Naomis barnedåb

10 ting jeg ikke vidste om mig selv før jeg blev mor (og som jeg ret godt kan lide!)

        img_5913

Jeg går altså her og gnækker lidt og klapper mig selv på skulderen. Over hvor klog jeg troede jeg var og hvor klog jeg synes jeg er blevet. Vi er alle sammen bedre forældre inden vi faktisk bliver det og her kommer 10 ting jeg ikke vidste om mig selv.

1.
For det første, så var jeg ligesom de fleste andre kommende forældre, ret klar i mælet omkring de ting mine børn absolut ikke skulle. Én ting var at have dem sovende i min seng. Jeg vil stadigvæk sige, at det garanteret er smart at lade børn sove i deres egen seng. Jeg kan godt se fornuften i det! Men det er gået op for mig, at inden jeg ser mig om, så gider de sgu garanteret slet ikke sove lige her i min armhule længere.
Jeg vidste simpelthen ikke, at jeg var moderen der ville savne mit barn, da hun pludselig landede ovre i tremmesengen. Jeg vidste ikke, at jeg ville få sværest ved at undvære at putte med mit barn, eller at jeg ville savne en tumling på min hovedpude….

2.
Næst, så har jeg været meget klar i mælet om sukker. Jeg er det stadigvæk ifht bedsteforældrene, simpelthen fordi, at jeg vil vide, at mine børn ikke bliver proppet med sukker. Når der skal slækkes på reglerne, så bliver det sammen med mig. Og så er der en stemme der siger mig, at det jo skal være lidt løssluppent og ren forkælelse at besøge sine bedsteforældre. Men det må altså vente til lidt senere. For som udgangspunkt kan jeg ikke se hvorfor mit barn skal have lagkage eller kakaomælk når hun er vild med figenstænger, vandmelon og mælk.
Og så viser det sig alligevel, at jeg synes det er mega hyggeligt at dele min McFlurry med min datter, dér i solen. Hold op, hvor er det hyggeligt. Og jeg må jo også sande, at vi er nogle slikmunde herhjemme, så hvordan kan jeg tro eller kræve at min datter ikke selv får noget som helst sukker indenbords? Og jeg kan da så lige tilføje, at MacD ikke var et fænomen hun skulle kende til før vi ikke kunne holde det hemmeligt længere. Ups.
Godt hun ikke forstår så meget endnu!

3.
Selvom jeg ikke kan lide prinsesselyserød, så kan jeg ret godt lide rosa! Det går op for mig når jeg vasker tøj, at jeg åbenbart RIGTIG godt kan lide rosa. Det har ligesom sneget sig ind på mig! Begge børn har været i ret neutrale farver det første halve år af deres liv. Jeg synes faktisk det er ret grænseoverskridende at trække griselyserød ned over hovedet på bittesmå børn, og placere en kønsrolle på dem. De er jo blot helt nye mennesker, som ingen kan kende fra at være det ene eller andet.
Nu hvor Noelle snart runder 2, er det til gengæld stukket helt af med gammelrosa i klædeskabet og minsandten om ikke min egen garderobe også er smittet en smule. Den havde jeg ikke set komme!

4.
Jeg har altid været et kæmpe rodehoved. Jeg kan ikke gøre noget færdigt i ét stræk, så når jeg begynder på opvasken, så tager jeg halvdelen og begynder så at ordne vasketøj. Når det er delt i bunker, tager jeg den anden halvdel af opvasken og så kunne jeg eksempelvis sætte mig og sy et eller andet og bagefter fortsætte med vasketøjet. Jeg duer ikke til huslige pligter, jeg synes det er drønkedeligt og jeg er nødt til at afveksle midt i det. Derfor ligner her altid et bombet lokum. Men da vi så fik Naomi, hvor der egentlig skulle være mindre tid til alt det huslige, så er det gået op for mig, hvor vigtigt det er, at opvasken er taget, opvaskeren tømt og tøjet rent. Vi kan simpelthen ikke fungere som familie når vi lige skal tage opvasken fra igår, inden vi kan lave mad til i dag. Så nu er jeg pludselig blevet sådan en ordentlig type, der bruger alt for afskyeligt meget tid på at gå og rydde op og gøre rent. (Og alligevel synes jeg ikke, at det kan ses eller, at jeg nogensinde bliver færdig). Jeg er ikke sikker på, det er en af de ting jeg kan lide har ændret sig, men det er nødvendigt. Og det er helt sikkert en positiv udfordring for min ordenssans 😬

5.
Jeg er åbenbart sådan én der synger for mine børn. Jeg har aldrig sunget højt for nogen! Jeg synger kun højt i bilen, alene med mig selv. Og så kan jeg alligevel høre mig selv igen og igen: “jeg er en lille undulat” og “i en skov en hytte lå”. Og jeg er pludselig ligeglad med, hvor mange der kigger på mig imens og tænker, dén undulat har sgu da fået noget galt i halsen!

Det er ret hyggeligt. Jeg husker mig selv som kugleskør, da jeg begyndte at synge netop undulatsangen for Naomi, i det øjeblik hun kom ud af min mave og op på mit bryst.

6.
Jeg er også pludselig typen, der læser i biblen. Dén havde jeg altså heller ikke set komme. Jeg er på én og samme tid stor tilhænger og modstander af religion. Jeg synes religion skaber enormt mange problemer i vores lille og store verden, men det skaber også trøst og tryghed for nogen. Lige nu befinder jeg mig blot på et stadie, hvor jeg gerne selv vil lære nyt, så jeg kan give det videre til mine børn. Jeg kan vitterligt ikke huske én kristendomstime eller historietimerne fra gymnasiet enddog. Så nu sidder jeg altså og læser om Noas Ark, et træ i flammer, som egentlig er Gud, ofring af sin søn for at vise sin tillid til Gud, israelitterne, David og Goliat og Josef og Maria. Vel at mærke, som godnathistorie for min store pige. Yderst interessant at finde sig selv i dén situation, når man aldrig har givet en f.. .. for gamle røverhistorier.

7.
Jeg kan godt lide at tage billeder! Og jeg kan godt lide selv at være med på dem (!!!)
Ja, det er helt sikkert noget der har udviklet sig med min Instagram konto, men det er også fordi jeg har fået rollinger. Jeg synes ikke jeg har så voldsomt mange billeder af mig selv som hverken barn eller ung. Men dem jeg holder mest af, er af mig selv i de første to år af mit liv, sammen med mine forældre. Jeg vil så gerne have minder af mine børn, SAMMEN med mig, og jeg vil så gerne give dem en masse at se tilbage på, fra en tid, som de slet ikke vil kunne huske. Så kameraet er blevet min ven og ligesom ret mange andre er jeg godt gal i skralden over, at min mand aldrig tager det skide kamera og tager billeder af mig med mine børn. Og så er det jo godt, at selfies har vundet frem 🙌🏼

8.
Jeg er ikke så temperamentfuld som jeg troede! Bevares, der er nok nogle der er langt mere kontrollerede end jeg, men jeg er altså blevet mega god til at tælle til 10! Jeg kan godt få råbt højt og opføre mig uhensigtsmæssigt, men for det meste finder jeg altså mig selv siddende på knæ i børnehøjde og sige ‘jeg kan godt se du bliver gal over/ked af, at du ikke må stikke dine fingre i øjnene eller halsen på din lillesøster, kaste din tallerken med havregrød i hovedet på mig, men det gør jo av, så det må man altså ikke lille skat’. Tænk hvor forstående man kan være overfor sit eget afkom, når man ville have lyst til at stikke en knytter til en hvilken som helst anden, der havde gjort det samme!

9.
Jeg serverer madvarer, som jeg aldrig selv ville spise. Blot fordi jeg hader bananer, figen, rosiner og øllebrød betyder det ikke, at mine børn har det på samme måde. Jeg har altid proppet champignoner i maden, selvom min mand ikke kan lide dem. Når jeg laver mad, så bestemmer jeg altså hvad der bliver serveret! Men når det så kommer til mine små, så kan jeg godt bestemme, at der skal serveres madvarer som jeg aldrig selv ville spise. Det er jeg faktisk ret stolt af!

10.
Helt tilbage fra folkeskolen har jeg aldrig bevæget mig udenfor en dør uden make up på. Mine øjenvipper skulle være skilt ordentligt og ikke klumpe sammen, og jeg var faktisk ligeglad med om jeg kom for sent i skole, hvis ikke mine vipper var redelige. Mine veninder nævnte ofte, at jeg ikke kunne finde på at gå udenfor en dør uden at have sminke på. Jeg har altid selv tænkt, at jeg ikke ville ende som en mor, der ikke gjorde noget ud af sig selv og var kedelig at se på. Jeg skulle i hvert fald ikke ‘ende sådan’. Men jeg tror, at jeg har sat lighedstegn de forkerte steder. Make-up gør ikke hele forskellen.
Jeg var nok lidt for besat af, hvordan jeg selv så ud, og derfor føler jeg, at det handler rigtig meget om, at jeg hviler langt mere i mit udseende, at jeg nu vader ud af døren med morgenhår og nattøj uden make up på, såvel som det handler om tidspres og træthed. Jeg synes det et et fint signal at sende til mine døtre, ikke nu, men i fremtiden. Og det føles rart at slække på formerne! Det har barselslivet gjort ved mig og jeg har det rigtig godt med det.

Man lærer virkelig sig selv at kende og udvikler sig, når man bliver mor. Det ér den fedeste uddannelse i verden!

(Billede af Marie Louise, Minderforlivet.dk ♥)

4 kommentarer

  • Haha! Jepp, kjenner meg igjen! Det med rosa og jenter hadde jeg også sterke meninger om første runde. Jeg var veldig vár på hvorvidt det føltes som om noen prøvde å presse rosa på oss, bare fordi jentebarn skulke være nusselige og søte liksom. Jeg elsker alle farger, men i år har rosa vært en av favorittene. Jeg føler også at jeg har tatt den fargen litt tilbake, i kraft av å være en stolt mor til to sterke jenter. Og da handler det om en helt annen innfallsvinkel; at vi er stolte av å være jenter, og at rosa er med å uttrykke det (hvis det gir noen mening?). Og det med kamera og menn…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Det giver helt sikkert mening, at den rosa farve viser, at vi er stolte kvinder/piger, men ikke gør os til det!
      Jeg har det langt bedre med at give Noelle rosa tøj på nu, hvor jeg synes hun begynder at være en pige, måske nok af samme årsag. Så er det hende der bærer tøjet og ikke tøjet der bærer hende, og ikke en farve, der gør hende til dét hun er 🙂
      Ja! Mænd og kamera 😒😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Nr. 3 er en fuldstændig beskrivelse af mig og mine tanker om min pige og hvad tøj hun skulle have på! Nu er vi begge rosa🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Haha! Jeg hører det mere og mere! Jeg tror bare jeg hader hele ‘prinsesse’ideen. Men nu har jeg udviklet en forståelse for at lyserød/rosa ikke nødvendigvis er prinsesseagtigt. Det handler jo rigtig meget om stilen i virkeligheden!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Naomis barnedåb