Hjemmelavede værtindegaver - juleedition!

Noelles Dåb Part 1 – Kagebordet

LUI_0543

Puha – en alt for lang pause fra bloggen. Men hold op, hvor har dagene bare været proppet og så er de fløjet afsted. Nu er Noelle blevet døbt og jeg har jo lovet dåbsdetaljer herinde helt tilbage fra brylluppet, så det skal I få!

Jeg deler indlæggene op i kager og pynt samt andre detaljer. Jeg fik bevæget mig ud i det vildeste kagebord, så det fortjener et indlæg for sig selv – her kommer altså Noelles dåb part 1 🙂

LUI_0605

IMG_9478

Som I kan se, blev det lidt af en omgang. Jeg kørte et lille Alice i eventyrland tema, og kastede lidt vinter indover det, fordi sneen lå så fin udenfor. Det betød, at der skulle farver og fristelser ind i store mængder 🙂

Så jeg lavede en ‘eventyrkage’, som skulle friste med alverdens lækkerier.

IMG_9481

LUI_0566

LUI_0549

Eventyrkage ♠

Læs hele opskriften igennem inden du begynder, så du har helt styr på fremgangsmåden 🙂

Chokoladebunde:

300 g Mel

2 spsk kartoffelmel

85 g kakaopulver

1 tsk bagepulver

1 tsk natron

2 dl kaffe

2 dl græsk yoghurt

1 tsk salt

250 g smør

300 g sukker

4 store æg

2 tsk vaniljepulver

150 g smeltet chokolade

Læg bagepapir i bunden af formen og smør den op ad siderne.

Smelt chokoladen. Rør smør og sukker sammen. Bland mel, kartoffelmel, kakaopulver, bagepulver, natron, salt, og vaniljepulver.

Tilsæt æg, kaffe og græsk yoghurt til sukker/smørmassen og bland den tørre blanding i.

Hæld den smeltede chokolade i og hæld i en form på ca. 30 cm i diameter og bag i midten af ovnen ved 180 grader i ca. 45 minutter.

Nøddebund:

4 æg

120 g sukker

50 g mel

80 g hakkede hasselnødder 

15 g kartoffelmel

1 tsk bagepulver

Læg bagepapir i bunden af formen og smør den op ad siderne.

Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommerne og sukker grundigt til en lys og skummende masse. Pisk hviderne stive og sæt dem til side. Bland mel, kartoffelmel, bagepulver og hakkede nødder i sukker/æggemassen og fold til sidst de stive hvider i, med en dejskraber.

Hæld i formen og bag i 40 minutter uden varmluft, ved 175 grader.

Chokolademousse:

5 store æg

250 g mørk chokolade

2 tsk fløde

1 tsk vaniljepulver

1-2 plader husblas

200 ml (creme) fraiche

Læg husblas i vand. Smelt chokoladen over vandbad, vrid husblas og tilsæt til chokoladen. Tilsæt halvdelen af sukkeret, fløden og vaniljepulver.

Skil blommer og hvide ad, og pisk hvidere stive med resten af sukkeret.

Rør blommerne i chokoladen sammen med fraiche og rør marengsmassen i. Hæld over den ene chokoladebund og stil på køl i nogle timer.

Bærmousse:

300 g blandede bær (jeg brugte brombær, ribs og hindbær)

4 plader husblas

4 dl fløde

50 gram sukker

1 tsk vaniljepulver

Varm bærrene op over vandbad/kog dem et øjeblik og tilsæt husblas og vaniljepulver. Pisk fløden med sukkeret. Bland en smule flødeskum i bærrene og bland det sammen med resten af flødeskummen.

Fremgangsmåde:

Lav først chokoladekagen, lad den køle ned og halvér den så, så du får to bunde. Læg bunden i bageformen og fyld chokolademousse på og køl ned i et par timer.

Læg så den anden chokoladebund på og fyld bærmoussen på.

Slut af med nøddebunden og stil på køl.

Til sidst lavede jeg en ‘frosting’ af 200 gram smeltet hvid chokolade, 50-100 gram flormelis og en pakke BuKo smøreost naturel, og smurte på toppen.

Find al den spændende topping du kan og pynt din eventyrkage som du har lyst 🙂

En anden lækker sag på bordet, er disse popcakes. Det er amerikansk og topmoderne (og super nemt)

LUI_0590

Blondie popcakes ♠

(Ca. 25 kugler)

100 g smør

150 g hvid chokolade

2 æg

100 g sukker

50 g mel

100 g mandelmel

En smule salt

Smelt smør og chokolade over vandbad.
Pisk æg, sukker og salt sammen, og vend smør/chokolade blandingen i.
Tilsæt mel og mandelmel og hæld i en form på ca. 25×25.

Bag i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 35 minutter. Hold øje med, at den ikke bliver for mørk.

Når kagen er kølet ned (eventuelt dagen efter) smuldres den og blandes med skefulde mascarpone. Du bestemmer hvor mange, afhængig af, hvordan du ønsker kuglerne, men pas på, at de ikke bliver for smattede 🙂

Rul i krymmel eller dyp eventuelt i chokolade.

Pinde har jeg bestilt på Etsy, hos Thebakersconfections. Jeg kan godt lide at shoppe hjem fra udlandet. Ofte er det de mest simple ting, der har en helt anden kaliber i udlandet. eksempelvis har jeg også bestilt krymmel til mine popcakes herfra, med en farveblanding, som slet ikke kan fås i Danmark, for der kan du kun få en kedelig, fesen farvesammensætning! Går man op i detaljerne, så er Etsy det rigtige sted 🙂

Vi havde selvfølgelig også de sædvanlige cupcakes – brownie med karamelstykker og krydrede gulerodscupcakes.

IMG_9475

LUI_0573

Brownie cupcakes med karamel ♠

(Ca. 25 stk)

200 gram smør

100 gram mørk chokolade

4 æg

250 gram sukker

150 gram hvedemel

3 spsk kakaopulver

1 spsk vaniljepulver

Smelt chokolade og smør sammen og stil til side.

Pisk resten af ingredienserne sammen og tilføj smør/chokolade blandingen.

Hæld en smule dej i dine cupcakes og læg et par chunky karamelstykker i. Hæld mere dej over og slut af med endnu et par stykker karamel.

Bag i ovnen ved 175 grader varmluft i ca. 30 minutter afhængig af størrelsen på dine muffinforme. Den må gerne være en smule underbagt, da det jo er en brownie, men må ikke være flydende 🙂

Krydret gulerodskage ♠

3 æg

150 gram smør

450 g brun farin

200 g mel

300 g revet gulerødder

1 1/2 tsk bagepulver

2 tsk kanel

2 tsk stødt kardemomme

1 tsk stødt nellike/ingefær/…

1/2 tsk salt

100 g hakkede hasselnødder

Rør det hele sammen og fordel i muffinformene. Bag ved 180 graders varmluft i ca. 30 min.

 

Frostingen er lavet af smør, mascarpone og flormelis samt solbærpulver for lidt smag og farve til den lyserøde frosting og lemoncurd for lidt syrlighed til den lyse frosting, som kom på den krydrede kage.

LUI_0551

LUI_0594

Mine macarons er lavet efter opskrift fra chocolat.dk.

Du kan følge linket her!

Det er en super god opskrift, som er nem at lykkes med.

Jeg havde også lavet marengstoppe til at bygge macarons af – jeg lavede bare helt almindelige kys og pyntede dem med smeltet chokolade.

IMG_9280

For at lave din egen karamel, koger du blot en kondenseret mælk i sin dåse, i en gryde med vand der dækker dåsen helt, i et par timer. Tilføj en god havsalt til din karamel og så er du klar til byg-selv-macarons. Stil skallerne frem og karamellen også, så dine gæster selv kan hygge sig med at lave deres macarons 🙂

 

De pyntede småkager her, var også et hit. Jeg har øvet mig nogle gange, og det kræver helt sikkert noget øvelse, at få dem rigtig flotte! Jeg har allerede lagt en opskrift og fremgangsmåde på småkagerne ind på bloggen tidligere, du kan se den her!

IMG_9482

LUI_0588

LUI_0557

 

De hjemmelavede snickersbarer blev revet væk. De er blevet pyntet med et stykke madpapir og en gang jutesnor. Opskriften er også allerede herinde, se her!

LUI_0559

IMG_9381

Så tror jeg vist, at vi kom hele kagebordet igennem. Jeg håber jeg har inspireret dig og gjort det nemt at komme igang 🙂 God bagning!

LUI_0514

Sus ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Hjemmelavede værtindegaver - juleedition!