Babymave part III - kærlighed, kaos og køn?

Kan vi lære noget af Corona-krisen?


Vi står midt i en sundhedskrise, med frygten for en økonomisk krise i kølvandet. Kan vi tage noget godt med herfra?…

Jeg vil slet ikke negligere den situation vi står i, at flere og flere liv sluttes på tarveligste vis lige nu og, at de fleste går rundt med en frygt for at blive ramt som den næste. Jeg vil ikke fjerne fokus eller få Corona virussen til at lyde som en god ting. Jeg vil bare gerne have lov at nævne nogle af de anskuelser som den har bragt med sig for mig – og måske kan du også få noget ud af at læse med?

Jeg vil slet heller ikke underkende vigtigheden af de tiltag der tages lige nu verden over, eller vrænge på næsen af den handlekraft vi ser. Jeg er faktisk imponeret! Fordi vi også står midt i en klimakrise – hvor vi ingenlunde har set samme handlekraft.

En krise, hvor utallige mennesker vil miste deres hjem og deres livsgrundlag.

Blive sendt på flugt som klimaflygtning.

Miste livet.

Og midt i min imponeren over verdens handlekraft, kan jeg godt undre mig over, hvor selvsamme handlekraft er blevet af i de sidste mange år, hvor klimaforskerne har råbt vagt i gevær.

Konsekvenserne af Corona er ikke mere alvorlige eller mere ødelæggende. Til gengæld er de nu og her og kontante. Det bevidner endnu engang om menneskers manglende evne til at vurdere deres situation i længerevarende tidsscenarier. Vi har så svært ved at handle på dét vi ikke kan se konsekvenserne af lige nu, det vi ikke hårdt og kontant får smidt lige i ansigtet. Hvis du bliver stillet det fuldstændigt uetiske dilemma, om et tilfældigt barn skal dø lige nu, eller om ti år – du har magten til at vælge; så vil du højst sandsynligt sige om ti år.

Vi er indrettet sådan. Det hedder diskontering, og jeg har allerede skrevet et indlæg om det, dog mere i et økonomisk aspekt; men økonomi beskriver faktisk menneskers ageren. Økonomi handler om, hvordan vi vælger i vores husholdning og er både et spørgsmål om hvor mange æbler du er villig til at afgive pr. banan og, hvordan du vælger at bruge dit budget. Økonomi er derfor et studie af vores prioriteter og ud fra studiet af mennesker ved vi, at vi hellere vil have 10.000 kroner i hånden i dag end om 6 måneder. Vi er utålmodige af natur og derfor dårlige til at tage beskik af fremtiden. Vi diskonterer fremtiden – tillægger den mindre værdi end nutiden. Og det er også årsagen til at Corona virussen lige har medført kæmpe, kæmpe investeringer fra staten i at opretholde vores samfund lige nu og her, imens vi ser en utrolig lav vilje til at investere kraftigt i en hurtig grøn omstilling.

‘Det kan godt vente lidt’. Vi sætter os mål ude i fremtiden, og hvis vi ikke når dem, så sætter vi bare nye mål…

Vi har bare et alvorligt problem, som udfordrer vores evne til at vurdere fremtidige konsekvenser. Klimaforandringerne er nemlig pænt ligeglade med om vi først har tid til at tage det seriøst når det er blevet hverdag at håndtere klimaflygtninge i langt større grad end vi nogensinde har kendt til at skulle håndtere flygtninge. Når vi skal til at bygge værn rundt om hele vores land for at holde vandet ude, eller starte forfra med at bygge alting op, når vi er færdige med at hæve vores landjord tilsvarende hævningen i havenes vandstand – hvem ved, hvad der skal til for. at opretholde vores livsgrundlag i fremtiden.

For til den tid er der bare ikke nogen vej tilbage og det kræver ikke en kort afværgelse – det vil fortsætte og fortsætte og fortsætte. Klimaforandringernes mest skræmmende faktor er nemlig dét vi kalder tipping points. Dét punkt hvor vi når ud over en grænse og ikke kan vende tilbage, hvor der opstår en ond spiral. Jeg har skrevet mere om det her.

Det kan være udslip af methangasser der lige nu ligger forvaret under permafrosten, som nogle forskere frygter. Hvis det bliver varmere smelter isen, og så vil der blive lukket op for disse drivshusgasser der har ligget gemt i jorden – og så kan det være ligemeget med at reducere vores udslip, hvis jorden selv begynder at frigive. Når isen smelter er der endnu mindre reflektionsevne til at sende solens stråler tilbage ud i universet – som vil gøre det endnu varmere, igen, uagtet vores indsats. Altså frygten for tipping points er frygten for at nå til et punkt, hvor jorden kommer ind i så ond en spiral, at vi ikke kan gøre fra eller til.

Forskerne ved ikke præcist, hvornår vi når dét punkt, men de har deres anelser, selvfølgelig funderet i forskning. Det er ud fra dé anelser, at der blev vurderet ek tålelig temperaturstigning på max 2 grader – som lige pludselig blev ændret til 1,5 grader fra IPCC’s anbefalinger omkring verdens klimaindsats. Det betyder også, at vi er igang med at gamble fuldstændig med vores fremtid.

Jeg synes faktisk det er betryggende at se så vild en handlekraft fra det meste af verden lige nu og fra vores egen regering i sådan en krisesituation. Nu ved vi, at vi kan.

Nu mangler vi bare at indse, at klimakrisen kræver samme handling. Jeg synes at have lært af denne her Corona-krise, at selvom politikere kan virke vattede og fulde af ord og tomme for handling – så kan de fandeme godt arbejde hurtigt og effektivt når de skal. Jeg ønsker mig at se samme indsats på den anden side af Corona, for en grøn omstilling, når vi er kommet os over tabene, både af liv og økonomisk.

For det vi OGSÅ kan lære af denne her Corona-krise – og læs nu godt med:

Det er, at løsningen på klimakrisen IKKE er, at vi omgående stopper med at forbruge allesammen. Jeg har brugt enormt meget energi på at skrive på mine platforme at løsningen IKKE er, at vi allesammen stopper med at forbruge, FORDI – der er en økonomi der skal opretholdes.

Jeg har brugt enormt meget energi på at skrive, at vi ikke kan gå og shame hinanden for at sælge varer og opfordre til forbrug. For uden forbrug, så ville ingenting kunne hænge sammen. Det vi i stedet skal, er at opfordre til fornuftigt forbrug. Vise de gode alternativer, dem der er produceret med grøn energi, dem der er produceret med mindst muligt aftryk på vores natur.

Af og til har jeg alligevel haft svært ved at se mig selv i det her influencer game. Svært ved at have taget en uddannelse i vores natur, hvordan vi har fucket vores jord op med industrialisering og forbrug – og så alligevel leve af at sælge, for det er jo det jeg gør..

Det er ikke så længe siden jeg skulle komme med ekspertudtalelser til et speciale, som to piger fra CBS skulle skrive omkring bæredygtighed og influencer-marketing og de stillede mig præcis samme spørgsmål: hvordan kan man opfordre til forbrug og samtidig tale om bæredygtighed? 

Og mit svar var det samme som det altid har været: fordi vi ikke kan stoppe med at forbruge. Fordi vi allesammen er afhængige rent økonomisk, af at vi forbruger. Hele verdens økonomi bygger på det. Jeg prøver at vise de alternativer der sætter mindst aftryk på vores jord, så vores forbrug bliver mere bæredygtigt – ikke at stoppe forbruget.

Alligevel er det på en eller anden måde rart at blive bekræftet i det, på trods af de yderst ubehagelige omstændigheder, der kræver menneskeliv såvel som virksomhedsliv. Men det er tydeligt nu, hvor forbruget er dalet så brat, at det er simpelthen ikke løsningen. Hvis ikke vi sælger noget, så tjener vi ikke penge. Og hvis vi ikke tjener nogle penge, så er der slet ikke råd til at betale for en grøn omstilling.

En kær, fjern ven på IG, skrev til mig, at lige nu kæmper mennesket med en virus der gør det svært at trække vejret – imens moder jord trækker vejret for første gang. Og det var utroligt rammende og fint, men også sigende for denne hersens ‘os eller jorden’. Det er ikke meningen, at vi kun skal se så voldsom en nedgang i udslip og forurening, så naturen kan få en pause, imens vi allesammen selv frygter for vores liv og/eller livsgrundlag. Det kan sgu ikke være rigtigt!

Vi er altså nødt til at finde på en løsning der passer til både klima og økonomi!

Jeg har taget en uddannelse i netop ovenstående og ved, at det mest effektive redskab nok er en afgift på CO2, således at alt produktion med udledning bliver ekstremt dyrt og uattraktivt imens alternativet, grøn produktionsteknologi bliver attraktivt. Så ville virksomhederne få enormt travlt med at investere i grønne produktionsmetoder, hvis det var hamrende dyrt for dem at forurene.

Det er imidlertid en beslutning der er nødt til at komme fra politiske hånd. I mellemtiden er vi nødt til, hernede på vores niveau, forbrugerniveauet, at støtte op om de virksomheder, der med hjertet har valgt at producere så grønt som muligt og vise at det er dét vi vil have.

Det er så syret at vi står i en tid, hvor der opfordres til forbrug på livet løs, for at redde alle de små virksomheder. For i så lang tid er forbrug blev udskammet sammen med alle dem, der lever af at vise produkter frem. Men jeg synes det er en kæmpe øjenåbner, hvor vi forhåbentlig allesammen kan se, at forbrug ikke er udelukkende en dårlig ting og, at alle dem der sælger, ikke skal skamme sig over at være i den industri. HELLER ikke i en tid, hvor vi prøver at være mere bæredygtige og passe på vores jord.

Vi har bare en vigtig opgave: at opfordre til det bevidste forbrug og fremhæve de virsomheder der gør en forskel helt uden de blev tvunget, i håbet om at flere følger trop.

Tak, hvis du læste med så langt ♥️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Babymave part III - kærlighed, kaos og køn?