Miljø-ABC: CO2 og klimaforandringer (1)

Kære seje mennesker, der har valgt at læse med her.

Jeg synes I er seje, fordi I gider læse om noget, som rigtig mange ikke har lyst til at vide noget om. Fordi de ikke føler det er deres problem, eller måske fordi de er bange for, at skulle tage stilling til noget, der kan være hårdt at tage stilling til.

Min miljø-ABC er opstået af vigtigheden for at tage problemstillinger omkring klima og miljø ned på et niveau, hvor vi alle sammen kan tale med og ikke føle, at det er et emne der hører til ’eksperterne’.

Jeg føler ofte, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved min faglige viden, så på en eller anden paradoksal måde, er klima et emne som er allemandseje og et emne som ingen tør tale om. Fordi mange har en holdning og tror, at klimaforandringer og nødvendig indsats er et holdningsspørgsmål, imens mange andre ikke tør ’gå ind i det’, fordi de simpelthen ikke forstår, hvad det handler om. Jeg er DØDTRÆT af, at blive set som en eller anden klovn, der taler om en dårlig dommedagsprofeti – og måske føler jeg det bare kraftigt, fordi den holdning findes indenfor min egen familie. For jeg oplever stor opbakning fra SÅ mange af jer.. ♥

Jeg er træt af, at folk har en holdning til noget de ikke ved noget om, og så stiller spørgsmålstegn ved det. Jeg har før nævnt eksemplet med mekanikeren og lægen – det er jo ikke som om vi stiller spørgsmålstegn ved deres faglige viden og vurderer om vi tror på deres dom over bilens fejl, eller vores sygdom. Vi stoler på dem, fordi de har uddannet sig på et felt vi ikke selv har. Sådan oplever jeg det ikke med miljøvidenskaben..

Samtidig, så vil jeg RIGTIG GERNE have, at alle kan tale med om miljø og klima, fordi det er et problem der vedrører os alle sammen. Men det skal være på et oplyst grundlag. Og for HULAN, hvor er det svært for den helt almindelige dansker, der ikke arbejder med miljø, at finde sådan et oplyst grundlag. Fordi det er komplekst. Jeg vil gerne sprede et budskab om fælles ansvar og fælles indflydelse. For, at vi kan tage vores ansvar seriøst og bruge vores indflydelse, så skal vi vide, hvad det hele handler om. Vi taler ofte om CO2, med fokus det forkerte sted. Vi taler ofte om bæredygtighed uden at vide, hvad det rent faktisk betyder. Samtidig, så lever vi i en kultur, hvor bæredygtighed er mere fancy at tale om, end at forholde os til og efterleve. Vores levestandard indgyder til noget helt andet, og jeg vil gerne tage en lille diskussion om forbrugskulturen og fortælle om min egen måde at navigere på. Ikke fordi jeg lever et udelukkende bæredygtig liv og ikke er en del af forbrugskulturen – det er jeg. Og jeg synes det er lige så svært at ændre vaner som dig. Men jeg har brugt nogle år på at blive en mere bevidst forbruger, og du kan gøre det samme! Så hvis du vil have en smule mere styr på dit miljø, og reflektere lidt over din egen plads i ’systemet’ så læs med.

Det er i dag vi starter fra A. Altså bare fra start. Jeg håber du er klar ♥

Til hverdag taler de fleste om CO2, når de taler om biler. Vi ved at udtrykket ’fossile brændstoffer’ hænger sammen med olie, og derfor er det ofte benzinen, der er i fokus, når vi taler om CO2 udledning. De fleste tror fejlagtigt at klodens redning er, at vi alle sammen stopper med at køre bil, eller finder alternativer, altså biler, der kører på strøm. Det er især et resultat af det store fokus på offentlig trafik i dagens Danmark, som kan give os dét indtryk. Desværre er det kun en meget lille del af løsningen, og udviklingen går i øvrigt alt for langsomt. Alt hvad vi foretager os udleder CO2, og det er ikke nok at udvikle biler, der kan køre på strøm. Produktion af energi, produktion af varer, produktion af mad – det hele udleder CO2 MEDMINDRE vi bruger en CO2 neutral produktionsmetode. Det kunne ekempelvis være solenergi eller vindenergi, hvor vi ikke skal afbrænde kul eller olie.  Det udleder også CO2 at afbrænde træ til energi. CO2 indgår nemlig i alt levende materiale, og ved afbrænding frigives det.

Men hvis vi kender til grønne produktionsmetoder, hvorfor bruger vi så ikke bare dem? Det er et spørgsmål vi vender tilbage til senere i denne serie. Først skal vi i dybden med CO2.

Hvad er CO2?

Vi skal en tur tilbage til gymnasiet, og have en lille smule naturgeografi:

CO2, også kaldet kuldioxid, er en drivhusgas og det navn har den fået, fordi den fungerer lidt som et drivhus’ ruder. Lad mig også lige kort fortælle, at CO2 både er et stof og en måleenhed. CO2 har en bestemt kraft som drivhuseffekt, og der findes adskillige andre drivhusgasser som man så måler i CO2 ækvivalenter. Eksempelvis kender I nok methangassen, fra køernes prutter – den har en drivhuseffekt der er lidt over 20 gange så stærk som co2. Så når vi snakker om CO2 taler vi altså om en masse forskellige drivhusgasser i ‘CO2 effekt’.

Nå men, drivhusgasser forhindrer solens stråler i at blive sendt tilbage ud i atmosfæren efter indstråling mod jorden. Solen sender nemlig en kolossal mængde solenergi ind til os, hvor størstedelen bliver reflekteret tilbage ud i universet. Det er jordens måde at balancere temperaturen på. Solen stråler er varme, der bliver sendt ind mod os, og jordens forskellige naturtyper reflekterer så strålerne tilbage ud i rummet, afhængigt af hvor mørke/lyse naturtyperne er – det er sådan temperaturen holdes på et tolerant niveau. Drivhusgasserne laver et dække eller en slags dyne, som forhindrer solen stråler i at ryge helt ud i rummet igen. De sender strålerne, altså varmen direkte tilbage ind til os igen, hvorved det bliver varmere. Når temperaturen stiger, så har det en lang række konsekvenser, som vi også skal lære meget mere om. Men der er især én ting, som er meget bekymrende; når det bliver varmere, så smelter verdens is. Verdens iskapper reflekterer en KÆMPE mængde af solens stråler ud i universet igen, men du har nok hørt en masse om, hvordan isen har ’trukket sig tilbage’. Den smelter. Der er uenighed om, til hvilken grad afhængigt af vores handlinger, men prøv at læse dette indlæg her!

Sneen er ellers er en af de komponenter i naturen, som er allerbedst til at reflektere solens stråler ud i universet igen. Det skyldes den helt lyse overflade, og det kaldes albedoeffekt – det er den du oplever når solens stråler blænder dine øjne i sneen. Forskerne er usikre på denne dobbelt-mekanisme i global opvarmning. Drivhusgasserne ’holder på varmen’, der medfører temperaturstigninger, som smelter isen, som i mindre grad kan reflektere solens stråler, og dermed medfører, at her bliver varmere. Når isen smelter, så mindsker vi altså jorden mulighed for at køle sig selv. Derfor medfører temperaturstigningerne temperaturstigninger. Men til hvilken grad? Sker der pludselig en selvforstærkende effekt udover det punkt, hvor vi mennesker kan gøre til eller fra? Og hvornår når vi det punkt, hvor det løber løbsk?

Det er en dyster tanke, som jeg ikke har lyst til at skrive mere om nu, fordi vi SELVFØLGELIG får vendt skuden inden da!

Naturen har en helt fantastisk evne til at absorbere alt det skidt som mennesket byder den, og fungere alligevel. Det hedder resiliens. Det er naturens evne til at stabilisere sig efter en påvirkning, og naturens resiliens er i høj grad et livsvilkår for os. Det gør det muligt for os, at forbruge naturens ressourcer og smide affaldet ud igen, og regne med, at ressourcerne fornyes og affaldet nedbrydes. Affaldet kan også være CO2, når vi udnytter ressourcer til energi. Men der er en grænse. Naturen kan kun tage en hvis mængde, før vi skaber ubalance, og så kan den ikke længere stabilisere sig efter en påvirkning. Når vi fjerner de elementer som er en del af naturens forsvar, så skyder vi os selv i foden.

Men der er langt flere naturtyper, der reflekterer lyset, for det er en fysisk lov, at lyse overflader reflekterer lys og mørke overflader absorberer. Derfor bidrager vi også til problemet når vi eksempelvis bygger byer og fjerner natur. Det er naturligvis en selvfølge, når vi bliver flere og flere mennesker hele tiden. Hver gang vi ændrer på naturen, så påvirker vi naturens mekanismer og selvforsvar. Vi har altså en masser problemer, der bidrager til det samme problem.

Co2 budget:

Når vi kigger på mængden af udledning siden industrialiseringen og de temperaturstigninger vi har set indtil nu, så kan vi ud fra dét regne ud, hvor meget CO2 vi mere har at udlede, hvis vi ikke ønsker en temperaturstigning på mere end maks 1,5-2 grader celcius. Det kaldes for et co2 budget.

Hvis vi ønsker at begrænse opvarmningen til 1,5 grader, så har vi kun ca. 430 gigaton Co2 tilbage ’at gøre godt med’.

Ønsker vi os at holde os let under 2 grader, så har vi ca. 1200 gigaton co2 tilbage at udlede.

For nylig udkom IPCC med en rapport om at de før tilsigtede 2 graders stigning ville have meget uhensigtsmæssige konsekvenser i forhold til 1,5 grader og, at det er dét vi skal sigte efter. Den halve grad gør altså en kæmpe forskel! For at give et praj om tilstanden, så udleder vi (de samlede nationer) ca 50 gigaton co2 om året…

Når man så har forstået co2 budgettet, så giver det nok pludselig mening, at klimaforskere giver os ca 12 år til at vende skuden – til at blive co2 neutrale.

(Bonusinfo: IPCC er rapporter, der bliver udgivet på analyse af verdens aktuelle klimaforskningsresultater. De samler altså information fra videnskabelige artikler fra verdens førende klimaforskere og laver en samlet oversigt over ‘hvor vi står’. De ligger til grund for forhandlinger i COP møderne, hvor den internationale handlingsplan fastlægges)

Du kan læse meget mere om co2 ‘budgetter’, estimeringer og projekteringer i  UN Environment’s 2018 Emissions Gap Report. 

Gør især dig selv den tjeneste at se deres illustrering med kort og skarp fakta omkring udledningsestimater her!

Det ironiske er, at vi for nogle år tilbage var bekymret for, om der var nok fossile brændstoffer til fortsat at drive verden fremad. Tilbage i min gymnasietid, snakkede vi om, at om 40 år, ville alle klodens reserver være udtømt. I dag er reserverne ikke et problem – men derimod om vores atmosfæres ’reserver’ bliver fyldt så hurtigt, at dét bliver begrænsende for vores vækst.

For hvad er det helt præcist klimaforandringerne kan have af konsekvenser? I den aller yderligste tanke, så er det jo en trussel for vores livsvilkår.

Kan I huske hvordan alle de danske græsplæner så ud i sidste sommer? Det var i Danmark. Prøv at tænke på alle de varme lande, hvor det vil blive fuldstændig umuligt at dyrke, når det bliver varmere. Lad os kigge på et konkret eksempel:

I Californien har man i de varme og tørre år, seriøse problemer med vandforsyningen.  Colorado River modtager smeltevand fra Rocky Mountains, og på strækningen af denne å, har man blandt andet Hoover Dam, hvor man udvinder elektricitet fra vandkraft og vand til staten. I de varme år, når smeltevandet simpelthen ikke ned til den store år, fordi det fordamper på vejen. Det medfører kiritske tilstande, hvor der er restriktioner på vandforbrug, der træder i kraft når vandstanden i eksempelvis søen ved Hoover dam lander under et vist punkt.  I varme lande grænsende til ørken, er der kun mulighed for at dyrke ved brug af grundvand til vanding. Nogle reserver, som vi også er bekymrede for vil slippe op. Og hvis vandfordampningen bliver så stor i fremtiden grundet varmere temperaturer, så ruller lavinen. Det er også i Californien, at vi har de voldsomme skovbrænde. Og hvis vi nu lige, hvor ubarmhjertigt det ellers kan lyde, sætter os ud over alle de mange, tabte menneskeliv, så prøv at tænke på, hvor uendeligt mange penge det koster at slukke skovbrande og genetablere samfund. Og det er vel at mærke i et rigt land – prøv at tænke på de økonomiske konsekvenser, hvis ikke det fuldstændig er umuligt, i de fattige lande at genetablere sig efter sådanne katastrofer. Prøv at tænke på, at disse scenarier vil brede sig til langt større dele af verden og i langt hyppigere tilfælde, hvis temperaturerne stiger over hele verden.

Og det kan være svært at forholde sig til.. Men så du nytårsprogrammet søndag den 30. januar om den danske familie der gemte sig i vandet for en brand i Grækenland? Det er dét vi taler om. Det er dét vi kan forvente at se meget mere af i fremtiden. Det er en forhøjet risiko vi vil møde i fremtiden og som vi efterlader til vores børn. Fremtidens mennesker skal leve med et helt andet forhold til døden end du og jeg har. Livet vil være på lånt tid på en anden måde, når katastrofer bliver hyppigere.

2 grader tænker du måske… Hvordan kan det have så alvorlige konsekvenser?

Fordi i de varme lande, er 2 grader en kæmpe forskel på om der kan dyrkes eller ej. Fordi 2 grader betyder sindssygt meget for iskapperne. Fordi når isen smelter, så har den naturligvis også en helt andet effekt – den får verdenshavene til at stige. Det er estimeret at, hvis vi fortsætter med den udledning vi har nu, så vil temperaturstigningerne medføre en totalt stigning i havvandstanden på 10, måske allerede omkring år 2100, måske først senere. Det vil selvfølgelig betyde, at flere steder i verden pludselig vil blive ubeboelige. Men med den udledning vi har lige nu, der er 3,5-4,5 grader projekteret mod slutningen af dette århundrede, (forudsat lavinen ikke ruller) så vi håber selvfølgelig at nå målet om knap 2 grader. Men selv med 2 grader, så vil stigningen i havvandstanden efterlade dele af vores jord ubeboelige, både fordi det forsvinder og fordi livsvilkårene bliver forringede. Temperaturstigningerne medfører også langt mere ekstremt vejr – orkansæsonerne er udvidet. Stormfloderne bliver langt flere og kraftigere. Vi ser allerede effekterne nu, så det er jo tydeligt, at 2 grader kan gøre en KÆMPE forskel for den verden vi lever i – som vi skal levere videre til vores børn og børnebørn. De forringede livsvilkår, som de allerede ser i øjnene i verdens varmeste og i øvrigt fattigste lande, samt de mange flere naturkatastrofer, vil selvfølgelig koste en masse menneskeliv. Men det kommer også til at skabe klimaflygtninge. Når folk mister deres hjem og mulighederne for at leve dér, hvor de gjorde, så er de naturligvis nødt til at flygte og søge et bedre liv. Jeg hørte forleden dag i mit fag i geopolitik, at Australien allerede har lavet planer over hvordan de skal integrere folk fra deres nærliggende øer, fordi de er klar over, at de vil blive oversvømmet forholdsvis snart. Det er sgu da skræmmende at tænke på.. Her i Europa, bor vi noget mere sikret mod klimaforandringernes effekter, men det betyder selvfølgelig, at klimaflygtninge vil søge herop. Vi taler altså om to og trecifrede million-antal flygtninge. Så kan vi jo tænke lidt over, hvordan det fungerer for os at tage imod flygtninge i forvejen, og overveje, hvordan vi skal håndtere klimaflygtninge i fremtiden. Det bliver noget problematisk, når verdens befolkning bliver nødt til at samles på færre områder. Dét er også en af de tanker, der er allermest skræmmende for mig. Hvad sker der, når så mange mennesker på flugt skal have et sted at bo og mad at spise, uanset om resten af verden synes de er velkomne eller ej?…

Hvis du gerne vil læse mere om effekterne af klimaforandringerne for menneskets sikkerhed, så kan du læse rapporten af  UNDP (2017), der hedder Climate Change, Migration and Displacement.

Nu har vi så set lidt på CO2 og klimaforandringer – hvad er det, og hvilken betydning har det? Det næste spørgsmål vi skal se på, er nogle løsninger. Kan man få CO2 ud af atmosfæren, eller kan vi kun stoppe med at sende mere CO2 derud?….. 

Tak fordi du læste med, jeg håber du blev klogere og har lyst til at læse mere.

Smid gerne en kommentar, hvis du har nogle inputs til mig, både hvis du syntes det var et rigtig godt indlæg, eller hvis du syntes det var for voldsomt, for teknisk eller andet..

Sus ♥