Genbrugsshopping (på Amager)

Strömma Farmlodge – Et Must-Visit i Sverige

Indlægget her, er egentlig en del af min serie ‘Naturferie’, fordi besøget til dette sted, lå på vores fantastiske naturferie i Norge/Sverige – jeg synes dog det fortjener sit eget indlæg ligesom Bilkirkegården i Båstnäs, så det har dette unikke sted altså fået. Er du til vintage- og bohemestilen? Så gør dig klar til at dø lidt…

På vores vej fra Naturbyn mod det gamle sommerhus i Ör, holdt vi kørepause ved Stromma Farmlodge.

Det er ikke bare en gård, men et sted, og ikke blot til overnatning, men til at opleve. Stilen er gennemført æstetisk, og bare en oplevelse værd ♥

Det er vist en gammel mølle, og den er holdt i en gammel, rå og ultra patineret stil. Lige i øjet, hvis man spørger mig! Foran cafeen er der en kæmpe sandkasse, så ungerne kan lege lidt. Det var præcis hvad vi havde brug for, efter en lang køretur..

 

 

 

Her serveres ‘Fika’ (Kaffe og kage), og små, lækre sandwiches. Stellet er en skøn samling af porcelæn, og man spiser ved gamle, smukke borde. Det er i det hele taget bare så mega svensk!

Bag cafeen ligger også et spisested med mere middagsagtige retter. Det opdagede vi først da vi havde spist madder i cafeen 🙂

 

Ved siden af, ligger den mest fantastiske boho shop. Den gamle gård er fuldstændig bevaret, så butikken kringler sig rundt i de gamle rå rum. Her er de fineste varer til hjemmet, også til børnene. Der er ikke ryddeligt, som der ellers er i en butik, men det er en kæmpe oplevelse for øjet at træde ind i sammensætningen af så mange smukke varer.

 

 

Dét her rum er simpelthen fantastisk. Den gamle tapet der skralder let af de gamle vægge, lyset ind igennem vinduerne. Det føles mere som et museum end en butik! Naomi strøg selvfølgelig hen til sengen og puttede alle bamserne – hun har alle dage været en rigtig dukkemor, og hun kunne slet ikke stå for muligheden.

Det er heldigt, at man ikke kommer hertil i en varevogn – jeg kunne have købt mig fattig. Butikken har alle de ting jeg går og drømmer om og pænt afholder mig fra at købe…

 

  

 

 

Bag interiør butikken, ligger et marked, hvor du finder alt til køkkenet.. Både køkkensager og delikatesser. Det ligner den smukkeste gamle købmandsbutik kombineret med en gammel kirke. Loftet er fuldstændig unikt. See for yourself!

 

  

  

På et tidspunkt vil jeg tilbage hertil og overnatte. Vi havde få timer her, og det var slet ikke nok. Det ligger i øvrigt i et smukt landområde, og uanset om du bare har en time eller leder efter en overnatning, så må du helt sikkert her forbi – dog har stedet sæsonåbnet, og derfor kan du passende planlægge en tur dertil på næste års sommerferie, hvis du påtænker en ‘lokal’ sommerferie ♥

Se mere om Strömma her.

Sus ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Genbrugsshopping (på Amager)