Juletid; Miljøvenlig Pakkeleg

1. December

Glædelig første december ❄🕯

Så blev det altså for alvor juletid, og hvis du er lidt sent ude med decemberforberedelserne, og måske skal julehygge med at lave dekorationer i dag, så kan du måske finde noget inspiration her.

Jeg plejer aldrig selv at være i god tid med jul, uanset hvor meget jeg gerne ville være sådan en tjekket type der bare har styr på adventsgaverne, planlagt julegaverne og klarer dekorationerne. Men i virkeligheden er jeg et rodehoved, der altid synes, at noget kommer bag på mig. I år skulle jeg have lavet en julereportage i november og derfor blev jeg altså lidt tvunget igang – alligevel kommer indlægget her først i dag 😜

Vi har lavet en ‘tosidet’ juledekoration, med plads til æstetik og børnesjov. Den ene side har min datter lavet, inspireret af Frost’s kærlighedsfolk. Hun samler på sten og har malet dem til små trolde, der har fået et lille landskab. Den anden side indeholder en forskellige elementer fra naturen og et par keramiksvampe.

Vi har købt et helt almindeligt lys og selv lavet kalendertal med en limpen, og derefter hældt glimmer på. Det er så enkelt og nemt at have sine børn med inde over.

Vi har brugt nogle lettere pastelfarver i år, så lyset har en støvet grøn farve. Den violette mos er en spansk mos, der hedder tillandsia. Jeg valgte at hæve lyset op over dekorationen i år, fordi jeg aldrig kan få brændt den nederste del, og fordi jeg altid er bange for flammen får fat i dekorationen, når den er ved at nå ned tl de højre numre. Jeg synes det fungerer rigtig fint med det lille rustne spyd, der kan holde lyset og give dekorationen nogle flere ‘niveauer’. Jeg er virkelig sådan en, der bliver tiltrukket af niveauer. Jeg kunne ikke forestille mig at bo i at hjem med et enkelt plan. Det kendetegner også de sidste par hjem jeg har boet i, og det har altid været en slags kriterie når jeg har søgt efter boliger. Det er altså noget der følger mig i alt hvad jeg gør.

Dekorationen er lavet i en gammel murstenskasse, som kan bruges til opbevaring eller hænges op som hylde, når den har tjent sin pligt som kalenderdekoration.

Jeg synes altså det blev mega cute med det lille troldelandskab, og når man som æstetiker skal lave noget med sine børn, er det en god ‘middelvej’, så alle får frie hænder.

Adventsdekorationen er også ret enkel og inspireret af naturen, dog med en enkelt julekugle til at skille jul fra blot efterår. Adventsdekorationen er lavet i et patineret, rusten bålfad – jeg kan godt lide store dekorationer, og jeg kan rigtig godt lide rustikke materialer. Der er ikke voldsomt meget ler i den, fordi bossen lægger en fin bund, så det skal kun bruges til at sætte bloklysene fast.

 

  

Det vigtigste for mig, når jeg laver dekorationer eller helt generelt, er at vælge en farvekombination og et tema og så holde mig til det, så det ikke bliver for rodet for øjnene. Vi har som sagt holdt os til de lidt støvede farver og hvis man nøjes med naturelementer, så er man næsten sikret en let dekoration. Det er super fint med en masse julepynt i dekorationerne, men det kan nemt blive proppet. Nogle år trænger jeg bare til at gå væk fra det klassiske med små skinnende kugler på ståltråd og en kæmpe sløjfe.

Dette valg gør det også nemt at gå ud og finde sin pynt i skoven (tillandsia finder du ikke i en dansk skov), så kan man få en hyggelig tur ud af det, og også få sine små inddraget i dén proces.

Rigtig god weekend,

Sus ♥

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Juletid; Miljøvenlig Pakkeleg