Spar dine penge og vær' god ved miljøet!

Fars dag – favoritter!

IMG_3734.PNG

Nu er det snart Fars Dag. Hvis du har det ligesom mig, så er du træt af at give det samme kedelige til manden, der har alt, og som han har fået så mange gange, at det er blevet så ligegyldigt AT du nærmest ikke engang kan huske, hvad han fik sidst.

Sokker? Underbukser? En trøje? Skjorte? Det sidste interessante jeg kan huske, at jeg har givet min far, var en højttaler til at sætte telefonen i, så den kunne afspille musik derigennem. Hvor længe siden er det den opfindelse kom til???

Derfor har jeg kigget mig lidt omkring efter noget anderledes til fars dag – interesseret? Så kig med…

Jeg er stor fan af Etsy.com, som jeg handlede meget på, da jeg arrangerede bryllup, og gerne ville lave detaljerne selv.

Etsy er en onlineshop, hvor du kan slå nogle søgeord op, og så finder den varer, der matcher dine søgeord. Lidt som på Pinterest, når du mangler inspiration og bare slår ‘kids room’ og ‘mint’ op, og så åbner en ny verden af børneværelser med mintfarver sig. Her kan du bare købe de ting du finder. Tingene er fra alverdens forskellige shops, så når du lægger tingene i kurven, betaler du efterfølgende enkeltvis til de forskellige forhandlere.

Igår aftes søgte jeg så på fars dag, og fik nogle gode forslag op. Jeg er ikke så bange for, at min far læser med her, så derfor er jeg ikke bange for at afsløre mine favoritter 😉

IMG_3734.PNG

Det første du ser her, er et glas med træterninger, som har forskellige madvarer og smage på. Har du en far, der kan lide at stå i køkkenet, er det da et super påfund til en dag, hvor man er tom for ideer til aftensmaden. Et slag med terningerne vil vise en kombination af råvarer, som man måske ikke havde tænkt på, og give en hurtig beslutning om dagens menu. Om ikke andet, synes jeg det ser rigtig fint ud til en hylde i køkkenet 😉

Det er måske i den lidt pebrede ende for en fars dags gave – ca. 270 kroner plus forsendelse til Danmark på omkring 120 kroner, og plus importmoms.

IMG_3733.PNG IMG_3735.PNG

Det næste jeg har fundet er mit bedste bud til min far. Han har et entreprenørfirma og hver gang han hopper i sine pæne sko, fordi han bare lige skal til møde med en forsikringsmand, så ender han ud i beskidt arbejde med tilhørende beskidte sko.

Et sæt med en lækker creme til at pleje hans stakkels sko og en personlig børste til at pudse med, med en hilsen fra hans datter/døtre. Det kan man nemlig få ‘graveret’ på bagsiden. Det kunne godt blive et hit!

Tingene er fra hhv. ChristophePourny til 220 kr. inklusiv forsendelse men eks. importmoms for cremen og 133 kroner for børsten inklusiv forsendelse, eks importmoms fra PersonalizedEngraved.

IMG_3726.PNG IMG_3724.PNG

Er man til noget DIY i stedet, kunne man lave sit eget skilt, som disse ovenfor.

Min far skulle jo, som mine faste læsere ved, gerne blive bedstefar indenfor 3 måneders tid, og jeg kunne godt finde på at finde noget træ og male på og lave en hjemmelavet udgave af ‘Husregler hos bedstefar’.

Min kære fader er noget af en vildbasse, og jeg er sikker på, at hvad der sker hos bedstefar, både for bedstefars og babys skyld, aldrig er sket….. Forkælelse, forhandling om sengetider og småkager er garanteret, og så synes jeg simpelthen det er en hyggelig gave!

IMG_3725.PNG

Et andet forslag er et krus med ‘hjemmelavet’ tryk. Jeg har nogle gange før, lavet krus med personlige tekster på, og denne hilsen synes jeg altså er sjov. Man bliver vel aldrig for gammel til at være fars yndlings, og er vel altid lidt for stædig til at indrømme, at man selv var problembarnet…

Det kræver ikke andet end et almindeligt kedeligt krus, en porcelænstusch eller en sprittusch og noget tid i ovnen til at brænde skriften fast.

Man kunne også skrive en sød tekst til sine børns far, for sine børn – Jeg fandt denne søde tekst, som man sagtens kunne bruge:

En sidste idé, som jeg er helt vild med, er denne…

IMG_3741.PNG

Min far er super dygtig til at løse rubiks terninger, både små og store, og kan få mange timer til at gå med dem. I år skal han helt sikkert have én, som er helt anderledes end alle de andre. Det bliver en rubiks med scanningsbilleder af bebs på alle siderne.

Jeg håber jeg har givet lidt inspiration videre med disse favoritter – hvis ikke, kan jeg endnu engang varmt anbefale Pinterest. En simpel søgning på ‘fathers day’ og ‘diy’ vil fylde din skærm med fantastiske forslag!

Hav en dejlig lille fredag,

Sus ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Spar dine penge og vær' god ved miljøet!