Abortus Habitualis - gentagne spontane aborter

Bryllup i sigte

IMG_1203-0.JPG

Øv, jeg har ligget på langs i noget der minder om 14 dage med sygdom, og det er jo ikke dét man har brug for, når man har et ‘gør-det-selv’ bryllup i sigte, og man ikke har arrangeret det er i særligt god tid ☺️

Den 4/4 har jeg tænkt mig at vade op ad kirkegulvet og sige ja tak til min bedste ven, og jeg har besluttet mig for, at der skal være et helt personligt touch på alle de elementer, der indgår på den dag, der forener min kommende mand og jeg.

Kaster man sig ud i et DIY bryllup, er det naturligvis en idé at gøre det enkelt nok til, at det ikke bliver uoverskueligt. Vi har valgt vintage, måske blandet med en smule Gatsby, og jeg synes vi har formået at holde ideerne på et overskueligt plan.

Det første lille DIY projekt, blev i form af invitationerne, som du kan se foroven. Min fars veninde hjalp min kæreste og jeg med at få lavet et super save-the-date billede, og vi er mega fan! Hun kan findes på minderforlivet.dk og er ikke én fotograf man fortryder at få til at forene sine smukke momenter!
Vi printede billederne ud på kvistpapir – 60 stk. A4 ark for 30 kroner, og hvert ark leverede to invitationer. Det kan vist ikke gøres billigere…

Vores prioritering har måske været en smule atypisk – vi har brugt en stor del af pengene på selve lokalet, og sparet på maden. Vi mener at omgivelserne er vigtigst for en god fest, og ikke oksemørbrad. Så hvordan klarer man lige den? Tjoh, hele koen kan jo bruges, og langtidstilbereder man diverse udskæringer, får man altså noget kød, der smelter på tungen, uden det koster en bondegård.

Et anden ting vi har sparet nogle penge på, er drikkevarer. Vi har været på rov hos vores forældre og hamstret diverse flasker rød-, hvid- og rosé vin.
Vi synes faktisk det er sjovt med en blandet omgang bolsjer – så kan man vælge og vrage og hele tiden få nye smagsoplevelser. Til gengæld kan det se noget rodet ud med 100 forskellige mærkater. Så hvordan klares den?
Det koster nogle timer ved computeren, hvor du designer dine egne vinmærker, og så koster det ca. 50 kroner for 100 stk. A4 label ark, så du kan printe dine mærker ud, klippe dem til og sætte dem på vinflaskerne.
Vi har altså sådan cirka betalt 100 kroner for vin til 65 mennesker, brugt på labels og printerblæk. Det er naturligvis takket være et par gavmilde forældre og svigerforældre, men havde vi aftalt en lille skilling pr. flaske, havde der alligevel været mange penge at spare.
Og nu får vi pludselig det helt personlige look på bordet, som vi gerne vil have – se bare:

IMG_1411.JPG

Et tredje sted, som vi har valgt at spare, er på store blomsterdekorationer på bordene. Blomster er dyre, og jeg vil langt hellere pynte bordet med fine DIY’s, og spare de penge. Jeg er blevet enormt inspireret af dette billede, som jeg synes viser en smuk og enkel borddækning, blot med et par blomsterstilke. Det er så meget mere i vores ånd…

IMG_1224.PNG

Jeg har desuden lavet bestikposer med personlige hilsener – jeg synes de er super fine, hvad synes I?

IMG_1421.JPG

Jeg satser på at spamme en del med bryllupspynt og tips, frem til brylluppet, og hvis du vil, så følg endelig med, jeg er sleeeeet ikke færdig med at diske op☺️

Rigtig god fredag aften..

Sus ♥

3 kommentarer

  • Fie

    Det er så fint, jeg er vild med det 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Kom endelig med en masse gode tips og tricks. Jeg er VILD med de billeder du har lagt op både her og på IG indtil videre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Kære Charlotte. Jeg har netop lavet et laaangt indlæg med alle de detaljer vi har haft med på vores store dag – jeg håber du finder god inspiration :-* Jeg er glad for du kan lide mine billeder og velkommen til <3 stort knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Abortus Habitualis - gentagne spontane aborter