Life and afterlife - spontane aborter

Vintage Wedding Dream, part 2

LUI_5604

Er I klar til anden del af mit alt for lange bryllupsindlæg?

Det er faktisk en meget hyggelig måde at forlænge oplevelsen på for mig selv og gennemleve dagen igen, når nu den sådan er overstået så hurtigt ☺️

Part 2 kommer til at omhandle en masse detaljer som ikke hører under en bestemt kategori og kommer altså her…

• Bryllupsinvitation
Først og fremmest vil jeg fortælle lidt om vores invitation. Den lavede vi selv, og den blev uden en masse ståhej. Den er printet på genbrugspapir og lagde første spor på vejen for vores vintage bryllup. Vi fik taget et billede af vores yndlingsfotograf til forsiden, og skrev en tekst til bagsiden og printede selv vores invitationer. Papiret købte jeg i Actum Grafisk på Vesterbrogade. Det er et afsindigt spøgst sted, men det hele værd – også en god køretur! For jeg gav 40 kroner for 60 stykker genbrugskarton. Det får man ikke en dyr for i Panduro Hobby!
Med en lille tekst af Dalai Lama og skiftende skrift, fik vi lavet en enkelt og fin invitation. Og nårh ja.. vi afslørede ikke vores bryllups location for vores gæster, men afsluttede med et ‘information følger i kirken’. Det har skabt mange nysgerrige kommentarer og masser af sjov!
IMG_1203.JPGIMG_3251.JPG
• Hvor skal jeg sidde?
 
Som jeg løftede sløret for i forrige indlæg, havde vi en sjov detalje med i spisesalen, som inkluderede balloner. (Jeg var selv ret glad for den ☺️) Vi havde nemlig købt nogle sorte balloner, fyldt op med helium og skrevet navnene på de personer, som skulle sidde ved de forskellige borde på ballonerne, som hang over bordene i et stykke tyl, som var bundet om vasen nede på bordene. På den måde behøvede gæsterne ikke rendt rundt om alle bordene for at finde deres navn, men kunne pejle sig ind på deres siddeplads ved at læse på ballonerne over bordene!
 
Se bare her!
LUI_5966 LUI_5960
 
• Velkomstdrink
 
Som jeg nævnte tidligere, havde vi en ordentlig røvfuld sylteglas med til brylluppet, som spillede en ret stor rolle. Vi havde besluttet os for at vi også gerne ville have lidt landlig sommerstemning ind over. Så vi købte nogle 8 l. Drinks dispensere fra Kilner, som man kunne købe på tilbud sidste år, i isenkræmmeren.. Så bestilte vi 100 sylteglas fra mosteriet.dk. Det kostede knap 1000 kroner inklusiv levering. Så skrev folk altså deres navn med en kridttusch på et tavlemærke og havde deres eget glas hele dagen og aftenen. Det var en detalje som jeg var afsindigt glad for, og det gjorde mig ikke et kvæk, at jeg også skulle samle alle glassene sammen om natten efter festen, så jeg kunne få dem med hjem igen. Tyksakken mente da bare, at de skulle smides ud, men de har allerede et nyt formål – de skal fyldes med pink lemonade til musens barnedåb!
IMG_2159.JPG IMG_2164.JPG IMG_2158.JPG
 
I dispenserne havde vi tre forskellige drikke:
‘Sweet love’ drinken bestod af 1 flaske vermouth, 1/2 flaske hvidvin, 1/2 flaske roses strawberry og så ellers opfyldt med 7 up. Det er en sød drink som får tilsat lidt kant af hvidvinen og den var et hit blandt gæsterne! Vermouth kan købes i en billig udgave til omkring 30 kroner i Netto og en endnu billigere udgave nede over grænsen – her gav vi 16 kroner for en liter og den smager fantastisk! Så skar vi nogle jordbær til at flyde rundt i toppen og give et flot look.
 
Lemonaden bestod faktisk bare af hyldeblomstsaft tilsat en flaske roses lemon, som gav den flotte gule farve og syrlige smag til den søde hyldeblomst.
Den fik selvfølgelig nogle skiver citron til at pynte ☺️
 
Til sidst var der bare isvand med en lille detox detalje i form af agurkeskiver i 🙂
LUI_5889 IMG_2274.JPG
 
Da gæsterne ankom en halv time før os, kunne de snuppe sig sådan en forfriskning inden vi sammen skålede i en mousserende vin, som jeg næsten også må vise jer! Den er også købt nede over grænsen og kostede 99 kroner for 1,5 liter! Den havde en super flot flaske, som vi ikke kunne stå for!
IMG_2655.PNG
 
• Alternativ gæstebog
 
Til vores gæster lavede vi en lille seddel, hvor der stod ‘en hilsen til brudeparret’. Den lagde vi ned i den bestikpose, som lå ved hver tallerken, sammen med serviet og bestik. Det var et alternativ til en gæstebog som jeg synes sjældent bliver fyldt ud, fordi folk glemmer at sende den rundt. Nu kan vi selv klistre sedlerne ind i en bog, hvis vi har lyst. Hilsnerne kunne gæsterne smide op i min smukke gamle kuffert som jeg havde taget med og pyntet med et fint hjemmelavet banner. Endnu en detalje som passede perfekt ind i vores tema!
IMG_2194.JPG
 IMG_2192.JPGIMG_2652.PNG
• Photobooth
 
Som et sjovt indslag havde vi lavet en lille Photobooth. Vi havde stillet den oppe i spisesalen, så gæsterne kunne hoppe forbi den omkring rygepausen. Vi havde hentet to store stykker karton hos et trykkeri og limet sammen og skåret ud i midten, så det kom til at ligne en polaroid billede. Så måtte jeg ellers igang med forsigtige hænder og skrive lidt tekst, i vaskeægte polaroid billede stil. Vi havde også købt lidt tilbehør, så folk kunne have lidt sjov på deres billeder, og lavet en stand med direktioner, tilbehør og lagt vores Ipad til, at folk kunne tage billeder med. Jeg synes det fungerede super godt og her er et lille udpluk af nogle af billederne:
IMG_3215.PNGIMG_3216.PNGIMG_3219.PNG
 
• Diverse
En anden sjov ting vi havde lavet, var vores tag #SusDaniBryllup.
Vi lavede et print, hvor vi viste dette tag til vores gæster og bad dem hjælpe med at forevige vores dag ved hjælp af dét tag, hvis de brugte Instagram. Beskeder som denne og også drinksopskrifter blev selvfølgelig printet på vores brune genbrugskarton og puttet i billedrammer – super fint!
IMG_2433.JPG
 
Som jeg allerede har skrevet, fik pigerne et lille reagensglas med en theblanding. Theen blev også brugt nede til receptionen, hvor den var pakket i små cellofanposer, så vores ikke-kaffe-drikkende gæster kunne lave sig en kop the. Som I også kan se, fik de en lille label på med forskellige tekster, blandt andet vores dato og navne. Så blev theen altså til en del af pynten!
 
• Bryllupskagen
Vores bryllupskage designede vi selv – vi elsker chokolade, så der kunne selvfølgelig ikke undværes og den syrlige kontrast blev havthorn, som vi også har forelsket os i, blandt andet efter en dejlig middag på Formel B, hvor de havde puttet det i isen.
 
Så ville vi have ægte marcipan, da vi hader fondant, og valgte et kompromis, så der ikke kom for meget marcipan. Vi valgte en kant med frosting formet som roser og syrnet med lime og overfladen af marcipan fik vi skåret i harlekintern, så det fik udseende i stil med en fin gammel pude og så desuden drysset med lidt guldfarvet støv. Det var en perfekt sammensætning og vi fik da også en kommentar med på vejen af konditoren, som var imponeret over vores påfund, ikke mindst smagsmæssigt 🙂
LUI_5759 LUI_5792
 
Samtidig havde vi lavet et lille flødebolletårn – jeg har en kæmpe etagere fra Ilva på omkring 80 cm og kørte på Spangsbergs outlet og købte flødeboller i massevis. Det var en kæmpe succes, og flødebollerne blev revet væk! Der blev end ikke nået at tage et billede 😉
• Bryllupskjolen
Lige kort om min kjole, som jeg har fået meget ros for; Den har jeg på sin vis selv designet. Jeg har kigget rigtig meget på nettet efter kjoler, og fandt ud af, at min stil ikke rigtig kunne findes herhjemme. Jeg prøvede derfor et par kjoler i Chigaco sidste år, og fandt frem til, hvad jeg kunne lide, omend jeg ikke kunne finde det hele i én kjole. Så jeg fik fat på en syerske, som kunne lave min drømmekjole. Jeg samlede billeder af en masse forskellige kjoler og forklarede hvilke elementer jeg ville have sammensat og tegnede til sidst en tegning af dét resultat jeg forestillede mig. Det er et sats, men det kan blive det hele værd, hvis man tør tage chancen! Drømmekjolen hænger ikke altid i en butik 🙂
NÅ!
 
Nu tror jeg så småt jeg er ved at være igennem alle detaljerne og sammen udgjorde de for os, drømmebrylluppet, sammen med alle de dejlige mennesker som kom og fejrede os..
Til sidst vil jeg vise et par bryllupsbilleder, som jeg er helt vild med. De er taget af Marie Louise som du kan finde på Baesfoto_dk på Instagram og på hjemmesiden www.Minderforlivet.dk. Hun er ikke bare en fotograf, men fotografEN, som du ikke vil undvære til at tage billeder af dine minder for livet…
IMG_3199.JPG LUI_5741 IMG_3198.JPG LUI_5271 LUI_5612LUI_5525
CF001938
LUI_5594 LUI_5581 LUI_5547 LUI_5500
 LUI_5939 
Nu er det vist ved at være slut med bryllup, men som jeg allerede har skrevet i mit sidste oplæg, så går jeg allerede og planlægger barnedåb i mit hovede 😉 Jeg kan lide at tænke længe over tingene og være godt forberedt, og jeg glæder mig til at indvie Jer i alle detaljerne og måske give Jer et par kreative fif. Om ikke andet, så har jeg mange andre kreative projekter på to-do listen, så kig endelig med :-*
 
Kærlige hilsener
Sus ❤️
 

14 kommentarer

  • Cmdahlgren

    Jeg knus elsker din blog og din personlighed kære sus…. Hvor er dine billeder fantastiske. Hvor jeg dog også bare forelskede mig i det billed hvor din mand kysser din mave

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Cmdahlgren, du er skøn! Tak for din dejlige kommentar, og hvor er det hyggeligt, at du læser med her <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina Nicolaisen

    Wauw hvor et gennemført bryllup! Det har i virkelig tænkt meget over 🙂
    Ved du hvor dine brudepigeres kjole er fra? Jeg skal selv til bryllup til sommer og den er da alt for fin!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Tak Betina 🙂 Der er tænkt over hver en detalje 😉
      Den er vist fra Nelly – den er super smuk :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • D.

    Hej Susan!
    Hvor har du købt dispenserne til drinksblandingerne henne? Har du et link?
    Tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Hej D. 🙂

      De er købt for halvandet års tid siden i Imerco, hvor de var på tilbud til 249 stykket. Jeg synes jeg så dem i min Imerco forleden dag også, men normalprisen er 349. Prøv ad i kop og kande/din isenkræmmer/imerco, det ville være mit bedste bud.. Ellers søg på Kilner 8 l. dispenser på nettet, så kan det være du finder noget 🙂

      Kh Susan

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia Petersen

    Hej sus ,
    Super dejlig blog med masser af god inspiration 😍
    Ville lige hører hvilken slags vermouth du har brugt til drinken sweet love ? Samt hvad blandingsforholdet i jeres lemonade var ? Brugte du hyldeblomst som først skulle blandes med vand og tilsatte derefter roses lime ? 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Hej Nadia.
      Dejligt at læse, hyggeligt du faldt over den på trods af en god portion stilhed 🙂
      Jeg bruger den helt billige vermouth til 39 kroner fra Netto.
      Og endnu bedre, 15 kroner i Tyskland. De hedder vist Perlino, Sonado mm. Kan vist ikke huske navnet på den i Netto, men det er bare ikke dem fra Martini. De billige er super søde og lækre 🙂
      Jeg købte en enkelt flaske hyldeblomst saft og blandede med den mængde vand man skal, vist 1/4 og så bare en flaske Roses Lime. Dispenserne indeholdt 8 L, og vi brugte kun en enkelt Roses lime oveni hyldeblomstsaften, så altså 1 L til 8 L 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Hej Sus

    Sikke en fantastisk blog med masser af inspiration 😊 Faldt lige over din smukke bryllups invitation hvad gjorde i med ønske liste og bukkede i invitation så den passede i en almindelig kuvert eller brugte i en kuvert i A4 str
    Med venlig hilsen Tanja 🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Hej Tanja.
      Tusind tak for din søde besked.
      Jeg beklager mit sene svar – jeg har været travlt beskæftiget med husrenovering, en 1 årig og graviditet oveni.
      For det første, så sendte vi ikke ønskeliste med ud. Jeg har det rigtig svært med at sende en ønskeliste ud sammen med en invitation. For mig føles det meget bestillingsagtigt, og det behøver man ikke give til folk, som end ikke har sagt ja til at dukke op, i min optik.
      I stedet lavede vi en ønskeliste på addwish.com, hvor folk kan gå ind og reservere gaverne, så andre kan se, hvad der allerede bliver købt, så man ikke får dobbelt op. Vi oprettede en gruppe på facebook, hvor vi inviterede vores gæster ind. Her gav vi små updates undervejs og delte linket til vores ønskeliste. Det fungerede rigtig godt for os. Jeg håber du finder en løsning, der fungerer godt for Jer 🙂
      Ifht invitationen, så havde vi to invitationer printet på hvert papir, så den fyldte altså kun et halvt A4 papir og passede lige ned i en kuvert af samme størrelse.

      Kærlige hilsner fra Susan.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil også giftes nu!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Det er fantastisk at blive gift. Ikke så højtideligt som man tror. Men langt større end man tror <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Hej 😊 hvor købte i skumfiduserne? Hilsen Natascha

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sus

      Hej Natascha. Bare i den nærmeste slikbutik, så vidt jeg husker 🙂

      Kh Susan

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Life and afterlife - spontane aborter