Miljø – ABC: CO2 lagring og reduktion (2)

Så blev det tid til endnu et indlæg i serien, og jeg har glædet mig helt vildt til at skrive og dele det 🌱 Sidst kiggede vi lidt på naturvidenskaben; naturens mekanismer til at regulere temperaturen og, hvordan menneskets forandringer af naturen, også indirekte ved CO2-udslip, ændrer på disse mekanismer, samt hvilke konsekvenser den globale opvarmning vil have i fremtiden.

Denne gang skal vi se på nogle løsninger – kan man få CO2 ud af atmosfæren, eller kan vi kun stoppe med at sende mere CO2 derud?…..

Vi lægger jo en masse planer for, hvordan vi skal reducere vores udslip nationalt og internationalt. Vi stræber efter at blive CO2 neutrale. Men er der andre muligheder?

Svaret er ja…

Alt plantemateriale optager CO2 fra atmosfæren. Jo mere plantemateriale du kan se – jo mere CO2 har det optaget. Det er faktisk ret fantastisk. Alt levende materiale indeholder kulstof og træer består faktisk af 50 % kulstof. Det betyder, at halvdelen af det du ser på et træ er CO2, der er trukket ud af atmosfæren, hvor kulstoffet er blevet indkapslet og oxygen – ilten – er blevet frigivet.

Det betyder, at træerne er et dødhamrende vigtigt våben i vires indsats overfor CO2 udledning. Træerne indkapsler nemlig rigtig meget kulstof fra atmosfæren og så vokser de opad og udnytter pladsen horisontalt.
Det er en af årsagerne til, at jeg har sagt højt, at vi alle sammen skal stoppe med at spise kød i så høj grad. Eller helt.

Kødproduktion fylder 20 gange så meget som afgrøder, og er en af de største årsager til skovrydning, ikke bare i Danmark, men også i områder med regnskove. Vi skal jo have plads til alle de husdyr vi gerne vil spise, men vi skal så sandelig også have plads til alt det foder, som dyrene skal spise, før vi kan spise dem.
Der går ca. 7 kg korn til at producere 1 kg oksekød – tænk hvis de 7 kg korn blev spist direkte af menneskene, og ikke skulle kødproduktionsleddet igennem? Det er meget tydeligt, at det kræver langt større arealer at brødføde kødspisere end vegetarer.

Lad mig lige påpege her, at jeg ikke selv er vegetar. Jeg prøver at blive det, men jeg er sgu også glad for frikadeller og hakkebøffer. Jeg har bare brugt det sidste år på at skære ned fra et dagligt kød indtag til et enkelt ugentligt indtag og ingen ved om jeg nogensinde kommer til at skære det helt fra. Tiden vil vise, hvad der er nødvendigt.

Nå men – hvor skal arealet tages fra?

Vores indtag af kød på verdensplan er stadigvæk stigende, og blandt andet derfor rydder vi værdifuld skov og anden natur, fordi vi skal bruge pladsen til landbrug. Vi fortsætter altså med at ændre naturen og ændre på og ødelægge de mekanismer vi har behov for, til at regulere og skabe gode livsbetingelser på vores jord. Vi fortsætter med at skyde os selv i foden.
Vi skal bruge træer til at optage den farlige mængde CO2 vi har udledt. Lige så skal vi bruge træer til at lave energi, fremfor at bruge fossile brændstoffer. Træer er en bæredygtig energikilde, hvor vi kan brænde et træ, for at få energi, og plante et nyt, som optager den CO2 som bliver udledt ved afbrænding af det andet træ, og på den måde få et stabilt niveau af CO2 i atmosfæren. Det har nemlig altid været der, også som et element til at sikre en temperatur på jorden, der giver gode livsbetingelser – var der ikke CO2 i atmosfæren, så ville der jo omvendt være meget koldere her. Men det er ændringen og mængden, der er farlig og kan ødelægge vores livsbetingelser.

Men vi kan selvfølgelig ikke løse problemet ved bare at plante træer allevegne. Vi er så mange mennesker og vi har behov for levesteder og landbrug, så det er ikke muligt blot at plante træer overalt i hele verden. Der er også en anden ting i dét – skove er nemlig mørke, så de er en naturtype som absorberer solens stråler, fremfor at reflektere dem tilbage ud i rummet, som vi talte om i forrige indlæg. Så det kan virke sådan lidt pest eller kolera det hele – og det er det i høj grad også, og det er resultatet af at fucke med jordens balance.. ikke desto mindre så skal vi i hvert fald ikke fortsætte med at rydde skov, og det er nødvendigt at plante mere skov, så vi kan få hjælp til at hive co2’en ud af atmosfæren. Når nationerne sidder ved forhandlingsbordet til COP møderne, så indgår det også i de nationale handlingsplaner, hvordan man vil sætte ind overfor skovrydning og hvor mange procent skovareal man vil øge med. Men det areal skal jo også tages et sted fra. Det er vores ansvar at frigive plads til naturen, ved at ændre på vores vaner. Og det er årsagen til, at man taler om en afgift på oksekød, som skal få os til at købe mindre af det, fordi vi ikke blot ved bevidsthed er villige til at ændre vaner. I virkeligheden betyder en afgift på oksekød blot at vi skal betale mere for dét der fucker mest med vores miljø…

Og hvis vi så går lidt tilbage igen, så betyder ovenstående altså, at hvis vi stopper med at spise kød, så pladsen kan bruges til at plante træer, så kan vi både sænke niveauet af CO2 i atmosfæren og skabe en bæredygtig energikilde. Kød kan virke svært at skulle undvære, men det er altså en vanesag. Jeg har en blogindlæg på tegnebrættet, som handler om netop at skære ned på dit kødforbrug, på en mild og venlig overgangsmåde.
Med tiden bliver det forhåbentlig naturligt at spise mad uden kød. Det er så afsindigt vigtigt, at lægge sine kræfter, dér hvor man får mest ud af det, når vi skal bekæmpe en krise, som den globale opvarmning. Og hvis du ser lidt på hvilke fødevarer der udleder mest, så ligger kødet bare i toppen – det vil altså sige, at det er her du får mest ’reduktion for indsatsen’.

Men husdyrproduktion er bestemt ikke den største synder, det er slet ikke sådan det skal lyde. Det er som sagt bare hér vi virkelig kan gøre en indsats med få kræfter. Der er en klar vinder, når det kommer til udledning, og det er produktion af ’ting og sager’. Altså tøj, interiør, computere, telefoner osv. Vi lever i en verden med en kultur af ’køb og smid væk’, og det er rigtig skidt for vores miljø og klima. Jeg er selv en del af den, og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg elsker at købe ting til mit hjem, såvel som tøj. Det er en del af vores levestandard – vi har råd til at købe alle de her ting. Så hvorfor skulle vi lade være? Det kender vi selvfølgelig alle sammen godt svaret på. Men HVORFOR er det så, så fandens svært at lade være?

Det leder mig til, hvordan vi mennesker fungerer som private forbrugere versus samfundsindivider. Det skal vi kigge på i et senere indlæg, for nu skal vi lige tilbage til, om der er andre metoder til at hive CO2 ud af atmosfæren.

Der findes en teknologi, der hedder Carbon Capture and Storage (CCS). Princippet er enten at fange co2’en inden det frigives helt til atmosfæren eller at suge det ud af atmosfæren og eventuelt ned i undergrunden, så det faktisk kommer tilbage ned, hvor det kom fra.

Det lyder super smart og det kunne måske være løsningen på alle vores problemer. Det mener verdens politikere også….

I IPCC’s 1,5 graders rapport, har de lavet en række scenarier over, hvordan vi kan reducere vores udledning i kravet (håbet) om at være CO2 neutrale i 2050, som er målet for at leve op til den maksimale temperaturstigning på 1,5-2 grader.

(IPCC special report Global Warming of 1,5 degrees, kapitel 2)

Hvis du kigger på de fire nederste bokse, som er scenarierne, så er det kun det allerførste scenarie, der er opstillet kun ved brug af reduceret udledning og brug af træer til at hive CO2 ud af atmosfæren. Hvis man ser på alle de resterende, så indeholder de CDR, der står for Carbon Dioxide Removal, altså fjernelse af CO2 fra atmosfæren, ved hjælp af menneskelig teknologi. Det er eksempelvis Carbon Capture and Storage. Vi har altså tre scenarier, der tillader os at reducere vores udledning i en langt mere leaned back udgave, end hvis vi ikke havde teknologier til at tage co2 ud af atmosfæren, fordi den teknologi vil hjælpe os i mål ved at kompensere for vores fortsatte udledning. Hvis du ser hvilken model, der er fremhævet til at skulle nå målet, så er det da også en model, der læner sig rigtig meget op af brug af CDR, som udgør den gule ‘plamage’. Det er også sandt, at teknologen CCS findes, og den bruges skam også. Meget lidt. For teknologien er slet ikke udviklet til storskala. Så vidt jeg ved, er der et projekt i Tyskland, hvor man ikke sender det tilbage ned i undergrunden, men ind i drivhuse, hvor det naturligvis sætter vækstbetingelserne i vejret, og det er sgu en god idé. Men vi kan jo ikke hapse udledningen fra hele verden og styre ind i drivhuse…… Teknologien er på nuværende slet ikke tilstrækkelig og alligevel er det noget vi læner os op af i vores projektioner for, hvordan vi skal stræbe efter at blive CO2 neutrale.

I rapporten står der følgende:

”Emissions can be apportioned differently across sectors, for example, by focussing on reducing the overall amount of CO2 produced in the energy end-use sectors, and using limited contributions of CDR by the AFOLU sector (afforestation and reforestation, S1 and LED pathways in Figure 2.5) (Grubler et al., 2018; Holz et al., 2018b; van Vuuren et al., 2018), or by being more lenient about the amount of CO2 that continues to be produced in the above-mentioned end-use sectors (both by 2030 and mid-century) and strongly relying on technological CDR options like BECCS* (S2 and S5 pathways in Figure 2.5) (Luderer et al., 2018; Rogelj et al., 2018). Major drivers of these differences are assumptions about energy and food demand and the stringency of near-term climate policy (see the difference between early action in the scenarios S1, LED and more moderate action until 2030 in the scenarios S2, S5).” (IPCC special report Global Warming of 1,5 degrees, kapitel 2)

BECCS* – bio energy + carbon capture and storage.

Vi kan altså også vende den om og sige, at modellerne beskriver hvad der er NØDVENDIGT for at leve op til målene, afhængigt af hvilken politik vi kører med – og det er vist ret tydeligt, at den stil vi kører, lægger op til et kæmpe behov for teknologi, som vi simpelthen bare stoler på vil være tilgængelig til at hjælpe os ud af kattepinen. Det ser altså ud som om verdens politikere leger spåkoner, på en ret så skræmmende måde..

Her kan du læse mere fra IPCC’s special rapport.

Næste gang tager vi den op på et lidt højere niveau og ser på, hvordan problemet håndteres på internationalt niveau. Hvad der foregår når nationerne mødes til COP møder og kigger på IPCC’s rapporter og beslutter sig for, hvordan vi skal sætte ind overfor klimaforandringerne. Det vil lede til en smule frustration.. Derefter kan vi tage den lidt ned i niveau igen og se på, hvad vi kan gøre nedefra, når der ikke sker nok oppefra.

Jeg håber du har nydt at læse indlægget og er blevet klogere. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at udgive det næste.

Hav en dejlig dag ♥