Forår - udenfor og i mit hjerte..

Forkæl dig selv – med god samvittighed!

IMG_1862.JPG

Denne morgen kunne jeg nærmest være sprunget direkte ud af sengen og ind i kisten med guf – ja, jeg er typen der kan spise slik til morgenmad, frokost og aftensmad 🙂

Jeg har en hang til sødt, som er svær at slippe helt af med, men hvor har den dog forbedret sig de sidste par år! Og det betyder ikke, at jeg ikke længere har lyst til slik, fra jeg står op til jeg går i seng, men at jeg er blevet meget bedre til at lade være at spise det og, at jeg nu kan nyde sunde alternativer i (næsten) lige så høj grad.

Så jeg måtte jo finde på noget bedre at proppe i maven end dét, og her er mit alternativ så,

Sukkerfri kakaovafler:

40 g. fuldkorns rugmel

30 g. proteinpulver med vaniljesmag

10 g. kakaopulver (den mørke, rene)

1 æg

1/2 dl. vand

1 tsk. bagepulver

1 tsk. vaniljepulver

Det tager altså ikke mere end 5 minutter at smække sammen og nogle få minutter i vaffeljernet – mit er fra Bodum og har vist kun kostet 250-300 kroner! (Måske var det på tilbud…)

IMG_1863.JPG

De smager bedst, hvis man hygger med tæppe imens 🙂 Faktisk smager de lidt af de brune mumikiks, hvis nogle kan huske, hvordan dé smager!

Jeg bruger også samme blanding til pandekager, og skal de være uden kakao, erstatter jeg kakaopulveret med 10 gram proteinpulver mere.

De ser sådan ud; mums!

IMG_1770.JPG

Husk altid lidt frisk frugt, så smager det bare fantastisk!

Velbekomme og god tirsdag..

Sus ♥

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs også

Forår - udenfor og i mit hjerte..