Nordisk påske

Botanisk 30 års fødselsdag

Indlægget indeholder reklame for Meyersmad, Plantorama og Creativewood.

Hvis jeg selv skal sige det, så blev min 30 års fødselsdag, simpelthen en af de smukkeste fester jeg nogensinde har set. Og sådan er det bare, jantelov eller ej. Hvis du er nysgerrig på festens detaljer, så er hele molevitten samlet her..

Jeg er egentlig overrasket over hvor lidt, der skal til, for det var jo ikke meget andet end det helt rigtige smukke service og et flot farvemiks i blomsterdekorationerne, som gjorde udfaldet. Så hvis du har mod på selv at stå og lave buketter, så synes jeg absolut du skal gøre dét, fremfor at bestille sådan nogle fastbundne bordbuketter fra en blomsterhandler. Det er i øvrigt også ret sjovt og terapeutisk at stå og øve sig i at lave buketter. Det er ret svært at gøre det i hånden, men ganske enkelt nede i en vase.

Jeg har lavet en video af tilblivelsen af buketterne, som lige mangler lidt klipning, så kommer der et indlæg med en videoguide ✌🏼

Jeg havde lejet service fra A Table Story, der udlejer smukt service til fester. Jeg valgte Royal Copenhagens florastel, der passede perfekt ind i mit botaniske tema, sammen med det smukkeste messingfarvede bestik. Og så i øvrigt de smukkeste krystalglas og ikke mindst vinglas i forskellige farver, rosa og ravgul, der gav et helt unikt farvespil på bordet, fordi de matchede blomsterbuketterne. Det er altså en kæmpe del af festens udseende, at man lige skipper det klassiske lokale service som hvide tallerkener og kedelige små IKEA vinglas. For mig giver det en følelse af forkælelse, og en HELT anden oplevelse, når man kigger hen over bordet. Det havde sgu bare ikke været det samme med hvide tallerkener og stålfarvet ucharmerende bestik…

Søde Samanda og hendes mand og kompagnon fra Creativewood, tilbød at bidrage til mit arrangement med nogle af deres smukke produkter. Samanda kreerede selv dette velkomstskilt, på baggrund af mit botaniske tema, og jeg synes simpelthen det blev så fint. Jeg stillede det op sammen med en masse fine planter for at understrege budskabet. De lavede også de meget smukke udskårede bordkort, som i øvrigt er lavet af certificeret træ, og det er altså sådan nogle små detaljer, der betyder alverden.

    

Messingstagerne er mine egne, allesammen købt i diverse antikforretninger. Jeg har ofte farvede lys i dem, fordi det faktisk er mega stemningsfuldt, og de havde naturligvis rosa lys i, så det passede til resten.

Alle blomsterne til min fødselsdag var en del af et samarbejde med Plantorama, og min fødselsdags udformning var en fotoopgave, der skal inspirere deres kunder til selv at skabe buketterne til deres fester og ikke mindst til at bruge blomster i flere sammenhænge end dem vi ser mest. Jeg arbejder for Plantorama og tager i forvejen billeder til deres sociale medier, men af og til får jeg nogle fotoopgaver som blogger, hvor jeg laver billedserier til deres hjemmeside.

Jeg havde et ret klart farvetema i hovedet og lavede en liste over de blomster der skulle indgå, og i hvilke farver. Jeg havde også en prydgræs med, som blev til et helt fyrværkeri da den sprang ud – den har helt sikkert haft stor betydning for bukettens udseende, sammen med en lyserød Astilbe, der er helt fjeragtig, i den fineste sarte farve. Og naturligvis de lyserøde anthurium eller flamingoblomster, som var kernen i hver buket. Derudover var der ranunkler, liljer, eucalyptus, valmuer, gerbera mfl. Alle sammen i rosa, mørkegule/orange, fersken eller bordeaux nuancer, for at holde et helt bestemt farvetema.

Stofservietterne syede jeg selv, fordi jeg ikke ville have de klassiske hvide (og meget kedelige) stofservietter, og hvis jeg skulle ud og købe nogle fine, farvede servietter, skulle jeg af med over 50 kroner stykket. Jeg brugte ca. 400 kroner i stof og stil på at lave 30 stofservietter og dem kan jeg bruge igen og igen. Du kan se en guide på servietterne her.

Festen ‘åbnede’ med en velkomstdrink i to udgaver. Til herrerne, var der en lemongin i tonic med en kvist rosmarin. Til damerne var der en rabarbergin med rose lemonade og en lille kvist voks-blomst, som er utroligt dekorativ – især i en lyserød drink i krystalglas 😁 Jeg brugte en rose lemonade fra Macarn, som laver økologiske drikkevarer. Faktisk havde jeg under ingen omstændigheder cola eller dét der ligner til min fødselsdag. Jeg havde købt et udvalg af økologiske sodavand og lignende, som eksempelvis ginger beer, rose lemonade og hindbærsodavand i 66 cl. flasker, som stod på bordene og blendede fint ind i borddækningen, på samme måde som vinflaskerne, og så fik folk lov at smage noget andet end de klassiske sodavand.

En lille præsentation af drinksene havde Creativewood også sørget for, og dem har jeg gemt, så jeg også kan bruge dem igen 👌🏼

Maden fik jeg leveret fra Meyersmad. Det var deres sommer-receptionsmenu og HOLD OP, hvor var den god! Måske tænker du, at de små retter ser meget små ud, men de var utroligt mættende, ikke mindst fordi der var så mange smagsindtryk, fra de forskellige varianter. Der var en række klassiske elementer, som var blevet ‘piftet op’, eller som bare havde sådan en smag som man ikke selv kan ramme. Der var eksempelvis nogle fiskefrikadeller, som bare smagte ud over det sædvanlige! Der var også en ret med løget laks, og det var simpelthen toppen for mig, det smagte helt absurd godt! For ikke at tale om den lille rabarberdessert, der er sådan lidt rabarber crumble agtig – alle mine gæster var ekstatiske over den. Det er så fedt at servere en menu, med en perfekt smagsoplevelse, som alle bare falder på rumpetten over, og jeg synes det var en mega innovativ menu. Den blev bare leveret en time inden jeg fik gæster og meget af det skulle faktisk serveres koldt, så der var minimalt ‘arbejde’ med det inden det skulle serveres.

Det gode ved receptionsmenuen er, at den også indeholder en del vegetariske retter, så der altså er noget for enhver smag. Udover, at det var utroligt lækker mad, så var det også et smukt syn, og dermed blev buffetbordet også en æstetisk oplevelse i sig selv.

Menuen havde jeg fået skrevet på et skilt af Creativewood, og det synes jeg faktisk var den fineste præsentation af menuen, som man kunne forestille sig.

 

På trods af, at det var en receptionsmenu, synes jeg, at den fungerede rigtig godt på tallerken. Det blev sådan lidt tapas-agtigt at gå op og samle de små retter ind på sin tallerken, og jeg er og bliver en tapaspige… Det blev også serveret på de fineste små fade eller i små skåle af birkefinér. Det var bare en rigtig fin oplevelse. Du finder menuen her 👌🏼

 

Kagen fik jeg lavet af @moellers_kager, som er en barndomsbekendt – jeg havde ønsket en helt enkel kage, som jeg kunne pynte med blomster i temaets anledning, og jeg fik en Naked Cake med karamel drip. Den indeholdt tre forskellige smage; karamel, grøn the og passion, og den smagte f…. godt! Jeg har faktisk aldrig været en lagkagepige, men efterhånden som lagkager er gået væk fra Othello og lignende kvalmende kage, så er jeg blevet ret hooked på det og selvom det måske er lige lovlig ananas i egen juice, så bestilte jeg altså en lagkage til mig selv 🤷🏼‍♀️😜😂

Så fint med det smukke service fra A Table Story, det gjorde altså bare en kæmpe forskel for den æstetiske oplevelse ♥

Jeg havde også skabt en blomsterbar, hvor dem der havde lyst, kunne lave en blomsterkrans til håret. Jeg har aldrig fået lov at hoppe rundt som en lille blomsterfe med blomster i håret, så nu skulle det altså være – og selvfølgelig skulle resten af selskabet have lov at være med. Det blev til en rigtig fin kreativ stund, hvor alle de dejlige damer stod og kreerede hver deres personlige krans imens de nød deres velkomstdrink. Det er virkelig noget jeg har fået positive tilbagemeldinger på, fordi det var en sjov mulighed for lige at fordybe sig i noget og skabe noget med egne hænder.

Jeg havde lavet én i forvejen, så de andre kunne se hvordan det skulle gøres, og havde en masse forskellige blomster at vælge imellem, naturligvis det samme udvalg, som jeg havde brugt i buketterne. Creativewood havde i øvrigt også sørget for fine skilte til blomsterbar og fotobar.

Der kommer i øvrigt også en DIY på en blomsterkrans – den er også lige på trapperne, men for ikke at gøre dette indlæg alt for langt, har jeg valgt at give det sit eget indlæg.

Til denne fest havde jeg ikke lavet et kæmpe udvalg af drikkevarer, til at folk selv kunne blande drinks. Jeg havde udvalgt tre drinks, som jeg selv rigtig godt kan lide, og som jeg ved er populære i vores omgangskreds. Jeg synes det er nemt og dekorativt. Jeg havde købt et lille stykke hør i Stof og Stil og lagt over proppen, det er altså en lille detalje, der bare tilføjer lidt ekstra.

De tre drinks var Aperol Spritz, Mojito og Gin Hass. Sidstnævnte er ABSURD god!!! Det er en blanding af gin, lemon sodavand og mango sirup. av, av av!

Til sidst var der fotobaren – den skulle selvfølgelig også være en lille tur i junglen og med en lamettavæg får man hurtigt skabt et lille isoleret område til fotos.

Jeg startede aftenen ud i en blomstret satinkjole, som jeg havde knappet op og stukket ned i bukserne foran, som en skjorte.

Valget havde stået mellem den og et vaskeægte strutskørt med tyl, men jeg havde simpelthen ikke nosser nok til at tage det på.. Før mørket faldt på 😅

 

Så jeg skiftede til strutskørt og kørte sex and the city stilen, fordi HVORNÅR FÅR MAN ELLERS LOV? Samme historie som med blomsterkransene. Det var nu eller aldrig. Jeg siger det bare; jeg følte mig mega godt tilpas, somehow 😂

Holdet ♥ (- et par stykker, undskyld Charlotte, Anne, Cæ, mfl. – og selvfølgelig dem, der ikke kunne deltage ♥)

Min smukke Anne Mee og jeg ♥

Min største lillesøster, mig og min mindste, lillesøster. Mine yndlingspiger ♥

..Så er vi vist nået til vejs ende.

Vi startede sådan her og et par timer efter så lokalet sådan her ud. Det var en vild forvandling!

 

Nu hænger alle blomsterkransene herhjemme til tørre, og minder mig om en dejlig fødselsdag. Måske kommer de retur til ejermændene, når de er tørre, men lige nu hænger de bare her i køkkenet og spreder glæde. Smukke er de altså..

Tak fordi du læste med, jeg håber du føler dig inspireret.

Sus ♥

 

5 kommentarer

  • Sarah

    Måske jeg bare har overset det hvis du allerede har nævnt det – men hvor lejede du festlokalet? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Hej Sarah. Lokalet ligger i døveforeningen på Nørrebro 😊

      Kh Sus

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Hej Sarah.
      Lokalet ligger i døveforeningen på Nørrebro 🙂
      Kh Sus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    WAOW det ser flot og indbydende ud.. får helt lyst til st holde en fest🎉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Tusind tak! Af og til får jeg også lyst til at holde fest, bare for at pynte fint op 😅 god påske!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Nordisk påske