansigter – jeg synes også jeg har to smukke døtre, jeg af og til slet ikke kan lade være med at vise frem, men udgangspunktet er en langt mere anonym fremstilling. Og sådan ønsker jeg helt sikkert også, at det forbliver. Jeg værner om mit privatliv og mener ikke, at alting behøver pensles ud på de sociale medier, men samtidig, så har mine år på Instagram været en slags venskab med en masse rare mennesker ude på den anden side af skærmen, som jeg har skulle opbygge en tillid til. Og når jeg trods alt, har gjort det til en vigtig del af mit ‘virke’ på de sociale medier, at lade folk kunne spejle sig og føle sig anerkendt på en eller anden finurlig måde, så vil jeg også gerne udvide mit rum med nye aspekter, mere hverdagsliv og knap så tunge emner, som kan kræve lige så meget spejling som alle de tunge ting.

Så her er mit første indlæg i serien ‘hverdagsliv’, hvor jeg vil benytte muligheden for bare at skrive uden nødvendigvis at have en plan og et mål.

I dag handler det lidt om drømme, for de former sig ret meget for mig i øjeblikket. Indenfor et år skulle jeg meget gerne være færdig med mit studie. Jeg skal skrive speciale efter sommerferien, og lige pludselig, i en alder af næsten 30 år, kan jeg lugte, at det virkelige liv nærmer sig. Jeg er skræmt fra vid og sans samtidig med, at jeg glæder mig. Jeg har naturligvis arbejdet i mine år som studerende, og også inden jeg startede på min uddannelse. Men jeg har aldrig haft sådan et vaskeægte 37 timers job i en eller anden virksomhed, hvor de laver præcis dét jeg brænder for. På en måde føler jeg mig slet ikke voksen nok til det endnu. Der er så mange milepæle i disse år, som får mig til at tænke, at nu er jeg gudhjælpemig voksen. Senest var det mit allerførste forældremøde, haha! Men så alligevel ikke til dét her.. Jeg håber, at jeg kommer til at føle mig klar til det virkelige liv snart. Og hvad ønsker jeg mig så af mit kommende arbejdsliv? Jeg ved det ærligt talt ikke. Der er ret mange muligheder. Jeg ved, at jeg IKKE har tænkt mig at sidde i en virksomhed og se på effektivitet. (Effektivitet kan jo reducere udledning). Jeg så på et tidspunkt et jobopslag fra England, om et arbejde i et internationalt klimapanel, som handlede om at finde løsninger i en international arbejdsgruppe. Sådan noget, kunne jeg godt være fristet af. Jeg har altid følt, at hvis man skulle have indflydelse på klimapolitikken (som rådgiver til magthaverne), så skulle man arbejde internationalt. Derfor har vi også afklaret for længst herhjemme, at hvis jeg får et job, der kræver bopæl i udlandet, så tager vi afsted. Min mand er heldigvis frisk og hans uddannelse som autoriseret VVS’er gør ham værdifuld i udlandet, hvor man de fleste steder har ufaglærte til at lave rør-arbejde. Jeg kunne også godt tænke mig at arbejde med nogle samfundsøkonomiske analyser herhjemme, hvor man prøver at sætte en værdi på naturen, for at gøre det muligt at opveje den mod det generelle marked – så man altså tager værdien af naturen med i økonomiske analyser af investeringer. Det betyder, at hvis man skal se på, om man skal rydde et naturareal for at bygge huse eksempelvis, så skal man opveje det imod den værdi det har for os at kigge på smuk natur – at kunne gå en tur i den, at den lagrer CO2, at den indeholder diverse dyrearter osv., altså alt dét, der reelt ikke har en pris. Det er lidt noget med at give naturen en stemme, og i øvrigt at give os selv, som jo er afhængige af den natur, både fysisk og psykisk.

..Med det virkelig liv følger forhåbentlig også en vaskeægte lønudbetaling på en månedsløn. Nix, jeg har aldrig prøvet det før… De fleste af mine penge ligger i mursten og giver os en fantastisk frihed med den indkomst vi nu engang samlet har, men jeg har ikke en månedsløn, der giver mig rum til at gå i banken og låne penge til at købe et sommerhus. Og når jeg nævner dette, så er det fordi, at netop dét er en af mine store drømme.

Jeg har altid elsket at rejse, men jeg har aldrig haft betingelser for mine rejser. Inden Daniel og jeg fik børn, benyttede vi lejligheden til at rejse rigtig meget ud i verden. Vi har blandt andet taget en række roadtrips i USA, og jeg kan godt afsløre, at jeg vil klimakompensere på alle fronter, hvis jeg bare kan få lov at opleve det store Amerika af og til. Jeg tror nærmest at en tur til USA’s mange fantastiske naturtyper giver mig, om muligt, endnu mere mod på at kæmpe min egen lille kamp mod klimaforandringerne. Men udover en tur til Amerika iblandt, så har jeg ikke et behov for en charterferie til Mallorca eller Kreta to gange om året. Jeg er på mange måder et vanemenneske, og jeg ønsker mig min egen lille bjælkehytte i noget fin natur, hvor jeg kan være kreativ og udfolde mig med en helt anden stil end den jeg bor i til hverdag. Jeg ønsker mig en hængekøje i store træer, et bålsted til snobrødsritualer. En baghave med skvalderkål, svampe og skovsyre i nærliggende skovbund og dejlige bærbuske. Et sted hvor jeg kan proppe naturen helt under huden på mine døtre og selv connecte med den. For selvom jeg holder meget af naturen og tager mine ture i skoven eller hvilke grønne arealer jeg kan finde, så er jeg stadigvæk en byboer (og jeg elsker det) og min adgang til naturen er begrænset. Jeg ønsker mig et sted uden en tørretumbler, tøjvask i en zinkbalje og mad over bål. Et afbræk fra det moderne liv, som jeg kan søge så ofte jeg vil, sammen med dem jeg elsker allermest.

Jeg drømmer en lille hytte i Sverige eller på Ærø, og det bliver det første jeg investerer i, når min indkomst begynder at få en anden karakter. Men indtil da drømmer jeg om en dansk klimalov, en tur til Naturbyn i Sverige, en tur i RV i Rocky Mountains med min lille familie OG lidt mindre regnvejr🖤

Hvad drømmer du om?

Sus 🖤

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Dit grønnere år 2019 - mindre kød i kosten