Boligtip; Projektørlamper

Her er et lille tip til dig, der går og drømmer om en projektørlampe men synes, at de er alt for dyre..
For 4 års tid siden blev jeg nemlig selv ret forelsket i den standerlampe de har i ILVA, i ren metal.
Den kostede bare 2500 kroner, hvilket jeg syntes var alt for meget for en lampe. I dag er den steget i pris (!!!) og koster hele 3500 kroner.
Lige nu er lampen altså på tilbud til omkring 2100 kroner, så det er jo en rigtig fin pris ifht. den originale. Du kan finde den lige her!
Jeg valgte dog en anden løsning dengang, som jeg ofte gør…
Jeg søgte efter en projektørlampe i udlandet. Jeg har gode erfaringer med at forelske mig i noget og så købe det i udlandet – et EU land vel at mærke, så der ikke skal betales importmoms og told af varen, da den ellers hurtigt koster det samme som herhjemme.
Jeg fandt frem til en projektørlampe med ben i træ og syntes egentlig, at den var langt mere hyggelig og også mere unik. Den er en smule maritim i sit look, og det er en af gevinsterne ved at handle udenlands og ikke i de gængse boligbutikker i Danmark – man får noget anderledes.
Jeg købte min hjem fra England. Jeg tror den havde en pris på 850 kroner og jeg slap 1050 kroner inklusiv levering! Man skal altså ikke være bange for at handle i udlandet, man skal bare være opmærksom på toldregler og være tålmodig med leveringstiden. Jeg handler enormt meget hjem fra udlandet og har aldrig oplevet at miste noget i forsendelse. Så und dig selv, at udvide horisonterne og indkøbsmulighederne 🙂
De tusinde kroner var helt sikkert dét værd for mig, og nu står der altså en mega fin vintage-agtig projektørlampe i min stue, som jeg ikke ville være foruden, med den dejlige stemning den skaber.
Hvis du også vil lede efter en projektørlampe i udlandet, så kan du bruge følgende søgeord:
Tripod, vintage, theatre, spotlight, industrial, nautical, stand, floor, lamp.
Det eneste minus er, at der sidder en anden type stik på. Hvis man er lidt ferm, kan man sætte et almindeligt dansk stik på, men man kan også købe en omformer til 100 kroner. Der er masser af lamper på Ebay, sørg bare for at afsenderen ligger i et EU land. Jeg ville blot have skrevet England, for det er som regel dér jeg handler hjem fra. Imidlertid er de ved at melde sig ud af EU, og hvornår får det mon betydning for toldreglerne? Skynd dig 🙂 Se eksempelvis denne projektørlampe.
Eller også kan du købe en projektørlampe i Danmark lige her, på tilbud fra et par tusinde til blot 995 kroner!!! Se den lige her.
Sus ♥
Ingen kommentarer endnu