Naturferie, part I - En gammel spejderhytte i de norske bjerge

Bilkirkegården i Båstnäs

Det her sted…

Det er på én og samme tid magisk og skræmmende.

Vi gik rundt her i halvanden time uden at se alt, hvad der var at se. Og jeg føler, at jeg holdt vejret i de 90 minutter. Jeg var i en anden verden. En verden hvor clashet mellem natur og menneske var opstillet så dramatisk, at der virkelig satte tanker igang. Men her var det som om naturen havde vundet. Det var simpelthen så fint. Enkelte dele på bilerne skinnede som var de blevet pudset igår – andre dele var medtagede. Træerne voksede ind igennem bilerne, og gav ikke en skid for, at her havde mennesket sat sine spor. Det var et lille eventyr, og jeg var voldsomt grådlabil da jeg tog derfra.

Sjældent har jeg set så unikt et syn, og nu vil jeg gerne dele det med jer. Jeg har faktisk ikke så meget at sige, for billederne taler sit tydelige sprog. Turen gik til Båstnäs fra Lier i Norge, og Båstnäs ligger lige over grænsen til Sverige – altså cirka 6 timer fra Amager. Fra Motorvejen tager man afkørslen mod Fågelvik og kører hele 25 minutter ud af en landevej. Helt ude, hvor den slutter, tårner sig en plads fyldt med smukke gamle biler sig frem på Ivanssons bilskråt. I kombination med en blomstereng.

Stedet virker forladt, men er det ikke. På trods af dét, er der mange gamle bygninger, der ikke længer bruges og der skabes en stemning af en spøgelsesby, samtidig med at solen og naturen giver en eventyrlig stemning. See for yourself ♥

Tjek lige, hvordan birketræet er vokset inde i bilen. Det er simpelthen så vanvittigt!

Ved siden at engen med de mange biler på rækker, ligger et skovområde, hvor bilerne også er stakket op. Det er simpelthen så smukt at se de grønne mosser i kombination med de rustne biler. Tragisk ja, men smukt.

  

    

        

Bilerne er fra en helt anden tid, i en sammenhæng man aldrig har set før. Derfor er det også svært ikke at blive utroligt fascineret. Det er simpelthen en af de vildeste oplevelser.

    

Der ligger også en bilkirkegård i Ryd. Men jeg vil virkelig anbefale at tage til denne i Båstnäs, for den kan simpelthen noget helt andet. Den er i øvrigt også mere velholden og minder knap så meget om en losseplads (for andet end biler).

Jeg håber mine billeder også vækkede noget i dig.

Tak fordi du læste med,

Sus ♥

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Naturferie, part I - En gammel spejderhytte i de norske bjerge