Chokolade Panforte

Brownie-snickerskage

088422b7-1088-4146-bc16-e6986859415a

Av av!

Man kan næsten høre det. Det er en farlig kombination…

Du kan vælge at bruge din egen yndlingsopskrift på brownie og tilføje opskriften på snickersbarer ovenpå den bagte brownie, blot uden det nederste lag chokolade eller peanuts i skumfidusmassen – eller kan du bruge denne..

Kagen laves af flere etaper, da hvert lag skal være koldt inden det næste kan laves. Bag gerne dagen før du laver snickerslaget!

Brownie:
350 g smør
400 g chokolade
6 æg
500 g sukker
250 g hvedemel
Vaniljepulver
Flagesalt

Smelt smør og chokolade i en gryde ved svag varme. Pisk æg og sukker sammen og tilføj den mængde vaniljepulver du ønsker. Jeg brugte ca. 2 teskefulde.
Hæld chokolade/smørblandingen i æggemassen og pisk sammen med melet og den mængde flagesalt du ønsker. Jeg brugte en-to teskefulde.
Hæld i et fad på ca. 20×30 cm med bagepapir i og bag i 30 min. ved 180 grader.

Lad kagen køle af inden du laver et lag først med skumfidus:

300 gram skumfiduser

2 store spsk peanutbutter (med god top på)

100 gram smør

(Smelt ingredienserne i en gryde og hæld over kagen)

Stil kagen i fryseren og vent en halv times tid inden du laver laget med karamel. Opskriften på karamel finder du her:

Hjemmelavede karameller med havsalt

Hæld karamellen over kagen og stil igen i fryseren i en halv time og afslut med et lag smeltet chokolade af 200 gram.

Kagen er virkelig tung og selvom browniedelen oprindeligt ville være til 16 personer, så er den nærmest til det dobbelte antal når den tilføjes et lag hjemmelavet snickers.

God fornøjelse!

Sus ♥

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Chokolade Panforte