Verdens bedste: Flettet brød

Ja, og så tænker du måske; slap lige af!
Men min mor har overleveret verdens bedste opskrift på boller til mig. Den er så blød, luftig, lækker og på ingen måde den dér tørre, kompakte dej, man nærmest får galt i halsen, hvis man ikke bruger en halv bakke smør!
Og forleden valgte jeg at lave den til et flettet brød, dog med et par justeringer.
Du får min mors opskrift på bolledej, og så kan du eventuelt gøre den mere grov-agtig, som jeg. Den er nem og hurtigt og du vil ikke fortryde hverken det ene eller andet! 🙂
50 g gær
1 dl lunkent vand
125 gram margarine
1 dl koldt vand
1 tsk salt
2 stk sukker
2 æg
500 g mel
(Eller 400 gram mel, 100 gram boghvedemel og 50 gram havregryn)
Rør først gæren ud i det lunkne vand og bland derefter resten af ingredienserne i.
Lad dejen hæven tildækket, lunt, i en halv time.
Del den i tre og rul lange pølser og flet dem sammen til et brød. Dejen indeholder meget smør, som gør at den ikke klistrer men nærmest er helt glat og nem at arbejde med.
Lad efterhæve i 15 minutter, pensl med vand og pynt eventuelt med sesamfrø. Bag ovnen i 15-18 minutters tid ved 225 grader varmluft.
(Du kan også rulle 16 boller og lade dem bage i 12-15 minutter)
Der er altså intet som nybagt brød/boller med smør. Haps!
Sus ♥
Ingen kommentarer endnu