Livet som mor til pseudotvillinger

Planter i indretningen; plante basics.

97507c6b-a669-4fdf-b923-e8beb1b29815Plante Basics til dig, der ønsker dig lidt mere grønt derhjemme 🌾

Eller – det vil nogen måske mene, at det ikke er. Jeg har nemlig tænkt mig at skrive lidt om fotosyntese og næringsstoffer, som højst sandsynligt er et par ord, som allerede kan få nogen til at tænke, at de ikke vil læse videre. Men faktisk så har det hjulpet mig rigtig meget i forhold til at holde stueplanter, at vide lidt om, hvordan de fungerer. Lidt ligesom det er rart at vide lidt om proteiner, kulhydrater og mættede fedtsyrer, når man gerne vil spise en sund kost, ikke?

 

Har du nogensinde hørt, at træer (især regnskovens) er verdens lunger?

 

Træer har den unikke evne, at de kan optage CO2 fra atmosfæren – ja, den slags vi udleder i store, store mængder.

Igennem den proces der hedder fotosyntese, optager planter C02’en, også kaldet kuldioxid, nupper C’et, altså kulstof og sender 02, også kaldet oxygen, tilbage til atmosfæren. Og oxygen er jo ilt – så svært var det heller ikke at forstå vel?

På den måde renser planterne atmosfæren for den drivhusgas vi alle sammen går og taler om og sender ren ilt tilbage ud. Det samme gør de hjemme i stuerne – det er også derfor det siges, at planter giver et godt indeklima.

Og til den proces, skal planterne bruge sollys. Solens stråler giver nemlig planter den energi, som de har brug for, til at sætte gang i processen med fotosyntese. Solstråler er rent faktisk ren energi der bliver sendt ind til os fra rummet. Igennem evolution, (udvikling henover tid) har planterne lært at tilpasse sig forskellige klimaer og mængder af sollys. Derfor har planter brug for forskellige mængder lys til at vokse.

 

Det kulstof som træet optager fra atmosfæren, lagrer den i biomasse; og biomasse er faktisk bare plantemateriale. Det betyder, at når vi kan se planten vokser, så er det fordi den har optaget og lagret mere og mere kulstof fra luften. Og hvis vi lige tager de store briller på igen, så er det derfor, at vi rigtig gerne vil plante rigtig mange træer og bestemt ikke ønsker os, at regnskovene bliver fældet, når vi har det seriøse problem, der hedder global opvarmning, som jo netop skyldes drivhusgasser i atmosfæren.

 

Nå men; planter har brug for mere end C02 til at vokse.

De har brug for vand, som vi alle ved. Hvordan kan det være, at de hele tiden skal bruge mere og mere vand?

Det er fordi planternes blade har små porer, som man ville kunne se, hvis man zoomede rigtig meget ind på det. Det er igennem disse porer, at C02’en kommer ind i planten og 02’en bliver frigivet. Men under denne proces, er der også mulighed for at alt vandet fra planten kan fordampe ud igenne disse porer. Derfor er det en risikabel proces for planten at lave fotosyntese, hvis den ikke har særligt meget vand at gøre godt med og i vores øjne vil det blot stå frem som, at den ikke vokser synderligt.

Det er sådan det hænger sammen, at når planten vokser rigtig meget – så åbner den sine porer rigtig meget for at optage kulstofdioxid, og så har den også en rigtig stor frigivelse af vandet, der forsvinder ud igennem porerne, og så skal den vandes ret meget.

 

Men planten skal bruge mere end dét. Den skal bruge næringsstoffer. Det er derfor man gøder i landbruget. Der skal planterne nemlig vokse sig store, hurtigt.

Hvis planterne ikke får de nødvendige næringsstoffer, så kan de ikke gro. På mange måder minder planter egentlig om os selv – vi kan ikke leve uden energi. Vi kan måske overleve en rum tid kun på vand, men vi har også brug for mad. Lige så vel er det med planter, at hvis de er begrænset af næringsstofmangel, så kan de ikke vokse selvom de får vand. Og ligesom vi ikke kan leve uden vand, selvom vi spiser mad, så kan planterne ikke leve uden vand selvom de har nok næringsstoffer i deres jord. Det omtales som en minimumslov, hvor den ’ingrediens’ som der er mindst af, bestemmer i hvilket omfang planten kan gro.

Næringsstofferne har forskellige funktioner i planterne. Nogle bidrager direkte til fotosynteseprocessen, hvor de er en del af maskineriet der splitter Co2 til C og o2.

Andre har eksempelvis den funktion at hjælpe vandet med at komme rundt i hele planten. Derfor kan næringsstofmangel godt få dine planter til at visne rundt i kanten af bladet, fordi den ikke bliver hydreret ‘helt ud i krogene’. Så vil du måske fejlagtigt tro, at din plante blot mangler vand, men faktisk mangler den gødning.

e18b96cc-6b1c-40d2-856e-0080624fc61f

Derfor er det super vigtigt at huske at give din plante alt det den har brug for, og aflæse den for at finde ud af, hvad den mangler. Kig på bladene. Er de slatne og er jorden tør? Så mangler den måske vand. Er de slatne og er jorden helt våd? Så har den nok fået for meget vand og har brug for en pause. Måske mangler den nogle næringsstoffer, så den bedre kan gøre brug af vandet.

Et tegn på næringsstofmangel kan også være at bladene bliver sådan helt ’melerede’. Små lyse- eller mørkegrønne pletter er tegn på næringsstofmangel.

Stik en finger i jorden på din plante og kig på dens blade, og ryk den gerne rundt i huset, hvis du har en idé om at den ikke trives. Måske får den for lidt lys – måske får den for meget. Hvis din plante opfatter at der komme rigtig meget lys ét sted fra, så vil den højst sandsynligt dreje sine blade henimod lyset – derfor kan planter der står op ad vægge godt være helt flade på den ene side, hvor alle bladene har vendt sig mod sollyset. Det kan godt tyde på, at den ville blive rigtig glad for at komme lidt længere hen i lyset. Og hvis du ikke ønsker dig en plante med en flad side, så vend den side imod solen for en periode, så vil bladene forholdsvis hurtigt dreje om mod den anden side. Ret imponerende!

Hvis du gør noget ud af at holde øje med dine planter, så kan du hurtigt blive klog på dem. Hvis du er typen der bare glemmer at vande, så er der desværre ikke så meget at gøre, andet en at købe en masse kaktusser 😅 Men det var også dér jeg startede. Og så udviklede kærligheden til det grønne sig, og nu hygger jeg mig med at gå og nære, vande og nusse om mine planter. Det kan også godt bare være, at jeg er ved at blive gammel..

Held og lykke med din nye urban jungle 🌵🌱🌿

Sus ♥️

39860fb7-00a5-4312-b97f-dd96d66435a6

2 kommentarer

  • Det var egentlig dit bryllupsindlæg jeg ville læse, men så læste jeg det her – Tak fordi du har gjort planter mere levende for mig! Den måde du skriver på, er jo helt magisk Susan! <3

    / sisselsolsort.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Jeg håber du kan bruge det til noget, planter er jo fantastiske til at skabe stemning i indretningen! Tak for de søde ord <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Livet som mor til pseudotvillinger