Eksotisk 2 års fødselsdag

Hvem har ret til at tale om miljø?

 

I løbet af de sidste måneder har min konto udviklet sig langt mere imod dét jeg ønsker mig; at inspirere til mere end bare indretning. Jeg vil gerne inspirere til bevidsthed og bæredygtighed. Jeg er faktisk en lille smule træt af dét term, for det bliver brugt i flæng uden, at folk stopper op og tænker over, hvad det præcist indebærer. Det er blevet et brandingterm, som virksomheder har taget til sig og sælger sig selv på, uden vi præcist ved, hvad der egentlig er bæredygtigt i deres koncept. Ligesåvel som jeg stiller spørgsmålstegn ved om vi skal stræbe efter at blive bæredygtige, eller faktisk mere end dét. Det skriver jeg mere om i min miljø-ABC senere på året.

Men bæredygtighed er alligevel et ord de fleste af os kan forholde os til, og derfor bruger jeg det også. Bæredygtighed betyder nok noget andet for mig end for dig, men vi er enige om, at det indebærer et miljøhensyn. Det er dog tydeligt, at hele miljøsituationen betyder noget forskelligt for forskellige mennesker. I løbet af julen, hvor forbrugskulturen blev debatteret og mange (heriblandt jeg selv) satte fokus på genbrugsjulegaver mm., lød der en negativ klang omkring i instaland, også fra influenter, som jeg har brugt enormt meget tid på at vende og dreje i mit hoved. Jeg stillede mig selv et spørgsmål; Er jeg dobbeltmoralsk?

Faktisk stødte jeg i samme periode på et blogindlæg fra Copenhagen Wilderness, der tog fat i selv samme spørgsmål og følte, at det er en nødvendighed at give spørgsmålet en reel udredning, så der er altså flere end mig, der føler, at de pludselig skal forsvare, at deres gøren og virke er kombineret med et ønske om at tage hensyn til miljøet.

Når man som jeg, af og til laver reklame for en række produkter, så kan det godt virke dobbeltmoralsk at tale negativt om vores forbrugssamfund. Det virker som om jeg så opfordrer til forbrug samtidig med, at jeg siger vi skal skære ned på vores forbrug. Og jeg sætter også ofte selv fejlagtigt de to ting overfor hinanden og spørger mig selv om jeg er dobbeltmoralsk, men historien er altså bare noget længere end dét. Jo – det er den.

Jeg synes, at dét her med at kalde andre for dobbeltmoralsk omkring en problemstilling, der kræver vores allesammens handling, er ekstremt demotiverende og skaber usikkerhed hos nogle mennesker der prøver at gøre NOGET, imens det fjerner fokus fra nogen der måske IKKE prøver at gøre noget.

Min meget kloge veninde fortalte mig om begrebet ‘whataboutism’. ‘Hvad med dig selv’, bruges til at fjerne fokus fra en relevant problemstilling. Det eneste det giver anledning til, det er, at vi ikke foretager de nødvendige ændringer, for vi gør allesammen noget forkert, og det skal ikke være en årsag til ikke at gøre noget rigtigt.

Hvis vi skal pege fingre ad folk, der er en del af kulturen som den er, samtidig med, at de prøver at ændre vaner og taler højt om dét – hvis vi skal tale om at være hykleriske, så fjerner vi fokus fra en vigtig dialog om et opgør med vores forbrugskultur og en overgang til et forbrug der er mere bæredygtigt. Et mere bæredygtigt forbrug betyder ikke, at vi ikke køber nyt, det betyder bare, at vi skal købe mindre nyt eller købe mere miljøvenligt produceret nyt og mere brugt.

At pege fingre og tale om dobbeltmoral ansporer til MINDRE handling, selvom der i virkeligheden er brug for MERE handling. Hvem fanden gør det egentlig noget godt for?

Først og fremmest, så trækker jeg ikke ned over hovedet på nogen, at de skal købe, når jeg laver reklame for et produkt. Det er folks eget ansvar at vurdere om det er nødvendigt for dem at købe det. Og så kan vi diskutere nødvendighed – for hvis vi skærer ind til benet, så er det nødvendigt at have et sted at sove, tøj på kroppen og at få noget at spise. Så det vi i stedet for skal vurdere om er nødvendigt, er om vi mangler endnu en kjole. Om kaffemaskinen trænger til at blive skiftet ud igen allerede. Om vi har brug for mere legetøj til vores børn. Reklame har selvfølgelig den hensigt at bilde os ind, at vi har brug for dét, der reklameres for. Men er det reklamerne der er noget galt med, i sig selv? Hvad hvis reklamerne allesammen var for virksomheder, der producerede miljøvenlige varer med grøn teknologi?…. Der er noget galt med verden som den hænger sammen –  at vi bruger fossile brændstoffer til at lave energi, og ikke vil investere i grøn teknologi, fordi det er dyrt, uden at tænke på, hvor dyrt det bliver at forsøge at tilpasse os klimaforandringer og forsøge at formilde dem i fremtiden.

Men er dét en sag, som jeg eller andre influenter er herre over? Nej. Man kan SELVFØLGELIG prøve at påvirke andre mennesker til at tænke mere på vores natur, således at flere mennesker vil påvirke flere mennesker, som allesammen vil tænke over, hvor de sætter deres krydser, så vores politikere kan se, at vi prioriterer miljøet, så de kan gå foran og lægge pres i internationale forhandlinger, og andre lande bliver bange for at misse fordelen ved at gå forrest OG SÅ VIDERE OG SÅ VIDERE….. Og dét vil jeg også gerne. Men hernede på mit enkeltmandsniveau, kan jeg ikke ændre noget ved at nægte at være en del af verden som den er. Jeg kan gøre noget, ved at være en del af verden som den er, og så stille og roligt prøve at forandre den.

Jeg har mine principper. Jeg reklamerer bestemt ikke for hvad som helst. Jeg reflekterer altid over om det stemmer nogenlunde overens med mit værdisæt og jeg vil langt hellere lave reklame for et produkt, der eksempelvis bygger på genbrug eller et opgør med sæsonvarer eller andet i den stil. Men det betyder ikke, at jeg ikke laver reklame for andre virksomheder. For reklame for virksomheder er også at hjælpe en iværksætter igang, og dét er altså også noget jeg gerne vil understøtte. Derfor er det vigtigt, at vi i hele klimadebatten holder målet for øje. Målet er IKKE at vi allesammen omgående skal stoppe med at købe nyproducerede vare, for hvad ville der så ske? Så ville vores økonomi bryde sammen. Vi har en verdensøkonomi der bygger på handel. Vi ønsker ikke at stoppe med at handle, hverken med hinanden eller i vores eget lille land. Det, der er behov for, er at skære ned på vores forbrug og bytte en mængde af vores køb af nyproducerede varer ud med genbrugsprodukter. Indtil vi kan producere mere miljøvenligt, så er vi nødt til at skære ned. Og så er det op til dig at vurdere om du skal skære ned på det produkt jeg eller andre influenter reklamerer for eller for et andet produkt.

Er jeg hyklerisk fordi jeg taler om at købe genbrug eller revurdere black friday når jeg selv køber nyt? Det synes jeg ikke. Jeg køber jo OGSÅ gammelt. For mig, er min vigtigste opgave at vise jer ligevægten. Det handler ikke om at klappe mig selv på skulderen hver gang jeg har handlet miljøvenligt, for mig handler det om at inspirere jer på begge fronter, og dét at agere miljøvenligt har for mig lige så meget ret som når vi agerer knap så miljøvenligt. Det synes du måske lyder lidt mystisk, men jeg mener faktisk, at der peges langt mere fingre ad dem, der vælger at sætte en smule fokus på miljøet, fordi de ikke går hele vejen, fremfor at pege fingre ad dem, der lader til at være fløjtende ligeglade. Og det giver sådan en følelse af, at det har mindre ret at fremvise et forsøg på at reducere sit aftryk, end det har ret at lade være.

Jeg læste faktisk for nyligt denne artikel, prøv at læs med her.

Jeg synes det er lidt sjovt at få sat ord på dét her med, at man ødelægger den gode stemning, hvis man sætter ord på et problem. At dem, der åbner munden omkring vores miljø, får mere kritik end dem, der ikke gør, og, at det kan give anledning til mindre handling.

Hvad nytter det at sige, at hvis man ikke handler miljøvenligt hele vejen rundt, så har man ikke ret til at udtrykke sig omkring det, eller have en kommentar til dét, der ikke er? Hvordan kan det være bedre at gøre ingenting, end at gøre noget, bare fordi man ikke kan gøre det hele? Vi forurener også når vores køleskab køler vores madvarer. Når vi prøver at holde varmen i vores hjem. Eller hvad med den tingest du sidder med, for at læse dette indlæg? Fortæl mig, hvem har så ret til at tale om vores miljø?

Er jeg også hyklerisk, hvis jeg kører på min cykel for at reducere min udledning, hvis jeg også har en bil, fordi jeg har distancer i min hverdag, der gør det nødvendigt, at have en bil? Eller er det et miljøhensyn, at jeg cykler de distancer, der kan cykles, fremfor at tage bilen hele tiden, når nu jeg har alligevel har sådan én? Og hvis du spekulerer lidt i nødvendigheder, og mener, at det ikke er nødvendigt at lave reklame for virksomheder og, at man så kunne vælge sig et andet job, fremfor at lyde dobbeltmoralsk og klinge hult – betyder det så, at der er en hel industri, der ikke må udtale sig om bæredygtighed, overforbrug og grøn produktion? Er det ikke PRÆCIS i den industri, at vi skal have noget fokus på selvsamme?

Jeg synes vi skal væk fra, at nogen har eller ikke har ret til at tale på miljøets vegne, og vi skal stoppe med at pege fingre ad hinanden, tale om at være dobbeltmoralsk eller hyklerisk.

Nogen synes måske det er at stikke næsen i hinandens sager, men lets face it. Vi bor i den samme verden og alle vores individuelle co2 aftryk påvirker os allesammen. Det der derimod IKKE er relevant, det er at pege fingre ad hinanden. Min hensigt er aldrig at udpege nogen, der ikke gør noget godt nok eller fremhæve mig selv som en helgen. Jeg lægger altid vægt på at JEG ER EN DEL AF VORES FORBRUGSKULTUR. Men jeg prøver at ændre min ageren i takt med, at jeg bliver klogere, og jeg prøver at inspirere andre til at gøre det samme. Og når jeg spørger mig selv om jeg er hyklerisk, så kan jeg slet ikke se, at det ord overhovedet har en plads i en diskussion om, hvorvidt jeg har ret til at inspirere andre til at ændre deres vaner, hvis jeg samtidig laver reklame for produkter. For i virkeligheden så fremstiller jeg virkeligheden. Min virkelighed er lige dele Sus, der er vokset op i en forbrugskultur og som ved et og andet om økonomisk vækst. Samtidig så er jeg under udvikling og supplerer op med at købe gammelt i højere og højere grad, jeg har snart brugt et år på at kæmpe mig vej mod at blive vegetar, og jeg synes fandeme, at det er ironisk at vi klapper i vores hænder over Black Friday, efter verdens varmeste og mest unaturlige sommer i Danmark, som har afledt en daglig snak om vores klima i medierne. Men det betyder ikke, at jeg synes, at man ikke må handle de ting man havde tænkt sig at handle i forvejen, på en dag, hvor der er rabatter. Det betyder ikke, at jeg langer ud efter nogen der har shoppet amok eller laver shoppinglister til andre over, hvad de helt sikkert skal ud og handle på dagen. Det betyder, at jeg stiller spørgsmålstegn ved en kollektiv mentalitet, hvor vi har et værdisæt som vi ingenlunde handler ud fra. At vi bliver klogere på vores natur og vores klima, at flere og flere synes det skal på den politiske dagsorden, imens vi klapper i hænderne over en forbrugsfest. Men jeg ved også, at det er sådan mennesket er indrettet. Og det er noget, der skal kontrolleres oppe fra, imens vi kun kan inspirere nedefra. Hvis vi altså får lov af hinanden….

Forbrugskulturen er mega svær at gøre sig fri af. Forbrugskulturen kan forstærkes af reklamer og jeg laver reklame. Jeg vælger dog med omhu, hvem jeg laver reklame for, mest med henblik på at få folk til at købe grønnere varer, fremfor at købe flere varer. Forbrugskulturen forstærkes kun i kraft af, at folk ikke selv tager beslutninger, der er i overensstemmelse med deres værdisæt – hvis de altså ønsker at reducere deres co2 aftryk, hvilket jeg trods alt tror de fleste gerne vil. Til gengæld, så er der rigtig mange, der ikke er klar over, hvordan de kan reducere deres aftryk på andre måder end at købe mindre. Og jeg føler, at jeg kan bidrage med noget her, og jeg føler et ansvar herfor. Derfor har jeg også måtte slippe spørgsmålet om dobbeltmoral og konkludere, at det er et udtryk, der spænder ben for de samtaler vi i virkeligheden skal tage, og forhindrer os i at foretage de nødvendige ændringer, der i stedet bør være fokus på.

Og DU skal ikke være bange for at åbne din mund og tale om vores natur og klima. DU skal ikke være bange for, om andre synes du har ret til det. DU er vigtig, for når du åbner munden, så er der måske også andre der gør. We need change.

Sus ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Eksotisk 2 års fødselsdag