Naturferie 2020 - Overnatning i luksus shelter og eventyrland 🌈

Naturferie 2020 – Hytteferie i Thy

..Hvis du læste med på mit pre-part indlæg, så ved du, at de to overnatninger i Nordjylland egentlig stod på et bondegårdsophold. Men så opdagede jeg Lillys hytter. Døren tiltrak min opmærksomhed, fordi jeg kender den fra Naturbyn i Sverige.

Og stedet her minder faktisk ret meget om, men på en fin, dansk måde. Hytten har elektricitet, en elkedel og lidt kaffepulver. Derudover har den bare en fin palleseng. Ved siden af, er der toilet med skyl. Med andre ord er den altså den fuldstændig perfekte kombination af en hytteoplevelse og vores daglige komfort.

 

 

 

 

 

 

 

Hytten ligger på en lille gård, med grise, høns og gæs, som man gerne må gå og hilse på. Det er altså sådan en fin oplevelse med børn! Man kan også få serveret morgenmad nede i hytten, med æg fra deres egne høns, hjemmelavede pølser og frugt fra deres urtehave. Og endda til sådan en fin pris – jeg tror vi gav 65 kroner pr. person!

Vi fandt stedet på Airbnb ligesom alle vores andre hytteoplevelser –  du kommer direkte dertil her.

 

Aftensmad lige ude foran hytten, som vi lavede på vores Trangiasæt, men det er muligt at få åbnet for en gaskomfur til at stå og lave mad udendørs.

Men lige så fint som stedet selv, er området omkring. Jeg kom for første gang i mit liv forbi Vorupør strand, hvor fiskerbådene lægger til og pryder stranden. Her er fyldt med kæmpe store krabbekløer og den smukkeste natur omkring stranden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Vorupør strand kørte vi langs kysten op til de følgende byer, Klitmøller og Hanstholm. Der er ikke nogen tvivl om, hvorfor det bliver kaldt Cold Hawaii, da det er oversvømmet med surfer dudes. Men der er altså også røgerier med fiskefrikadeller og dét der fuldstændig minder om en dansk udgave af Californiens ‘Highway 1’ er et spektakulært syn og en køretur (eller cykeltur) værd. Her ligger også en masse historie fra et Danmark i krig, og jeg kan slet ikke komme mig over, hvor smukt det var. Især i dét her moody vejr!

 

Det her sted var simpelthen en af mine største oplevelser i Danmark og jeg glæder mig allerede til at komme tilbage.

Lilly er også på Instagram med kontoen @lillyscottagesthy, og så vidt jeg ved, har hun også en bjælkehytte hun lejer ud.

2 kommentarer

  • Katrine

    Wauw- et flot indlæg. Mange tak for smukke fotos. Det er altid dejligt at læse, når andre oplever fantastiske Thy. Her er virkelig en flot natur i al slags vejr. Hvis I kommer forbi igen, så vil jeg anbefale jer at smage de veganske is fra vores lokale ismejeri, det kan købes bl.a. i Klitmøller, Vorupør, Thisted og Hanstholm. Rigtig skøn is for både børn og voksne.
    Kh Katrine fra Thy 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Hej Katrine. Tak for din hilsen og dejligt du kunne lide mit indlæg. Vi kommer uden tvivl forbi Thy igen, hvor har I det dejligt ✨ Tak for tippet!

      Kh fra Sus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Naturferie 2020 - Overnatning i luksus shelter og eventyrland 🌈