Hjemmelavet mad til din baby

Uanset hvor meget det siges, at købemad på glas og poser er fuldstændig naturligt og sundt, så er der bare et eller andet i mig, som siger nej tak.
Jeg KAN ikke med god samvittighed stikke min datter en såkaldt lasagne, som bare ligner en klam, grynet masse med orange olie. Det betyder ikke, at hun aldrig får mad på pose og frugtsmoothies bruger vi også meget til begge børn. Men ‘kylling og couscous’ er simpelthen kun i vores sortiment af nød. Jeg har selv smagt det, for at sikre mig, at jeg ikke serverer noget jeg selv ville kaste op over. Men det er smagsløst og konsistensen er urgh!
Imidlertid spiser de rollinger jo ret hurtigt tre måltider om dagen, som skal have en konsistens de kan få igennem spiserøret uden at kløjes i det.
For at hjælpe mig selv på tid og minimere min dårlige samvittighed, så har jeg suget til mig og selv fundet muligheder for at lave mos og mad til mit barn, som ikke kræver halvanden time om dagen. Hvis du også kunne bruge lidt inspiration, så læs med!

Først og fremmest er det en vigtig detalje, at de små spiser meget lidt i den/de første måned/er. Derfor er det en rigtig god idé at fryse maden ned i en isterningebakke. Så kan man altså tage en enkelt eller to terninger ud og varme op, og så er måltidet lynhurtigt klar.
Mine favoritter til opstart har helt klart været frugtmos, majsgrød og en blanding deraf.
Min yndlings frugtmos er æblegrød – der får jeg nemlig altid lige lavet en portion til os andre også, og jeg elsker æblegrød med masser af vanilje.
Men jeg laver også frugtmos af mango, abrikoser, rabarber og blommer.

Fælles for alt frugtmos er, at man fjerner skrællen, skærer frugten i stykker og koger det med lidt vand. Når vandet er kogt ud, er det kun den bløde frugt som er tilbage i gryden, som ved omrøring vil ‘opløse’ og blive til mos. Hvis det er nødvendigt søder jeg med vaniljepulver. Og så fryser jeg altså ned i isterningebakker, eller når de er lidt større, kan man fryse ned i muffinforme eller stille på glas i køleskabet. Kommer det i køleskabet, bruger jeg det henover de næste tre dage, inden jeg synes det er blevet for gammelt.

Majsgrød er egentlig ikke svært heller, men for at slippe for konstant arbejde med gryde og tilhørende opvask, så har jeg også lavet majsgrød til tre dage ad gangen.
Majsmel koges op med vand og lidt smør og når det har en tyk men cremet konsistens, hælder jeg det på glas og stiller i køleskabet.
Når jeg skal bruge det, varmer jeg det i mikroovnen med en klat smør. Baby har brug for fedtstoffet, men jeg synes også, at det giver majsgrøden en god konsistens igen, fremfor at det bare er en varm, tyk og stiv grød med samme konsistens som da den var nedkølet.
Jeg kan også sagtens blande majsgrød og frugtmos. At blande frugt i maden er i det hele taget et ret godt trick til når baby begynder at sige nej tak til mad – lidt sød frugt gør det nemt at lokke!

Når man så gerne vil igang med de ‘rigtige’ madvarer, så handler det for mig om at bruge nogle af de ting jeg gerne selv vil spise, for så kan jeg nemlig lave mad til den lille imens jeg er igang med at lave mad til os andre.
Vi er ret glade for stegte grøntsager, så når jeg eksempelvis steger peberfrugt, squash, auberginer og andet, så tager jeg simpelthen lidt fra og blender til baby.
Så kræver det nærmest ikke noget ekstra af mig, at lave babymos.

Alternativt tager jeg en time en dag og laver mad til de næste tre dage eller mere, netop ved at lave en stor portion og stille i køleskabet eller fryseren.

Eksempler på mos:
* Sød kartoffel og alm. kartoffel.
Skræl, skær i tern, kog møre og blend med smør.

* Grøn mos; broccoli m. squash og avocado.
Skær broccoli i buketter og squash i tern, kog møre og blend med smør og lidt avocado.

* Blomkålsmos
Skær blomkål i tern, kog møre eventuelt sammen med en mere smagsgivende rodfrugt som pastinak eller lidt selleri, og blend med smør.

Jeg vil egentlig sige, at man kan lave mos af hvad som helst, det handler bare om at koge det mørt og blende det, og huske fedtstof til de små hjerner og fedtdepoter!

I dag siges det, at der er rodfrugter og andre madvarer fra jorden, som man ikke må give børn. Det gælder eksempelvis selleri, rødbede og spinat (og vist også pastinak). Det skyldes simpelthen indholdet af nitrat i de madvarer, som kommer fra gødning af jordene. Når nitrat kommer ind i kroppen, omdannes det til nitrit, som er kræftfremkaldende. (Et problem i landbruget og i øvrigt også ifht vores grundvand)
Derfor må børn kun indtage madvarer med stor sandsynlighed for højt indhold af nitrat, i meget små mængder.

Herhjemme betyder det ikke, at madvarerne er bandlyst, men at de netop skal indtages i små mængder. Derfor varierer jeg hele tiden madvarerne.

Og nu vil jeg så gerne knytte en kommentar til metoden BLW. Det er en metode som handler om at lade baby spise selv og selv styre overgangen fra mælk til ‘røde bøffer’.
Det kan være svært for en baby at spise mos med fingrene, hvorfor man serverer håndgribelige madvarer fra start.
Jeg har aldrig været fan af metoden, fordi jeg simpelthen er på stikkerne og meget bange for at mine børn får mad galt i halsen. Det er en voldsomt frygt, fordi jeg selv har fået meget mad alvorligt galt i halsen, og mine søskende ligeså. Pommes frites, mel mm. Eller måske bare fordi jeg har set panikken i min mors øjne alt for mange gange. Det smitter.
Nå men tilbage til pointen.

Nu har jeg altså en datter som bare gerne ville spise selv helt fra hun var 6 måneder hvor nogle børn første gang får lov at smage mos.
Hun rev boller ud af hænderne på sin storesøster, prøvede at spise min rugbrødsmad og aftensmad, og kiggede noget så længselsfuldt imens jeg fodrede hende med mos. Derfor indvilligede jeg i en 50/50. Så når jeg koger broccoli til mos, så tager jeg nogle enkelte fra, som hun kan sidde og tygge selv imellem, at hun får en skefuld mos.
Ligeså har jeg lavet små omeletter. Det gode ved dem er, at de mætter rigtig godt, kan indeholde nærmest hvad som helst og holde sig godt i fryseren!

Omeletter:
Saml alle de grøntsager du har lyst til, eksempelvis peberfrugt, porre, kartoffel, tomat. Skær i stykker og kog dem møre. Hak dem meget fint i en foodprocessor eller blend det og bland sammen med æg.
Hæld på muffinforme og bag dem i ca 25 min.

Fælles for alt det mad jeg laver, er at jeg til start blender madvarerne helt til mos og gradvist blender mindre og mindre, så der kommer mere og mere konsistens.
Jeg har aldrig blendet kød i mit hjemmelavede mad, fordi jeg simpelthen synes det er for mærkeligt. Så når Naomi skal have kød, så får hun eksempelvis lidt af mit kyllingebryst ved aftensmad, pillet i små stykker til hende. Eller noget torskerogn i tern, til frokost.
Så får hun igen lov selv at føre maden til munden. Ligeså får hun pastaskruer, meget udkogte gulerødder eller modne skiver mango.

Til sidst vil jeg knytte en kommentar til gluten. Jeg synes hele tiden, at der er nyt omkring hvorvidt babyer ikke må få/skal have gluten, for ikke at udvikle glutenallergi.
Jeg har altså søgt en mellemvej og skifter mellem at lave grød med majsmel, af og til boghvedemel, som begge dele er glutenfrit, og så af og til havregryn.
Det kan være en god idé at blende havregrynene imens baby endnu er ret lille, fordi jeg synes det nemt kommer galt i halsen, da det har ret meget konsistens.

Og hvis man så kunne tænke sig en nem smutvej, så er min bedste her.
Hvis jeg ikke orker at lave frugtmos, men jeg ved, at grøden ikke ryger indenbords, hvis den ikke smager af frugt, så blander jeg simpelthen en rigtig smoothie i. Altså dem fra mysmoothie eller Innocent, som består af 100 % frugt, som jeg også giver til min store datter.
Dét gør jeg med god samvittighed 🙂

Nu hvor Naomi er tæt på 8 måneder, spiser hun efterhånden det samme mad som os andre. Det vigtigste i dén sammenhæng er egentlig at jeg laver vores mad helt uden salt og peber indtil jeg har taget en portion fra til hende, så jeg holder mig på ‘lovens side’ ifht indholdet af salt i hendes mad. Så krydrer vi vores mad når den er landet på tallerkenen.
Og hvis det kniber lidt med konsistensen, så får den altså bare en lille tur med blenderen.
Da jeg første gang prøvede kræfter med madlavning til en tumling følte jeg mig enormt begrænset til let spiselige retter, som kartoffelmos, spaghetti med kødsovs, lasagne og lignende. Men i virkeligheden kan selv en salat skæres så fint, at baby kan spise med, og alt kan blendes. Det har været en befrielse, at lave det aftensmad jeg havde lyst til og se muligheder fremfor begrænsninger med min bedste ven: stavblenderen!

God fornøjelse 😊

Sus