Det er noget tid siden jeg har skrevet om livet som ufrivillig barnløs og livet ovenpå sådan en omgang, når man så bliver gravid. Det skyldes dels, at jeg har taget en beslutning om, at jeg VIL nyde min graviditet, VIL tvinge mig selv ud af følelsen af, at det kun kan gå galt og sidst men ikke mindst, at det i høj grad har lykkedes mig. Jeg har formået at slappe af og glæde mig idet jeg har troet på det bedste, samtidig med, at jeg hele tiden har prøvet at forberede mig på det værste. Fundet en balancegang, der har gjort det muligt at føle mig som kommende mor, samtidig med, at jeg er meget bevidst om...