Lortemor - hvor er der et mor-leksikon?

Økologi – En god historie eller et godt alternativ?

Økologi… 🌱

Det er nærmest blevet en religion.. Derfor forventer jeg også at blive udlovet til Sankthans bål et sted, når jeg har trykket udgiv på dét her indlæg. Jeg har ikke tænkt mig at dømme økologi ude som et alternativ til konventionel produktion, hvadenten det drejer sig om bomuld eller bananer, så bare rolig. Men jeg håber på at kunne aflive myten om, at hvis vi alle sammen bare køber økologisk, så har vi opnået status som bæredygtige forbrugere og kan fortsætte som vi plejer. Jeg ønsker at komme med en mere nuanceret indsigt i økologien, som jeg anser som den gode historie vi alle sammen er hoppet på, i det oprigtige ønske om at handle i miljøets bedste.

Det er egentlig ret enkelt. Hvorfor begyndte vi at bruge sprøjtemidler i landbruget?

..For at effektivisere det. Fordi vi fandt ud af, at vi kunne booste væksten og minimere risikoen for at få ødelagt produktionen af skadedyr og pestangreb. Så fandt vi ud af, at brugen af sprøjtemidler påvirkede vores jord og vandmiljø – muligvis også vores sundhed, omend sundhedsdelen slet ikke er noget jeg har sat mig ind i eller ved, hvor stor grad der er tale om eller dokumentationen for. Det er slet ikke mit område.

..Så løsningen må selvfølgelig være at stoppe med at bruge sprøjtemidler igen, ikke? Men det betyder altså også, at vi sænker effektiviteten igen, og dét har nogle konsekvenser.

Når effektiviteten falder, så betyder det, at man skal bruge et større areal til at producere den samme mængde. Og netop dét har en negativ effekt på klimaet, og er kernen i dette indlæg…

Økologi har masser af attraktive egenskaber, så jeg forstår godt, hvorfor det vinder større og større indpas. Det gør det også hos mig selv, og selvom jeg ikke er stor fortaler for økologi, så er jeg heller ikke modstander. Jeg er vel nok flexiøkolog 😅

I forhold til dyrevelfærd, er det rent etisk det eneste rigtige alternativ, i min optik. I forhold til sprøjtegifte, har det også en form for bedre dyrevelfærd, fordi det er bedre for mikrolivet og plantediversitet som igen har betydningen for dyrelivet. Jeg tænker på sommerfugle og bier mm.

MEN – i forhold til klimaet, så er økologien altså i sig selv, mere miljøbelastende end konventionel produktion. Ja, det skrev jeg lige.

Landbrug udleder blandt andet kvælstoffer (deriblandt lattergas) og metangas. Metangassen har du nok mest hørt om i form af køens prutter. Jeg har faktisk givet en introduktion til drivhusgasser i nogle af de tidlige Miljø-ABC indlæg, og her finder du blandt andet noget om og co2-ækvivalenter. Det er en måleenhed, og metangasser er ca. 20 gange så kraftige som co2, i deres drivhuseffekt. Men lattergas – det har en drivhuseffekt der er ca 300!!! gange kraftigere end co2. Der er altså nogle drivhusgasser på spil i landbruget, som har en ekstremt stor konsekvens for vores klima. Og dem skal vi have reduceret udledningen af!

Kvælstoffer er stoffer, der indeholder nitrogen/N/kvælstof, altså nitrogenforbindelser. Nu er jeg ikke kemiker, så det er ikke helt min styrke, men; Blandt andet er ammoniak en kvælstofforbindelse (NH3), og når vi har husdyrsproduktion, så har vi altså også en kæmpe produktion af ammoniak fra gylle. Det er den salmiakkede lugt du måske kender fra en stald. Når ammoniakken kommer i kontakt med ilt, går den sammen meed ilten og skaber lattergasforbindelsen N2O og den kraftige drivhusgas.

Selvom vi har et etisk problem med dyr i produktionshaller, så har vi her et tag over hovedet, gerne noget udluftningsanlæg og opsamling af gylle i tanke med låg på, som kan reducere udslippet. Ved økologisk landbrug får vi lige pludselig denne her ’produktion’ af gylle ud på det åbne land, og det er én årsag til, at økologisk husdyrproduktion har en større udledning. Ved konventionelt landbrug kan man bruge kemikalier til at forsure gylle og reducere udledningen derfra – men ved økologisk landbrug, har man netop et princip om ikke at måtte tilsætte kemikalier under nogle omstændigheder. Det udelukker altså at reducere udledningen på denne måde.

Men rent planteproduktionsmæssigt er der altså et problem med effektiviteten og udbyttet.

En af de største faktorer, der har medvirket til menneskeskabt global opvarmning, er ’land use change’. Det betyder, at vi ændrer jorden som den er, fordi vi skal bruge den til noget andet. Eksempelvis skovrydning, for at få areal til landbrug. Det skyldes at forskellige naturtyper lagrer co2 i forskellig grad, og eksempelvis træer, består af 50 % kulstof, der frigives til atmosfæren når de fældes og brændes, og kulstoffet bindes sammen med oxygen til kuldioxid, som netop er CO2.

Men jorden lagrer også co2, såvel som planter, så når vi fælder skov og pludselig begynder at pløje landskabet, så frigives der enorme mængder drivhusgasser.

For et halvt års tid siden blev der udgivet en artikel i Berlingske, om svenske forskere, der har beregnet, at økologisk landbrug belaster klimaet op til halvanden gang mere end konventionelt landbrug. Vinterhvede, var en afgrøde, der havde et 70 % større klimaaftryk da den blev produceret økologisk. Det skyldes både den lavere effektivitet, der betyder, at der er et større spild af eksempelvis kvælstof, hvor mere af det udledes til atmosfæren. Men det handler også om den indirekte udledning, fordi det lavere udbytte pr. hektar kompenseres med at større produktionsareal – og hvis vi skal have et større produktionsareal, så er der altså mindre plads til skov. Som jeg netop har skrevet, så resulterer afskovning i udledning, og på den måde har økologisk landbrug også denne indirekte ekstra udledning, som ofte helt underkendes, når nogen konkluderer at udledningen er nogenlunde den samme. Artiklen i Berlingske kan du læse her.

Concito er Danmarks klimatænketank, som jeg ofte bruger som opslagsværk – Ifølge tænketanken udleder økologi mellem 25-30 procent mere end konventionelle produkter, fordi økologi kræver et større areal at producere på, hvis efterspørgslen fastholdes. Hvad hvis den stiger?…

Concito skrivere også følgende om drivhusafgrøder:

’’For drivhusafgrøder kan udledningen være endnu større, da drivhusene skal opvarmes. Drivhustomater udleder op til fem gange mere end konventionelle frilandstomater, og økologiske drivhustomater ligger endda endnu højere, fordi udbyttet er mindre på det samme drivhusareal. Så i forhold til klimaet er økologiske drivhus-tomater de værste i klassen, også i forhold til de spanske eller italienske økologiske tomater.’’

Jeg har efterhånden brugt rigtig mange år på at studere vores miljø, og jeg har altid opfattet økologien som et kæmpe dilemma. Pest eller kolera. Enten fucker vi med miljøet, altså jord og vand, ellers fucker vi med klimaet. Men baseret på økologiens behov for et større areal, kan jeg simpelthen ikke se, hvordan det skulle hænge sammen, hvis hele verden omlagde til økologisk produktion. Ikke bare indenfor fødevareindustrien, men også tekstilindustrien. Hvis man skal være fortaler for økologi, så må det vel også være med henblik på, at alt produktion skal være økologisk. Og hvis alt bomuld skal produceres økologisk, og vi ikke bare skal mætte flere munde, men også klæde flere mennesker på, hvordan skal det så gå op i en højere enhed med areal og klima? Danmark er et af de mest intensivt dyrkede lande i hele verden, med næstene 60 % af vores land dedikeret til landbrug. Hvordan skulle vi kunne omlægge til økologi?.. Uden at ændre produktionsmængden samtidig?

Af samme årsag er der nogen der mener, at det er decideret uetisk at forestille sig, at al fødevareproduktion skulle omlægges til økologisk, fordi det samtidig ville være et samtykke om fortsat hungersnød. Du kan blandt andet læse denne (ret gamle) artikel, men jeg synes den er interessant, fordi den sætter et perspektiv på folks fokus på pesticider imens de fylder sig med medicin, på genmodificerede afgrøder og dét at landbrugspraksis måske har mere at sige en økologi/ikke økologi. Jeg er ikke nødvendigvis enig, men jeg synes artiklen er interessant. Du kan læse den her.

På Økologi.dk, står der, at økologisk landbrug har en mindre udledning målt pr. hektar. Og det er måske sandt nok – men hvis der skal bruges flere hektar til at producere samme mængde, så er det jo egentlig en lidt uinteressant information. De skriver også selv, at økologiske landmænd typisk har et mindre udbytte, MEN også, at der er studier fra blandt andet Sverige, der (modsat ovenståendesvenske studier) viser, at klimaaftrykket for økologiske og konventionelle fødevarer er på samme niveau, også målt per kg produkt, når man følger de gældende EU guidelines for livscyklusvurderinger(vurdering af produkters miljøbelastning i hele deres livscyklus, fra ”vugge til grav”).’’

Hvis det er tilfældet, og så må man håbe, at alle landmænd lever op til disse EU guidelines..

Økologi.dk skriver også følgende:

’’Økologisk landbrug indeholder markante fordele for klimaet, men der er også udfordringer. Fravalget af energikrævende kunstgødning og pesticider og mindre gødning er godt for klimaet. Økologer har også mange efterafgrøder og flerårige græsmarker, som trækker CO2 ud af luften. Ligesom økologer arbejder for en mere klimavenligt balance mellem dyr og planter i landbruget, og mellem kød og plantebaseret mad på tallerkenen. Blandt klimaudfordringerne er et typisk lavere udbytte i marken, intensiv husdyrproduktion og mekanisk jordbearbejdning.’’

Samtidig skriver de, at forskning viser, at den enkelte landmands bevidsthed om og handling på klimatiltag har større betydning, end om gården er økologisk eller ej.

Som svar på tiltale om et, at et lavere udbytte i økologi er et problem i forhold til sult i verden, svarer de ’’Mens økologi for en række råvarers vedkommende giver lavere udbytter i Danmark end intensivt konventionelt landbrug, er økologi ifølge FN et vigtigt redskab i kampen mod sult og fattigdom i store dele af verden. Erfaringer og forskning viser, at de økologiske metoder skaber en mere frugtbar jord, som samtidig er mere klimarobust og giver 2-3 gange mere mad fra marken i verdens fattigste lande.’’

Læs selv her: https://okologi.dk/presse/fakta-om-oekologi/fakta-om-oekologi-og-klima

Der er jo ingen tvivl om, at økologi er mildere for vores jord, og det er heller ikke fordi jeg har et eller andet crush på at skæve til økologien, jeg ville simpelthen ønske, at vi havde nøglen, og blot skulle dreje den. Men der er altså bare mangler, der ikke adresseres tydeligt nok for forbrugeren; jeg er bekymret for vores klima, og jeg synes som sagt økologi er blevet solgt som LØSNINGEN.

Samlet set, opstiller Concito disse mangler ved konventionelt og økologisk landbrug:

Det konventionelle landbrugs største udfordringer

  1. Dyrevelfærden – eller manglen på samme.
  2. Et højt medicinforbrug i husdyrproduktionen, fx antibiotika i svineproduktionen.
  3. En høj miljøpåvirkning på grund af den høje produktivitet, herunder brug af sprøjtegifte.

Det økologiske landbrugs største udfordringer

  1. Udbyttet er væsentlig lavere per areal.
  2. Økologien er afhængig af en stor animalsk produktion, da det betragtes som et integreret system, hvor der ikke må tilføres fx kunstgødning udefra. Dvs, at al gødning skal komme fra husdyrproduktion.
  3. Økologien har de samme udfordringer som det konventionelle ift. drivhusgasreduktioner, men har færre redskaber i værktøjskassen, da fx genmodificerede afgrøder er udelukket.

Ovenstående er fra artiklen ”En tredje vej til et landbrug i balancen med naturen”

I forhold til de genmodificerede afgrøder betyder det, at vi kan skabe afgrøder ved genmodificering, der er mere effektive og dermed udleder mindre. Økologien udelukker altså alternativer, som faktisk kunne reducere deres udledning, som konventionelt landbrug kan gøre brug af, for at blive mere klimavenligt. Og som kunne være med til at mætte flere munde, uden vi skulle have et større landbrugsareal.

Concito taler om, at vi har behov for en middelvej mellem økologi og konventionelt landbrug. Et landbrug, hvor man tager det bedste fra begge verdener. ’’Globalt er man begyndt at tale om ”sustainable intensification”, hvor man på en miljømæssigt acceptabel måde producerer mere på et mindre areal. Derudover bør man måske også være åben over for teknologiske landvindinger indenfor genteknologien, hvis det kan løse nogle af de udfordringer, vi står med globalt.’’

Læs mere her.

Hvis vi skal leve op til Paris aftalens mål om at holde temperaturstigningerne under 2 grader, så skal udledningen af drivhusgasser fra landbruget reduceres markant, og det skal vi så på en eller anden måde forene med et stigende befolkningstal, der umiddelbart skulle betyde et øget behov for madvarer og dermed fødevareproduktion. Til dét kan vi tillægge, at 800 millioner mennesker lever i hungersnød – så hvis vi også skal have udryddet sult, så skal vi i udgangspunktet også have produceret langt mere mad.

Ifølge Concito kan vi lukke hullet med mere effektiv produktion af fødevarer, altså et større udbytte pr. hektar – det stikmodsatte af dét økologien kan tilbyde os.

Men en mere effektiv fødevareproduktion kan også ses i dét perspektiv, at alt den mad vi producerer, spises af mennesker, så vi springer et led over – når vi producerer fødevarer til dyrefoder, går der nemlig rigtig meget foder, som vi principielt kunne have mættet os selv med, til at fodre eksempelvis grise eller køer, der ender ud med en bøf eller et par koteletter. Hvis man ser på det energimæssigt går der altså rigtig meget energi til spilde i plantematerialet, for at producere en bøf, der har et langt lavere energiindhold end dét vi kunne have opnået ved at spise planterne selv. Derfor er det altså også energieffektivt at spise mindre kød og mere plantebaseret. Jeg har skrevet et indlæg om mindre kød i kosten, som du kan læse her.

Man taler om såkaldte ’gaps’, når man har en tilstand og et mål der er langt fra hinanden, og på en eller anden måde skal lukkes. Eksempelvis har vi et gap mellem mængden af mad der er tilgængelig nu, og den mængde mad, der forventes at være efterspurgt i 2050, fordi vi kalkulerer med befolkningstilvækst. Ifølge Concito estimeres dét ’gap’ til at være 7400 billioner kalorier. Let oversat; Vi skal bruge RIGTIG meget mere mad i fremtiden, til at mætte munde, og det passer bare RIGTIG dårligt med, at vores natur er under pres og vi er bange for at vores økosystemer kollapser. Selv samme problematik gør sig gældende med areal – Hvor meget areal har vi tilgængeligt og hvor meget skulle vi bruge for at kunne producere den fremtidige efterspurgte mængde fødevarer? Ifølge concito er dette gap estimeret til at være ’’593 millioner hektar svarende til cirka det dobbelt af Indiens areal.’’

Vi har også et klima gap; Det er forskellen mellem den udledning, der forventes at være fra landbruget på det større areal i 2050, som er estimeret til at være på 15 gigaton om året og så dén grænse der er sat som den højst mulige for landbrugssektoren, for at leve op til Parisaftalen – på bare 4 gigaton om året.

Kilde: https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Klimavenlige%20madvaner%202019_rev1.pdf

Hvis vi skal lukke disse såkaldte gaps, så skal vi altså reducere væksten i efterspørgslen på fødevarer, og vi skal kunne øge fødevareproduktionen uden at udvide landbrugsarealet – faktisk skal vi have mere skov og derfor inddrage mere areal til at plante træer.

Så efterhånden må du kunne se min pointe i, at økologi i sig selv ikke kan ses som en løsning på vores problemer. Ofte er økologi dyrere, fordi den lavere effektivitet indebærer større produktionsomkostninger, da tid og areal koster. Højere priser reducerer efterspørgsel, således at der købes mindre, men i min optik svarer det til at sige, at det er godt nok at sætte prisen lidt op på flyrejser, så vi flyver lidt mindre, og så er vi all-good. Det er ikke tilfældet. Vi skal stadigvæk sigte efter, at vores fly kommer til at flyve på co2 neutralt brændstof eller brændstof der er langt mere klimavenligt, som strøm.

På samme måde, er dét at købe økologisk ikke løsningen i sig selv, det er bare et lille skridt i den rigtige retning SÅFREMT det går hånd i hånd med mange andre tiltag. Og jeg synes faktisk at resten af den historie er blevet holdt skjult. Økologi er ikke isoleret set et bæredygtigt alternativ, selvom det er mildere for vores jord og vand, fordi det har større udledning til atmosfæren end konventionel produktion og fordi det kræver et areal som simpelthen ikke er tilgængeligt.

Så hvad er det helt præcist der skal til, før økologien kan komme til at blive det miljø- OG klimavenlige alternativ? Hvordan skal det suppleres?

Vi skal som sagt have lukket ovenstående gaps, og hvis vi skal producere mere miljøvenligt, så må vi finde en anden måde at reducere vores udledning og handle mere klimavenligt samtidig.

Henrik Saxe fra selv samme institut som jeg tilhører på min uddannelse, har skrevet om importeret økologi, og han skriver blandt andet, at ”den miljømæssige forskel på konventionel og økologisk produktion af frugt og grønt på den anden side af Jorden drukner i miljøbelastningen forbundet med transporten til Danmark.”

Han skriver, at ud af kostens samlede miljøbelastning, relaterer 7 % sig til importen af fødevarer. Det må selvfølgelig vurderes ud fra et gennemsnit af, hvad folk køber af importerede varer. ”For frugt og grønt udgør langdistance transport en procentvis større andel af varernes samlede miljøbelastning end det er tilfældet for animalske produkter som ost og oksekød.” (Saxe, 2013)

Han konkluderer altså at vi forbrugere bør vælge frugt og grønt produceret i nærområdet/handle lokalt.

Samtidig skriver han, at hvis forbrugeren virkelig vil gøre noget effektivt ved klima, miljø, sundhed og dyrevelfærd, så er det langt mere effektivt at spise mindre kød, især oksekød og flere bælgfrugter, frugt og grønt, end det er at vælge økologi.

Hvis man reducerer sit kød-indtag med 35 %, altså spiser bare ca. 1/3 del mindre – så kan man reducere sin miljøeffekt med 25 %. Kostsammensætningen er altså vigtigere end økologi/ikke økologi.

Saxe skriver også, at ”det næst-vigtigste tiltag er en reduktion af spild, fx ved genbrug af madrester. Her kan spares omkring 10-20 % af kostens samlede miljøbelastning gennem fødevarernes fulde livscyklus.”

Du kan selv læse mere i rapporten her.

Concito skriver også, at gennemsnitsdanskerens største enkeltbidrag i deres udledning af drivhusgasser fra madvarer, kommer fra oksekød – og skulle ligge på helt op til 1,5 ton om året, hvor ost og mælk står for 0,5 ton om året. Derfor er der en stor mulighed for at reducere sin udledning ved at skære ned for sit kødforbrug og dermed ændre spisevaner samtidig med at man køber økologiske madvarer.

Der er altså bred enighed om, at hvis vi ønsker at reducere vores miljøbelastning fra vores kost, så handler det på ingen måde blot om at vælge økologi eller ej. Det handler om at ændre spisevaner og handle lokalt (og reducere madspild). Og jeg vil tillade mig at drage paralleller med tøjindustrien og sige, at hvis det skal kunne kaldes bæredygtigt at købe økologisk bomuld eller andet økologisk tekstil, så SKAL det gå hånd i hånd med et mindre forbrug. Vi KAN ikke fortsætter som vi plejer, blot ved at handle økologisk. Hvis du vil vide mere om bæredygtig mode, så kig på @bedremode på Instagram. Johanne er stor fortaler for økologiske tekstiler, men er også meget opmærksom på reduceret forbrug og mindre tøjspild. På et tidspunkt, havde hun et opslag, hvor jeg indgik i en kærlig diskussion omkring det sociale hensyn, ved at udelukke sprøjtemidler i produktionen, så bønderne ikke render rundt nede i sprøjtemidlerne. Men klimakampen er også et socialt hensyn. Det er også et hensyn til fremtidige generationer og til dem, der rammes og vil rammes hårdest af temperaturstigningerne og de kraftige vejrfænomener. Klima og miljø er ikke mere eller mindre vigtige end hinanden, og derfor synes jeg ikke vi skal fokusere på det en ELLER andet, men finde måder hvorpå vi kan forene det og lave en samlet pakke, der tager det bedste hensyn til begge dele af naturen.

Heldigvis, lader det til at mange af dem, der køber økologisk, hvadenten det drejser sig om bomuld eller fødevarer, allerede er ved at ændre sit mindset og sine forbrugsmønstre. Det lader til, at det er bevidste forbrugere, der handler økologisk, og som i høj grad også spiser mere og mere plantebaseret og rent faktisk kombinerer økologien med mindre kød og mindre madspild. Eller for den sags skyld er mere bevidste i sit tøj og ‘ting og sager’-forbrug. Og det er den helt rigtige vej at gå, men det er så hammervigtigt, at økologien ikke står alene. At når vi ser en konventionel agurk fra Danmark og en økologisk agurk fra Spanien, så tænker vi lige en ekstra gang over, hvad vores bevæggrunde er, og hvilket valg, der er det bedste. Vi må ikke kaste os hengivent over økologien, bare fordi det er økologi. Og jeg er helt med på sundhedsdelen, og dét, at vi ’koste hvad det vil’, ikke vil gøre os syge af ikke-økologiske madvarer. Men hvad nytter det at levere en sund generation videre til en planet, de ikke kan overleve på, fordi det nye klima har ødelagt livsbetingelserne?..

Jeg håber, du har nydt mit indlæg og har fået et mere nuanceret syn på økologi, og vigtigheden af dine indkøbsvaner. Og så håber jeg mest af alt, at jeg slipper for Sankthans bålet.

Rigtig god fredag,

Sus ♥

4 kommentarer

  • Eva

    Tak for en virkelig god ‘artikel’. Virkelig godt skrevet og let forståeligt. Jeg har fået mig et helt andet blik på økologi. TAK.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Tusind tak for din kommentar og fordi du gad læse det 😊 Rigtig god fredag.
      Kh Sus ♥️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Virkelig fedt og oplysende indlæg! Tak for det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Tusind tak for de søde ord og fordi du læste med – dejligt du fandt det oplysende 🙂

      Kh Sus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Lortemor - hvor er der et mor-leksikon?